HAR DU DET SVÆRT MED DET FEMININE?

Det er en sårbar tid i øjeblikket. Et overvældende antal af planeter, inkl månen i Krebsen står i vandtegn og vand tegn symboliserer vores intuition, vores følelser, omsorg, empati, forandring/at være i flow (vand flyder konstant), tillid og dybde. Dermed er meget af det som vi forbinder med det feminine nu i fokus. Og ikke nok med det – det er utrolig svært at kontrollerer vand. Det er sin helt egen størrelse. Så der er også en følelse af noget ukontrollerbart for tiden, noget der provokerer vores dybeste frygt eller kræver alt vores tillid. 🙏🏻

Og hvordan har vi det så med det? De fleste af os har ikke en komplet og harmonisk balance mellem det feminine og det maskuline i os, mellem yin og yang. Ofte har vi i en eller anden form en skygge på begge dele, eller hvert fald det ene, hvor vi flyder rundt nede i et lavt udtryk. Eller nogle gange har vi skygger i nogle relationer men ikke i andre. Uanset hvilke konflikter vi møder i verden uden for os, kan vi være ret sikre på, at vi har samme konflikt inden i os. For lige nu spejler alt vandet det der bor i os selv. ❤️

Det lave maskuline udtryk kan f.eks. være den hurtige/utålmodige, dominerende, insisterende, støjende, snakkesaglige, krigeriske energi. Og det høje udtryk kan være den kraftfulde, stærke, logiske, rolige, initiativrige, givende, uafhængige, engagerede, beslutningstagende, ansvarsfulde energi.

Det lave feminine udtryk kan være eskapisme (vi undlader at svare), frelser, offer, afhængige, forvirring/ desorientering/ubeslutsomhed, ustabil, urolige/angste, undertrykte energi. Og i det høje udtryk kan det være den kærlige, sårbare, følelsesfulde, modtagende, omsorgsfulde, tilgivende, empatiske, reflekterende, tålmodige og fredsommelige og lyttende i den høje energi.

Det ideelle ville være, hvis de to høje udtryk var helt flettet ind i hinanden, så de to konstant kunne understøttet hinanden på bedste vis. Både inden i os hver i sær, uanset om vi er mænd eller kvinder (for vi har sikkert været det modsatte i et tidligere liv) og imellem os i relationer. ☯️

Efter et 2017 der har handlet om vækkelsen af det feminine og ikke mindst vækkelsen af det feminine til at slippe sine skyggesider og finde en autoritet i det feminine, så er den næste måned en form for afrunding af dette. Eller måske snarere en foreløbig kulmination, da vi selvfølgelig skal og bør arbejde videre med at balancere udtrykkene – det er vist en livslang rejse.

Det feminine/yin i os alle har siden april 2010 fået prikket til nogle sår og er samtidig blevet vækket til at hele dem (Chirons tur gennem Fisken) for at vi kunne højne det feminine udtryk i os alle. Bortset fra en lille retrograd tilbage i Fisken i efteråret 2018, vil resten af året og de næste 8 år ca. have fokus på at prikke til nogle sår og og hele dem vedrørende det maskuline – igen for at vi kan højne vores udtryk her.

Men indtil da kan der altså være en vis ubalance. Fordi det feminine i os alle er modnet men det maskuline er ikke nødvendigvis fulgt med. Det vil sige, at vi kan føle en enorm stor irritation eller konflikt inden i os eller i relation til andre, og triggeren er formentlig det feminine, som i sårbarhed, følelser, spiritualitet, det at bede om hjælp, at overgive sig til flowet, tilgivelse eller accept eller lignende. Eller vi bliver måske trigget af overdreven logik, hastværk, hårdhed, konkurrence, mangel på empati eller omsorg m.v.

VENUS CTR. MARS 💕

Venus i Fisken og Mars i Skytten står i dag i en kvadrat. Vand vs. ild. Med alt det andet vand der er pt. kan det føles som om vandet slukker ilden. Og hvis man altid har identificeret ilden (energi, drive, handling, logik, rationale, videnskab) med noget godt, vil det formentlig provokerer en.

Omvendt kan vandet blive temmelig varmt af al den ild, og følelserne kan boble helt ukontrollabelt over med vrede eller følelsesudbrud.

Men selvfølgelig kan de arbejde sammen. For det gør Venus og Mars jo helst. For at det sker er det nødvendigt at Venus i Fisken finder sin autoritet og ikke forfalder til eskapisme, frelser eller offer rolle. Heldigvis har Venus i dag Saturn i Stenbukken at støtte sig op ad, der kan give følelsen af noget at støtte sig til (noget jord/krop er altid godt) ligesom månen i Krebsen, betyder at der er omsorg at hente. At prioritere selvomsorg gennem fysisk omsorg eller kreativitet kan få vandets temperatur til at falde igen. 💖

Mars i Skytten skal huske ikke at blive helt enøjet omkring det de tror på, og at andre måske kan have en anden sandhed eller overbevisning end dem, ligesom Skyttens ærlighed og frihedstrang måske godt kan formidles på en moden måde af hensyn til harmonien og relationerne. Det kan dog være rigtig svært, da Vesta (en af gudinderne) også står her. Vesta der giver os fokus og i det her tilfælde ekstra fokus på at tale vores sandhed og turde stå stærkt i det. 🙏🏻

Det er for mig et fingerpeg om, at noget af konflikten mellem Venus og Mars derfor kan udlignes, dels ved at Venus finder en autoritet (Saturn), men også at hun vælger at gøre/sige/være det hun tror på, der er hendes sandhed og ved at hun vælger sin frihed/uafhængighed. Her vil Venus hvert fald ikke føle sig som offer. Mars derimod vil måske kunne føle sig provokeret, medmindre Mars i Skytten har lært ikke at dømme andre og vise rummelighed i forhold til det andre tror på, ikke at ville dominere og at kontrollere sin vrede.

MERKUR OG NEPTUN 🌊

Samtidig står Merkur og Neptun samme sted. Det vil sige at det handler om at møde andre og os selv gennem empati, forståelse, tilgivelse, accept. Det nytter ikke at flygte fra samtalen eller at møde andre med tavshed.

Det kan ikke udelukkes at den samtale får illusioner til at briste, hvis man har idealiseret noget, men tankerne og samtalen kan ligeså godt give ro og glæde, da de kan forbinde en til flowet og det der er større end en selv.

Det er vigtigt vi får sat ord på følelserne, også selv om disse handler om frygt og angst, urolighed eller ubeslutsomhed. Det var en vild nymåne/solformørkelse der fandt sted for 10 dage siden og det er helt ok, hvis alt det nye – herunder nye måder at se verden på – ikke bare er fordøjet og på plads på 10 dage. Men vi er nødt til at sætte ord på de følelser, eller i det mindst give os selv tilladelse til at føle dem. Ikke så vi fodrer frygten eller tager den for gode varer (en sandhed), men så vi giver den omsorg indtil den slipper og giver plads til tilliden.