FULDMÅNE OG MÅNEFORMØRKELSE I STENBUKKEN

Sommerens anden formørkelse rammer i morgen aften kl. 23.38 i 24 grader stenbukken. Den 16. juli –igen noget med de 7 taller. Dem vender jeg tilbage til.

 Det er en delvis formørkelse, og er synlig i en stor bølge op over Afrika og Europa, så der er åbenbart noget vi der bor i det område, særligt skal forstå, eller rettere give slip på.

Månen er der hvor vi søger tilflugt, når alt det med at være bevidst individ bliver for meget, det er der vi føler tryghed, sikkerhed, og der hvor vi hører til.

Når månen bliver mørk, tændes og slukkes der for det perspektiv. Vi får en ny vinkel at se, vi ikke har set før. På vores følelser, på vores go-to tilflugtssteder, men også alt det andet der forbindes med Månen, det ubevidste, intuition, omsorg, det yin/feminine, moderskab, på faser og cyklusser, og på alle de områder hvor vi har tendens til bare at blende ind og adoptere det andre gør.

 Ved en formørkelse, er der ikke direkte lys på Månen. Der ser vi den i mørke. Vi ser skyggen af Månen. Skyggen af vores følelser. Skyggen er ikke altid noget ”dårligt” eller grimt, det kan lige så vel være, steder hvor vi har reduceret os selv adopteret os selv til at være noget, vi reelt ikke er.

 Og fuldmånen er en kulmination. En tid til at slippe det, der ikke virker længere, for at blive mere ægte os..

 

MÅNEN OG STENBUKKEN – FØLELSERNES ISTID ER SLUT

Månen har det ikke særlig godt med at stå i Stenbukken. Den klassiske fortælling er, at den er begrænset her. Den er undertrykt. Den er kontrolleret. Den er frygtsom og forsigtig og den er måske endda blevet hård. Den tager ansvar og har faktisk aldrig rigtig været en lille barnlig måne, der er blevet proppet med kærlighed og omsorg, men tværtimod har skulle leve på sultegrænsen af, hvad sådan en lille blød fine Måne kan klare.

Men hold op den kan holde ud. Være tålmodig. Og holde ved og være loyal ud over det sædvanlige. Og holde fast i traditioner og det den kender. Og det gør den fordi dens største behov er at føle sig tryg, for når den er det, kan den så måske endelig give slip og mærke alt det der aldrig er blevet mærket, og give sig selv lov at blive lidt blød. Men det sker sjældent – så dens trygge reaktionsmønster er at blive hård eller distancere sig.

 Månen i Stenbukken er vores personlige istid. Der hvor alting er frosset over. Der hvor vi følelsesmæssigt er fastslås i at være lille usikker, frygtsom 4-årig, men gemmer det bag distance og voksen adfærd. Der hvor vi føler os så usikre, eller utrygge, at vi enten disassociere og ignorerer, faser ud, skaber distance og begrænser forbindelsen til andre, eller bruger autoritet, hårdhed, dominerende adfærd, for at få andre til at føle sig små og usikre, så den kan føle sig voksen.

Hvert fald i en gammel verden, der ikke har tillagt følelser værdi. Men i en ny verden, en verden med mere bevidsthed, hvor det feminine og maskuline er ligeværdige og danser side og side, der er Månen i Stenbukken/Saturn en autoritet på følelser, intuition, moderskab, følelsesmæssigt moden, vis, ikke bange for sårbarheden eller for at tage ansvar for sine følelser.

 

For det er det vi skal. Vi skal tage ansvar for vores følelser. Vores følelser er som små fastfrossede børneversioner af os. De skal ikke undertrykkes, kontrolleres eller disassocieres fra. Eller den spirituelle version, der får mine små hår i nakken til at rejse sig, ”vi skal bare transcendere eller hæve os over vores følelser”. Alt det er i mine øjne udtryk absorbering af en gammel patriarkalsk tankegang, der ikke kan bruges længere.

Vi skal ikke nødvendigvis reagere på vores følelser, eller lade dem styre hele showet eller tro de altid taler sandt (det gør du heller ikke med en 4-årig vel?). Men vi skal lytte på dem. Forstå dem. Tage dem alvorligt. Have tillid til, at de guider os, til det vi er klar til at føle og klar til at hele, hvis vi har behov for det.

For nymånen bad os om, at få øje på, om vi føler os trygge nok til, at vi kan udtrykke hvem vi er, vores sandhed, åbne vores hjerter og være ærlige uden frygt for at blive forladt, og ikke mindst møde andre på samme måde, og samtidig få øjnene op for de steder, hvor vi stadig mærker huller i fundamentet. Se at sandheden er, at alt er kærlighed. Også det der umiddelbart føles som begrænsninger, noget vi bare ikke kan få adgang til, som føles uden fra vores rækkevidden, eller som at noget bliver taget fra os. For det er en del af en cyklus. Der er ikke sommer uden vinter.

 Det jeg selv noterede, var følelsen af ikke at være forbundet til andre. Følelsen af isolation og afvisning. Ismuren mellem mig og andre. Følelsen af sorg, smerte, frygt, distance, skam, og måske endda ensomhed på grund af den. Tanker omkring grænser poppede op, at miste forbindelse til min krop og mine følelser. Og jeg tror det er kollektive temaer. Alt sammen noget der skal forløses med denne fuldmåne, så vi kan bygge et nyt og meget mere solidt fundament.  

Hvad er det i vores samfund, liv, eller i vores personlighed, vi har fastfrosset og distanceret os fra, fordi det var for svært eller farligt eller skamfuldt at være i, og som vi nu ikke kan løbe fra længere. Noget der har voldt os stor frygt, eller givet os følelsen af at være afskåret fra noget.

Det er den ismur vi nu får chancen for at nedbryde, og derfor er Neptun påmindelsen (de 7 taller) så fin, fordi den husker os på det grænseløse, at vi alle er forbundet, og at vi er nødt til at møde alt, inklusive vores følelser med ubetinget kærlighed og medfølelse. At den frosne is kan blive til vand og flyde igen. Følelserne har alle sammen lov til at være der, og er der af en årsag, og det er nu vi har chancen for at blive verdens bedste forældre for vores egne indre børn. Og mærke hvad og hvem, der reelt gør os trygge. Og ære det.  

Måske betyder det, du skal ud af din comfortzone, stå til ansvar, indse nogle sandheder, og måske endda håndtere nogle konsekvenser. Måske du skal slippe noget loyalitet, noget indre hårdhed, eller noget ansvar. Måske du skal til at beskytte dit indre barn lidt mere og sætte lidt flere grænser. Måske du skal slippe noget burde, og skulle og huske på at frygten ikke er knyttet til vores handlinger, men de tanker vi tænker og den mening, vi tillægger vores handlinger. 

Og alt det kan skabe konflikt. Inden i os eller mellem os. For Eris, asteroiden for splid, står i kvadrat til Månen. Men Eris, skaber selvfølgelig ikke bare splid for at være ond. Der er en årsag til konflikten, noget der er har været undertrykt som ingen har ville adressere, eller har ignoreret.

Og Pluto står samme sted som Månen, så det er helt klart intenst det der dukker op. Det er gamle sager fra det bageste af vores raritets kabinet. Hemmeligheder og tabuer vi ser på. Alt det undertrykte, kontrollerede vi har følt vi ikke måtte føle eller kunne føle.

Og ikke mindst intenst, fordi det hele er ild, vand og jord. Intet luft udover lille enlige Pallas i Vægten, til at balancere og skabe overblik over det hele. Men alt er godt. Tingene behøver ikke altid være distancerede og balancerede og logiske. Vi er bare mennesker. Og som sagt er det tit tankerne, der kan skabe mere frygt.

Så slip kontrollen, let it to, slip burde og skulle og giv dig selv plads til at mærke og tag ansvar, for det du mærker. For vi kan ikke udvikle os mere, åbne vores hjerte mere, gå flere trin op ad stien, og tro på at alt er kærlighed, før vi har mestret det her.  

 Støt mit blogindlæg:

https://secure.squarespace.com/checkout/donate?donatePageId=5b76cfc188251be95f49b714

 

Modtag mit nyhedsbrev:
http://eepurl.com/dqNQEr

 

Få adgang til eksklusive indlæg på Patreon her:

https://www.patreon.com/astroswan

Information om 2019’s energi her:

https://astroswan.dk/playshops/eguide2019

 

Mere om måneknuderne i Krebsen og Stenbukken her

https://astroswan.dk/playshops/lunarnodesplayshop