FULDMÅNE I VÆGTEN

FULDMÅNEN I VÆGTEN

Jeg ved snart ikke hvad jeg skal sige. Starten på en ny cyklus og afslutningen på en gammel, og Notre Dame står op i flammer. Det er som om, kirken virkelig var Vor Frue. At den association man ellers kan have til mange andre store religiøse bygninger i Europa, bygget af en katolsk kirke, der på mange måder symboliserer det patriarkalske, vi gør op med, alligevel ikke helt var gældende for Notre Dame. Om det er fordi Jeanne D’arc skulpturen, står her, om det er fordi de 28 konger foran kirken giver associationer til kvindens månecyklus (frem for de 19 biblen nævner), at rosenvinduet (som jeg har læst, skulle have overlevet branden) føles som et symbol på al det feminine, og Maria Magdalena har sit eget kapel i kirken I don’t know. Behøver jeg sige at Frankrigs horoskop gør nationen til Vægt med Fisken i Ascendanten og en måne i Vædderen? Venus energien er ekstrem stærk i Frankrig og Paris. Men hvorfor skal hun så brænde? Det virker meningsløst? Men det er det jo ikke, det ved vi, hvis vi tror på, at der altid er en mening og en læring?

Er det for at give bevidstheden om, at når en befolknings kunst og kultur udslettes (det Venus repræsenterer), så udslettes et folk. Hitler, der var vægt i ascendanten, havde pudsigt nok, et meget skarpt øje for netop den del, og brugte det desværre strategisk under 2. Verdenskrig.

Er det for at vende vores fokus mod Europas åndelige arv? Huske os på, hvad den betyder for dem vi er? Er det for at samle os i Europa, efter al den splittelse som flygtninge og Brexit har medført?

Er det for at vise os, at nye begyndelser ikke kun er at smide alt det, vi foragter på bålet, men også betyder at vi må slippe noget af det gamle, som vi har holdt så meget af, fordi det ikke tjener os længere.

Er det for at vise os, den feminine vrede. At det feminine ikke altid bare kan stå og se pæn ud, eller for at vise os at der er noget af den religiøse fortælling om det feminine vi er nødt til at brænde væk?

Jeg ved det ikke. Og svaret er måske ligegyldigt. Måske det vigtigste var, at mærke det sug det gav i maven over, at se præcis den kirke i flammer. Hvad der sker i os, når noget vi troede altid ville være der (Vor Frue, Vor moder) pludselig er i risko for at forsvinde.

2 FULDMÅNER I VÆGTEN

Det her er den 2. fuldmåne i Vægten i år. Det sker sjældent. Once i a blue moon. Derfor kaldes det også en blue moon. Første fuldmåne var i 0 grader Vægten den 20/3. En ny begyndelse for tegnet. En ny begyndelse der indebar, at vi var nødt til at slippe alt det i vores relationer, der er usundt for dem. Og da den måde vi relatere til andre, bygger på vores aller første relation, den til vores mor, vores ”mother wound”, var der noget her der skulle ses på. Måske i forhold til vores partner. Måske i forhold til vores mor? Projektioner, følelsesmæssig uafhængighed, manipulation, manglende grænser, manglende ligevægt/ligeværd, ubevidste følelsesmæssige mønstre og betinget kærlighed alt sammen temaer, der dukkede op i løbet af marts med Merkur og Venus i Fisken.

Og med Solen i Vædderen mærkede vi måske vreden. Ilden er vreden. Vreden der skal til for at frigøre os, for at skabe en ofte nødvendig separation, for at vi kan finde tilbage til hinanden på en ny og bedre måde.

FULDMÅNEN DEN 19/4

Nu kommer den 2. fuldmåne i Vægten. I den aller sidste og kritiske (anaretiske grad) af Vægten. Samtidig med den falder på en 1ér dag. Dagen for nye begyndelser. Og så på en langfredag. Den dag hvor Jesus døde på korset. Dagen hvor alle religiøse historier om begreberne frelser/offer udspringer af. Begreber der de sidste 2000 år ikke har gjort noget godt for nogen, hvis du spørger mig. Er det tid til at slippe den historie? Vi kan ikke ændre på fortællingen men måske se den fra en anden vinkel med en anden symbolværdi. Der handler om valg. Der handler om at beholde sin power frem for at give den væk. Der handler om, at nogle gange er ens værdier vigtigere end ens ego? Der handler om overgang fra en materiel tilstand til en anden, men at kærligheden, at sjælen er evig. Jesu død var vel på mange måder ikke anderledes end Jeanne D’arcs (med frygt for at krænke nogen med min ringe teologiske viden)? Og var hun offer, eller en lightwarrior, præcis som Jesus?

I øvrigt har jeg læst, at relikviet af Jesu tornekrone blev opbevaret i Notre Dame……

Den sidste grad i et tegn, er den der viser os, om man har forstået ”tegnets energi”. Har man mestret balancen, at stå stærkt i sig selv og samtidig kunne se det fra den andens synsvinkel, er man i stand til at samarbejde, give uden at have fokus på også at modtage, dele og skabe win win løsninger. Har man mestret den ubetingede kærlighed. Så mærker vi det nok nu i tætte relationer?

Og omvendt så mærker vi det også tydeligt, hvis balancen ikke er der. Solen er conjunct Uranus med denne her fuldmåne, og det betyder, vi bliver vækket (1’er dag som sagt) til at se os selv, vores individualitet, alt det om os selv, som vi måske ikke har været klar over. Og med Solen 1 grad fra Tyren, og Månen i Vægten så er det stærke Venus temaer vi bliver vækket til. Blive vækket til kærligheden. Blive vækket til selvværdet. Er vores bankkonto vigtigere end vores værdier? Holder vi ud og fast i det gamle, fordi vi ikke har tillid til, at vi kan få noget bedre i det nye? Er vi så fokuseret på vores egne ressourcer, at vi glemmer hvad der kan ske, hvis vi deler ressourcer og stoler på andre? Har vi undgået konflikt for at holde på freden, kun for at starte en krig inden i os selv, hvor vi undertrykker og bulldozer en side af os selv? Får vi sat nogle grænser og beholder vores power i stedet for at indgå i en magtkamp eller automatisk blive magtesløse af andres manipulation? Er vi bevidste om, de gaver det guddommelige feminine, moder Jord, eller blot det helt jordiske feminine har til os, og er vi taknemmelige for det?

Den 29. grad af et tegn er karmisk. Så det der slippes nu, som vi måske er klar til at give slip på, var karmiske læringer og relationer. Ikke mindst fordi fuldmånen står i kvadrat til begge måneknuder og danner en forbindelse til Venus i Fisken. Da fuldmånen netop handler om balance, kan det også være den bitterhed og vrede der opstår, når tingene ikke er fair. Livet er unfair en gang imellem, og hvordan takler vi det? Bliver vi fyldt op med vrede, med bitterhed, med følelsen af opgivelsen, for hvad er pointen, med så selv at være så dygtig/tage så meget ansvar, hvis andre så får belønningen? Måske det netop tegn på, at vi skal stoppe med at banke på den dør, at stoppe med at holde ud, at erkende, at ubalancen må være udtryk for, at vi skal opgive at kæmpe den kamp længere, finde en ny dør at gå ind ad med mere glæde, og lade noget større bringe balance i tingene.

AL UBALANCEN SKAL DER GØRES OP MED - KARMA REGNSKABET

Asteroiden Hybris er den sidste der spiller en rolle i denne fuldmåne. Hybris symboliserer overlegenhed. Et lavt ego sted, der netop er alt andet end kærlighed og ligeværd. Hybris kan bringe de situationer og partnerskaber frem, hvor vi har troet, vi er bedre end andre, usårlige eller frelsere. Overlegenhed, arrogance, hvor andres behov, følelser og værdier ikke er blevet set som lige så værdifulde som egne (Rasmus Paludan …). Men også dem, hvor andre har troet de var bedre end os, klogere end os, og har lagt deres sandhed ned over os. Her er det tid til at vise lidt oprør, rebelskhed, og gå op i mod dem, uanset om det har været partnere, forældre, chefer, søskende, eller andre i vores liv.

 Den nordlige måneknude i Krebsen er for at vise os, at vi alle kommer langt med ydmyghed og medfølelse og en følelse af indre tryghed. Ikke selvudslettende ydmyghed, men ydmyghed overfor andres værdier, sandhed og ikke mindst følelser. Ydmyghed overfor alt det vi modtager og har. Uanset hvor meget klogere, bedre eller federe vi måtte føle os. Uanset hvor vigtige vi måtte synes vores behov er frem for andre. Og månen i Vægten giver os muligheden for at skabe løsninger, hvor alle vinder. Hvis vi tør. Hvis ikke følges Hybris ofte af Nemesis. Gudinden for retfærdighed. Hvis vrede er rettet mod menneskets arrogance og lave ego. Der hvor Universet retter op på ubalancen, hvis jordisk lov ikke kan. Med andre ord Karma. Ikke for at straffe mennesker for at tro de er meget værd, men for at tro de er mere værd end andre mennesker, eller for kun at have hån til overs for det man ikke kan se, måle og veje, med andre ord følelser, intuition, energi, det feminine eller Universets love…

Billedet er af Philipp Petit der i 1971 gik balancegang mellem Notre Dames 2 tårne.