FULDMÅNEN I KREBSEN

Et 11/2 år lakker mod enden. Fuld af yin- og måne energi og ikke mindst følelser. Så selvfølgelig skal fuldmånen i Krebsen også afslutte året. På en dag fyldt med 2 taller, der er forbundet med yin energien. Fuldmånen falder i aften den 22/12 kl. 18.48. Året startede med en fuldmåne i Krebsen, den 2. januar, så selvfølgelig skal det også slutte med en fuldmåne i Krebsen.

FULDMÅNENS BETYDNING

Fuldmånen i Krebsen er månen der hvor den står aller bedst. Så effekten og følelsen af Månen bliver desto kraftigere og kontrasten mellem lyset og mørket større. Og alle følelserne og sårbarheden bliver forstørret. En kulmination af nymånen for 14 dage siden i Skytten (nye begyndelser midt i en Neptun tåge), hvor vi nok er blevet meget klogere nu, men også kulminationen på nymånen/solformørkelsen den 13. juli i år. Så måske er der noget der vender tilbage fra juli måned, eller i det mindste kulminerer. USA er Krebs og deres horoskop har været ramt af solformørkelsen, hvilket de sidste 72 timer i amerikansk politik, sætter en stor fed streg under.

Fuldmånen falder også denne gang i 0 grader af tegnet (ligesom sidste måned) , så det er en helt ny begyndelse for Krebsen. Hvilket stemmer ret godt overens med, den ”rejse” vi skal tage med den nordlige måneknude i Krebsen det næste halvandet år. Vi skal gøre noget på en ny måde, og det indebærer oftest, at gøre det omvendte af, hvad vi plejer. Og så tæt på solhverv understreger det blot følelsen af ny begyndelse.

Min fornemmelse er, at vi er nødt til at se med nye øjne på det der gør os trygge, begreberne tryghed og omsorg og ikke mindst kærlighed. Skytten åbnede for vores optimisme og potentiale og måske også nye eventyr, men også at frihed er, når vi kan være autentiske. Hvis vi har taget gamle vaner med over i det nye, så mærkede vi måske lige pludselig friheden forsvinde. Vi opdagede måske en ny sandhed om os selv eller om andre. Så hvad skal der til for at vi føler frihed, autencitet og tryghed samtidig. Hvad er vi nødt til at slippe af gamle historier, forpligtelser og ansvar? Er vi nødt til at bevæge os mere ud af vores comfortzone, slippe gamle følelsesmæssige fortællinger og historier, eller er vi nødt til at have mere fokus på at beskytte os selv og selvomsorg. Og stoppe med at være der for alle andre end os selv. Vi skal være bløde men stærke, medfølende og kærlige men faste og sårbare men grounded. Det er tid til at vokse og udvikle os følelsemæssigt.

Så tæt på solhverv, bliver fornemmelsen af en helt ny begyndelse blot understreget. Og ikke mindst at det her er første gang siden december 2010, hvor der har været en fuldmåne så tæt på solhverv.

Jeg mærker begyndelsen på et uundgåeligt skift her mod større blødhed og anerkendelse af det feminine/yin/væren både inde i os selv og ude i verden, et fokus mod indre arbejde frem for ydre status, mod kærlighed frem for frygt, men samtidig også en påmindelse om, at omsorg ikke er at bære andre eller at løse tingene for dem. Hverken for vores børn eller andre vi holder af. Omsorg er at holde i hånd, give kram, forståelse/empati og opbakning, men ikke at tage andres ansvar fra dem. Ikke at redde dem, eller fixe eller beskytte dem mod livet, og bærer deres rygsæk, også selvom den er tung og  indeholder smerte. Men at være der med dem, også gennem de svære følelser, uden at afkoble os følelsesmæssigt eller tage et følelsesmæssigt ansvar.

Og vi bliver rusket lidt i på en måde, der skal vække os til at se, hvor vi har været lidt for optaget af vores egne behov/følelser og at andre skulle hjælpe os, og rumme vores følelser og behov, eller hvor vi hele tiden er blevet i vores comfortzone og har været (mere eller mindre) ubevidste om vores egne følelsesmæssige mønstre, og hvor vi omvendt på andre områder måske skal til at være noget mere selvbeskyttende, kende vores egne begrænsninger blive mere bevidst om at beskytte vores hjerte, og tænke mere på at give til os selv.

Der er ingen tvivl i mig. Det her er et stort skift. En helt ny begyndelse. Derfor kan det påvirke nogle af de vigtigste følelsesmæssig relationer vi er i. Hvilket selvfølgelig ikke er det sjoveste her midt i julen, og kan gøre ondt, men det er nødvendigt. For vi er nødt til at gå en ny vej, efter alt det vi har lært om os selv og livet i år. Ikke kompromiløst, eller nødvendigvis på en alt eller intet måde (selvom 2018 har været lidt af et alt eller intet år), men med fokus på, at vores følelser skal anerkendes, at vi skal være trygge i relationen, og at vi kan være ærlige. Og at omsorgen for os selv er afgørende, at fylde vores egen indre kop – da den er bestemmende for om vi reelt har noget at tilbyde andre.

Alt sammen for at styrke vores indre balance, mellem yin og yang, gøre den mere stabil, med grænser der er klare uden at være hårde, en balance der er med til at øge vores selvværd og følelsen af vi godt må være her, og vi gerne må blive elsket, præcis som vi er.

HVIS VI IKKE FÅR DEALET MED FORTIDEN, FLYTTE DEN MED IND I FREMTIDEN, IGEN OG IGEN.

 Hvis denne her nye begyndelse som nymånen i Skytten gav os, skal kunne lykkes, så er vi nødt til at være vores egen jordmoder. Vi skal måske give slip på gamle usikkerheder og en følelsesmæssig afhængighed af andre, for at kunne klippe navlestrengen til fortiden, og reelt være født på ny. For helt at kunne høre, hvad vores hjerte siger.

At slippe fortællinger om, væren vs. gøren, at det at have og vise følelser er svagt eller umodent, hvad autoritet er, hvad omsorg er (hvordan man er en ”rigtig” mor/far/giver i sit arbejdsliv), hvordan vi synes tingene bør være, frem for hvordan de er. Og så er det endnu en påmindelse om (hvis Chiron i Fisken ikke er nok), at vi er nødsaget til at slippe det lave udtryk af det feminine i os, dvs. offer/martyr/frelser adfærd og al den skyld der er forbundet med at give og modtage omsorg. Og det er godt nok meget! En evig skyld over at vælge sig selv til, der blot lærer vores børn, at omsorg er lig selvopofrelse, hvilket er langt fra sandheden.

Måske ser vi også lidt til emotionel afpresning og manipulation der kommer ud af frygt for at miste, omsorgsterrorisme, defensiv adfærd fordi vi er følelsesmæssigt pressede/ikke har givet nok til os selv, spiritual bypass af tilbagevendende og fortsættende umoden, emotionel krævende og/eller grænseoverskridende adfærd, igen pga. frygt for at være ægte og sige hvordan vi virkelig har det med det.

Fuldmånen er her for at vise os, at vi er nødt til at vise os selv samme ubetingede kærlighed, som vi viser andre. Venus er nu ude af sin skyggezone, så det med selvværdet, og modet til at tage konflikter og stå i vores power er stadig ved at lande helt i os,

Så mit bud er at det her bliver en noget anderledes jul end det plejer at være. Slet ikke en dårligere men blot en anderledes en af slagsen, der måske viser os vej mod en helt ny begyndelse for os. Hvor det går op for os, hvor meget mere vi har at give, hvis vi fylder os selv op først og respekterer vores følelser og grænser, også selvom de går i mod traditionerne, ikke er socialt acceptable eller, vi frygter at andre vil forlade os/støde os væk, når vi udtrykker vores behov. Hvor vi går mod fremtiden ved at vælge med hjertet. Et hjerte fyldt af tillid til fremtiden frem for frygt for at slippe fortiden. Hvor vi er tættere på os selv og vores sjæl end nogensinde før. Hvordan verden og relationer kan åbne sig, hvis vi er vores egen mor og far først og fremmest, og tør åbne vores hjerter og tror på, at alt er kærlighed. For kærlighed er ikke ejerskab. Kærlighed er frihed. ❤️