EN WEEKEND MED FØLELSERNE UDEN PÅ TØJET - EN MILEPÆL💫

I dag er første kvarters måne i Krebsen, og vi er derfor nu halvvejs mellem nymånen i Fisken og fuldmånen i Vægten.💫

Første kvarters måne er her, vi tvinges til at handle, eller at det vi allerede har handlet på det møder sin første udfordring.

Men det her er ikke hvilken som helst kvartmåne. Det er kvartmånen der binder en sløjfe på alt det vi har lært i 2017, måske endda har lært i de sidste 8 år, med Chiron i Fisken – eller de sidste 50 år, da Chiron cyklus’en afsluttes. Jeg har følelsen af, at hvis vi kigger nok indad, så har vi med alle weekendens aspekter en mulighed for at bryde et mønster, gøre op med dysfunktionelle relationer eller tanker i os. Endegyldigt. 🙏🏻

HVAD VAR DET NU NYMÅNEN SKULLE LÆRE OS?

Nymånens tema var et tema omkring smerte og healing og nye emotionelle begyndelser. Hvad lærer vi, når ting gør ondt og sårer, og hvordan handler vi? I Fisken er de klassiske to udtryk – enten at vi sidder og føler os som ofre og bliver fyldt med selvmedlidenhed, eller også at vi tilgiver og ved vi, vi er forbundet af kærlighed til de mennesker der har såret os, uanset. Men det kan også have det udtryk at vi bliver hårde, vender andre ryggen og møder dem med tavshed.

Uanset hvor på rejsen vi er, så har Vædderen noget at lære os. De fleste ”dygtige spirituelle” (i ved hvad jeg mener) – og jeg hører selv til den kategori ind i mellem – vil utroligt gerne hen i tilgivelses kategorien. Men ligesom alle andre udviklingstrin så skal man kunne kravle før man kan gå. Og hvis man hopper et trin over, så er tilgivelsesøvelsen mere en spiritual bypass. For tilgivelse handler om at opløse følelser, vrede, grænser osv. – og før vi kan opløse noget, så skal vi have erkendt de følelser. Og nok også have handlet på dem. ❤️

HVORDAN PASSER DU GODT PÅ DIG SELV OG DINE FØLELSER?

Og måske skal vi ikke være så optaget af at give omsorg til andre, når det gør ondt på os, og i stedet passe bedre på os selv. At lære af smerten og fjerne os fra den. Smerte er den bedste læremester, men det har aldrig været mening at vi skal befinde os i relationer eller livssituationer, som vi intellektuelt betragter som ”lærerige”, men følelsesmæssigt blot gør ondt.

Vædderen handler også om grænser. At passe godt på sig selv og vælge sig selv først. Og måske er det, det vi skal. Kunne sige nok er nok og have modet til at stå ved vores sårbarhed og passe på den. Så vores feminine/yin derved ikke bliver helt udflydende men får mere styrke.

Omvendt, så kan det maskuline/yang i os godt komme helt op på barrikaderne, når sårbarheden i os bliver aktiveret. Her puster det sig op og bliver dominerende, utålmodigt og krævende. Eller bliver måske helt hårdt og defensivt og kontant eller møder andre med en mur af tavshed – hvilket særlig Krebsen er kendt for. Og her skal det maskuline turde bløde mere op og holde på grænserne, men vise mere fleksibilitet.

Det er lidt ligesom med kroppen – det er alt for farligt at have masser af fleksibilitet og smidighed uden styrke (det giver skader) og omvendt så kommer man ikke så langt med masser af styrke uden smidighed (ret få ting man i grunden kan med den slags styrke).

Med Månen i Krebsen og Solen i Vædderen så slås vores indre kriger, der tror han/hun skal klare alting selv og være super uafhængig, med at turde åbne for sårbarheden og tage imod omsorg, eller omvendt, vores indre sårede barn gennem sig bag tavshed og humørsvingninger, når hun måske skulle være lidt mere modig og fortælle hvordan hun har det, og stå ved sin sårbarhed.

Samtidig kommer vi ikke uden om, at skyggearbejde og erkendelse af vores skygger er grundtonen i energien, ligesom det at finde større autoritet i os selv er det (Saturn i Stenbukken og Jupiter i Skorpionen) og endelig at Merkur er retrograd, så der formentlig er noget vi skal tænke på en ny måde. Genoverveje. 💡

DØD OG GENFØDSEL AF VORES VENUS ❤️🔥

Energien kan af den grund have føltes ret heftig de sidste par dage, da der er blevet bygget op til at Venus og Pluto møder hinanden i dag. En rimelig vild og intens energi, næsten tvangspræget, og hvis vi har været lidt for hurtige og utålmodige, og lidt for optaget af at handle i stedet for at mærke, så vil vi måske opleve at noget at blevet taget fra os. Venus vil ikke tvinges eller kontrolleres, eller finde sig i at hendes behov ikke bliver opfyldt – og hun vil slet ikke finde sig i at miste sin værdighed. Så det kan handle meget om magt, kontrol og tabuer. Huntigeren i Zoo var vist en kende for krigerisk– og måtte lade livet i kampen mod hantigeren i torsdags. Omvendt har det måske for nogle af os, netop været denne her intensitet der skulle til, for at vores indre krigerprinsesse blev vækket.

TALER DU DIN SANDHED OG FØLGER DU DIN SJÆLS FORMÅL

Det jeg tror vi skal genoverveje, er at vi er nødt til inden i os og ude i verden at redefinere og genfinde, hvad det reelt betyder at være stærk og have autoritet. At det feminine kan være meget stærkt. At sårbarhed er en styrke. At sårbarhed kræver mod. At det at sætte grænser kræver mod og styrke, hvis vi ikke er gode til det – eller at opløse grænser og lukke andre ind, vise tillid og intimitet er mindst lige så modigt, hvis vi har svært ved det. Og at finde autoriteten i sig selv, betyder, at vi er nødt til at lytte til alt det bløde/yin i os. Husk alt det her binder knude på den sidste nymåne i 2017 – et år der handlede om at stå i det der er sandt for os. Og vi er derfor også nødt til at tale vores sandhed – også i forhold til hvordan vi føler, og ikke kun i forhold til, hvad vi mener/har af overbevisninger.

Venus er også i konjunktion til asteroiden Eris her i weekenden – hende der godt kan lide at skabe splid, strid og intriger, hvis hun føler sig udenfor. Hun står ikke ved sin sårbarhed, men får andre til at ”betale” prisen for, at den er blevet ramt – i sit laveste udtryk. Omvendt er hun også den fødte kriger, der ønsker at gå sin egen vej. Og hvis hun er lidt mindre optaget af hvad de andre gør og skal, og ved at hun ikke skal konkurrere med nogen om opmærksomhed, fordi hun er kommet ud af overlevelses-mode, og tør stå i sit shine, så er det faktisk hende der vil have os til at følge vores sjæls formål. Så måske du skal overveje endnu en gang hvad det er dit hjerte og din sjæl egentlig kalder på. Eris har stået i Vædderen siden 50’erne (hun er en langsom dame) og står pt. i den 23. grad tæt på Uranus i den 27. grad af Vædderen, så vi skal åbenbart alle vækkes til mere Vædder energi. 💥

SKAL VI ÆNDRE VORES OPFATTELSE AF OMSORG?

Netop fordi Merkur i Vædderen er retrograd, så er der rigtig meget der peger imod, at vi er nødt til at ændre nogle af de overbevisninger vi har knyttet til Vædder-billedet, hvis vi skal kunne bevæge os igennem al den her modsat rettede energi for tiden.

Når Månen står i Krebsen, så kommer hun i løbet af weekenden til at stå modsat både Saturn, Black Moon Lilith og Pluto. Dvs. der er noget i forhold til vores opfattelse af mødre/det moderlige og omsorg, der skal testes.

Dvs. der er noget der handler om at finde autoritet i omsorg (frem for autoritet og hårdhed vs. omsorg) , en transformation af omsorg (frem for omsorgs terrorisme der reelt er til for at dække egne udækkede behov, eller omsorg der helt afvises) og så den kvindelig outsider (hende den vrede, seksuelle, der ikke vil underkaste sig) vs. moderen og det blide bløde.

EN MILEPÆL

Måske har vi både som mænd og kvinder nogle billeder af det her, om hvad det ”rigtige” feminine er, det rigtige moderlige – men har behov for at få det billede rystet lidt. Måske ændrer andre sig, måske er der behov for, at vi ændre os. At vi står stærkere i os selv, og giver os selv tilstrækkeligt med omsorg, så vi ikke skal ”feede” på andre, og kræve omsorg af dem eller terroriserer andre med omsorg, der reelt dækker vores over, at vores egen indre omsorgsbeholder er tømt). Men også at vi gerne må læne os ind i blødheden, hvis vi har styr på rebelskheden og omvendt gerne må dyrke lidt mere rebelskhed, hvis vi har styr på blødheden.

Hvis du knækker nøden nu, finder modet og tager skridtet, er det min fornemmelse at du har knækket den for altid, og trådt et skridt ind på en ny vej. En vej der ikke kan føre dig tilbage, men kun frem. Jeg får helt kuldegysninger ved tanken. Men det er det jeg mærker. 🌟💗

I må meget gerne kommentere og dele opslaget, så jeg ved, om I mærker det samme.