FULDMÅNEN i SKORPIONEN - DEL 2.

Når det hele står og buldrer, som det gør nu, har vi brug for noget at støtte os til. Og der kommer Stenbukken i spil.

HVOR ER DER STØTTE AT HENTE?

Stenbukken, hvor Saturn, Mars og Pluto står giver støtte til fuldmånen.  Vi skal turde omdefinere autoritet og power og hvordan vi viser vores maskuline side. At vi ikke giver den til andre men beholder den selv. Og nu vi er ved det, så kan vi vist også indsætte energi der. Vi er vores egen autoritet.

Og så skal vi tænke begrænsning som noget godt. Skorpionen er grænseløs og egentlig ret ekstrem. Den er ikke bare vand, det er havet der kan ødelægge. Det er tsunamien eller hvirvler/vortex i havet, der skyller alt væk.

Behov, intentioner og motivationer der er blevet undertrykt eller helt afvist af os er nu nødt til at blive udløst. Vi er nødt til at fjerne vores blokeringer.

Fuldmånen viser os, hvor vi er for meget, for vi overskrider vores egne og andres grænser, hvor vi er for gode af os og tror vi skal give for at være berettiget til at modtage, for tålmodige eller for utålmodige, for mistroiske, for optaget af kontrol, for styret af frygt, lader vores grænseløse følelsesudbrud ødelægge meget, hvor vi er for intense, ambitiøse og vores fokus giver stress (Skorpionen er også forbundet med Mars), hvor vi er for sorte/hvide,  hvor vi ødelægger det hele fordi én ting ikke virker, hvor vi har tvangstanker eller tvangshandler, hvor vi manipulerer, overanalyserer andre, hvor vi overanalyserer os selv, hvor vi er for selvoptagne og slet ikke deler eller lidt for gode til at dele det vi har, hvor vi læner os for lidt op ad andre, eller for meget.

Det er kun dig, der ved, hvor der skal sættes grænser. Om du skal til at sætte dem over for dig selv eller sætte dem i forhold til andre. Eller om du måske er i den situation, at de ”Berlin murs” agtige grænser du har sat i forhold til en anden, som du i øvrigt har gjort helt forkert, skal til at åbne sig fordi de blot er en spejling på det du ikke er i så god kontakt med i dig selv – dine egne ekstremt forstørrede skyggesider og den mistillid du går rundt med.

Måske ligger Skorpionens frygt i forbindelse med vores tryghed, sikkerhed eller vores følelser og sårbarhed. Hvor frygten blokerer for det vi ønsker os.

CHAKRA FORBINDELSER

Nogle gange sker der det, når vi begiver os ud på rejsen mod højere bevidsthed, at vi vender ryggen til meget af det gamle. I det her tilfælde de 3 nederste chakraer (rod, sacral og solar plexus), fordi alle de øverste chakraer, der handler om forbindelsen til noget større er meget mere spændende. Vi synes de nederste chakraer er tunge, en gammel måde at tænke på, eller synes måske vi har helt styr på dem osv.

Sidste år, oplevede jeg det selv meget konkret med farven sort (forbundet til rodchakraet) som utroligt mange i denne her meget materielt orienterede (lave chakraer) kultur har på. Jeg havde så meget at sige om farven sort, hvor undertrykkende den var (kvinder i Mellemøsten der går tildækkede i sort), begrænsende for feminiteten, hvor meget den holder andre mennesker ude og forbandt den rigtig meget med den forretningskultur jeg kom fra. Mit skab blev næste ryddet for sort, og hvid og blå blev grundfarver i stedet.  Hvilket var en god øvelse for mig Og samtidig blev jeg meget lidt optaget af penge, overlevelse osv.

Klip til 6 måneder senere, hvor Jupiter gik ind i Skorpionen. Først havde jeg et chok i forbindelse med helbred, der lige fik rystet tryghedsposen, og så forsvandt pengene lidt efter lidt, indtil jeg kiggede direkte ned i et sort hul af økonomisk nulstilling, da min tidligere evne til at manifestere penge var forsvundet. Og jeg begyndte sjovt nok at gå meget mere i det sorte tøj jeg havde, fordi jeg havde behov for at beskytte mig selv -følte mig utryg. Altså pludselig en glimrende farve. Som sagt der er ikke noget der er rigtig og forkert. Vi skal blot blive bevidste om, hvorfor vi gør som vi gør, så vi også kan bruge det bevidst.

Og så gik rod-chakra arbejdet ellers i gang. For når de øverste chakraer begynder at snurre (eller snurrer hurtigere), så kræver det også de nederste gør. Og de er forbundet til nogle lidt tungere elementer som jord og vand, som det kræver lidt mere at flytte på end al det luft der ligger i de øverste. Så de øverste får hvirvlet alt stagnationen på de nederste op. Vores overbevisninger i forhold til penge, hvad vi fortjener, vores overbevisninger om livet er et man skal knokle sig igennem, som er hårdt og fyldt med straf. Så alt det der fungerede pengemæssigt og tryghedsmæssigt på en lavere vibration, fungerer ikke mere.

Og det samme følelsesmæssigt i forhold til sacral chakraet. Undertrykker vi følelser af frygt for sårbarhed, eller seksualitet fordi vi har lært den er skamfuld og forkert. Så må det slippes - Vi skal opgraderes også fysisk.

Det er en vældig interessant rejse. En rejse ned i ens egen underverden som Skorpionen faciliterer. Og det der er gået op for mig, er at netop fordi de nederste chakraer er så bastante, så sidder der generations lagret opfattelser i dem. Ift. penge er det f.eks. ret få generationer siden de fleste kvinder fik dem mellem hænder, og for os alle er det relativt få generationer siden det helt generelt var ret utrygt at være menneske for rigtig mange, og retten til at være til ikke føltes som en absolut sandhed.

Det er alt det vi bliver bedt om at slippe nu. Det er derfor det føles så voldsomt. Det begrænser sig ikke kun os og vores oplevelser i vuggen. Det er meget større. Skorpionen er grænseløs. Vi taler tidligere liv og traumer vi har taget med os. At følelser kan lagre sig i vores gener ligesom udseende og fysik. Og den gode nyhed er, dem kan vi slippe nu.

Og det gør også, at alle dem der ikke helt har købt ind på spirituelle synspunkter og været rigtig meget i de nederste 3 chakraer, enten af egen vilje, eller fordi de udsættes for chok, traumer, sygdom, opsigelser, skilsmisser osv. nu langsomt vågner. Og erkender, hvor meget frygt der har været koblet til de øverste chakraer for dem. Fordi de har båret generationers frygt for det okkulte/overnaturlige/det grænseløse univers, da man tidligere kunne blive slået ihjel for at være spirituel på en måde der ikke passede i religiøse rammer eller ind i ”normalen”.

Til at elske ubetinget, til at tale fra hjertet, til at stole på intuitionen og forbinde sig til noget større og ikke mindst have tillid.

Måske forbinder det her sig til det maskuline og det feminine i os alle og ude i verden. Det feminine der har fuld adgang til al spiritualiteten men er blokeret på manifestationen og det maskuline, hvor det går fint med at manifestere penge, sex og vrede men hvor der er en blokering på det spirituelle. Og derfor kan det godt være vi oplever en kombination. Og derfor kan vi også hjælpe hinanden i øjeblikket. Med at få løsnet blokeringer, uanset om det er oppe eller nede.

Så tag det lige roligt og vis dig selv ubetinget kærlighed – du er i gang med at slippe generationers forældede overbevisninger. Og den slags tager tid og mod.