MÅNEFORMØRKELSE OG FULDMÅNE I LØVEN – DET ER TIARA TID 👑

Med en måneformørkelse i Løven, der symboliserer Solen, vores ego og vores jeg, fornemmer jeg næsten mere, at effekten er en mini- solformørkelse.

 Et reset af vores følelser, men også af vores ego, af vores jeg. Solen der repræsenterer det maskuline og Månen det feminine, men i Løven kan månen næsten godt vise mere maskuline træk, fordi Månen i Løven har samme tiltrækningskraft som Solen. Hvorimod Solen i Løven, skal bruge livet på at lære at træde ind i sine Løvekvaliteter, har Månen i Løven dem med helt naturligt fra tidligere liv. Masser af kreativitet, elsker sjov og leg, generøsitet og varme. Men her handler det også mere om at agerer og handle end om blødhed og væren, også når det gælder følelserne.

Min fornemmelse har hele tiden været, at denne her fuldmåne, ville bringe noget karmisk op omkring det patriarkalske system. Fordi månen i Løven oftes siges at have et karmisk forhold til sin far. For uanset hvor lige vi på overfladen er her i Danmark og Skandinavien (den der stærke Vandbærer indflydelse jeg altid taler om), så er jantelov, logik, ”realitet” og distancerede følelser altså også noget, der lægger en dæmper på livsenergien, og ikke mindst det feminine. Der er meget pres, mange konger, meget overfladiske maskulin præstation og handling og kontrol, som gør at det feminine har så svært ved at flyde frit og give sig hen.

Måske det bare er i mig, men jeg har en klar fornemmelse af, det der buldrer under overfladen pt. er, at det feminine, nu hun har fundet langt mere af sin styrke, pludselig mærker, hvor lidt værdsat hun er af det maskuline, inden i os og mellem os. Et oldgammelt mønster der nu er klar til at blive sluppet. Fordi drengebørn i generationer har været mere værdsat end piger, at det maskuline udtryk blev værdsat højere end det feminine, at mænd stod over kvinder, at det var vigtigere at bruge sit hoved end at følge sit hjerte. Osv. osv. I kender alle sammen historierne. Det er nu vi er nødt til at se dem i øjnene og sige tak for nu. De bragte vores samfund og civilisation til der, hvor den er nu, men herfra, er det et nyt paradigme der gælder. Og i det paradigme, er der stadig noget vej fra vores alle sammen indre maskuline at gå for at nå et højt udtryk. Et udtryk hvor det ærer, favner og tilbeder (? måske) gudinden, og al det feminine hun repræsenterer. 

De her formørkelser, lyser altid på skyggerne af tegnet, og i Løven er det, når egoet får overtaget, og vil kontrollere det hele. Hele tiden være centrum. Mobning, arrogance, stolthed, ego (lavt) selviskhed, indbilskhed er nogle af kendetegnene. Tagere frem for givere. Sammenligningen starter. Og lige i hælene på alt, der dukker følelser som utilstrækkelighed, mindreværd, usynlighed, jalousi og misundelse op, og måske skam over at have disse følelser. Hvor meget af den opmærksom og anerkendelse du modtager føles betinget - som om du kun er berettiget til den i en vis dosis eller når du gør noget bestemt? Og hvor meget af den opmærksom og anerkendelse du giver, giver du betinget? Vi skal væk fra det mønster og kun give, når vi kan give ubetinget. Der er så meget følelse af separation og konkurrence i luften.

Måske fordi Mars er i Vædderen, Månen i Løven, Solen i Vandbæreren, Jupiter og Venus i Skytten – alle maskuline tegn. Det er kun Neptun i Fisken og Saturn i Stenbukken der står i feminine tegn og kan trække i en anden retning. Hvilket de reelt set gør, da begge planeter går ind og skaber dynamiske aspekter til henholdsvis Venus og Mars. 

Saturn beder Mars om at finde sit højeste udtryk. At blive opmærksom på, hvor meget et lavt ego udtryk, mangelstankegang og oplevelse af separation kan producere at følelser, der ikke gør andet end at bygge en mur omkring vores hjerte. Den mur som Månen i Løven, faktisk så gerne vil sprænge i 1000 stykker, så vi kan åbne vores hjerter max til os selv og hinanden. At vi nu har nået et nyt lag, at vi er nødt til at gå endnu mere selvkærligt til værks, at vi er nødt til at skabe en endnu dybere forbindelse til os selv, da den samtidig vil skabe en endnu dybere forbindelse til andre. Acceptere alle de følelser vi har. Og måske også dem andre har. Alt sammen uden at dømme. Blot mærke dem. Og måske også undlade at handle på dem, medmindre det ikke er det du plejer, og du kan mærke det mest selvkærlige vil være, at beskytte din energi gennem handling. At du ikke kan hele i det samme miljø, som prikker og åbner sårene. Og du måske netop vågner til, at det er nødvendigt at du sætter flere grænser, og begrænser dig selv lidt i at handle, for at vise større selvkærlighed og dermed åbne dit hjerte mere.

Og Neptun beder tilsvarende Venus om at finde sit højeste udtryk. Af ubetinget kærlighed. Af at give ubetinget, uden forventning om at få noget igen. Af at åbne sit hjerte. Måske til sig selv måske til andre, men altså sammen for at mærke, den værdi det feminine har, den værdi hun skaber. For at mærke, at hun gerne må gå med drømmen, med det feminine, bløde, det der føles autentisk og rigtigt. Og måske for at løfte sløret for et par illusioner og realiteter omkring relationer, særlig venskaber, ikke mindst, hvad Venus reelt kan rumme. At hun måske er nødt til at vågne til, hvordan hun selv gør sårerne dybere, ved enten ikke at passe på sine følelser, sine grænser og hun derved selv udvander/opløser sin egen værdi, eller ved at hun ikke deler, ikke åbner sig og andre så ikke kan passe på hende og give hende den opmærksomhed og anerkendelse, hun ønsker.

Måneformørkelsen viser os, hvor vi har behov for et mere afbalanceret forhold til vores ego. Det ego der holder vores sjæl i dette liv. Hvor skal vi skrue op og hvor skal vi skrue ned. Hvor gør vi ting for at få andres anerkendelse, opmærksomhed, prestige og spotlight i stedet for at anerkende os selv for det vi kan, ikke bruge mere tid på dem der ikke kan lide vores lys og finde dem der anerkender os for det, uanset om det er lige så glamourøst. For Løvens rejse er en konstant balance mellem at være Solen og en del af et Solsystem. Mellem synlighed og usynlighed. At stå stærkt i sin individualitet og kreativitet, men også lade dens evner tjene gruppen og et større formål.

Hvor nymånen handlede om at sætte en mere feminin dagsorden og finde sin feminine autoritet, første kvarters måne handlede om at tro på drømmen og gå med den, så beder fuldmånen os nu om for alvor at sætte det indre feminine på tronen. Og det gælder også mændende. At sætte kronen på værket. Mere Quen Bee. 🐝Som en kærlig og generøs regent. Og samtidig slippe og rydde op i al det der står i vejen for, at vi sætter det indre feminine derop. Uanset om det er tronen inden i os selv, på vores arbejde, i venskaber, privatliv, familie eller andet. Så tag tiaren på i dag. 👑You rock 💪🏻

For mig at se handler det aldrig om enten eller. Det handler om at huske, at vi er et fælleskab, og vi har brug for fællesskabet at støtte os op ad. Løven kan kun lede, hvis der er nogen at lede, og kan kun stå i sit shine, hvis der er nogen at dele begejstringen med, nogle at skinne på.  Men vi skal også huske, at hvis vi bruger alt for meget tid på hele tiden at tilpasse os fællesskabet, dets regler, dets normer, pligter og ansvar og dæmper os selv, så gavner det ingen. Vi må forlade de fællesskaber, hvor vi føler vi skal gøre os mindre, og opsøge de fællesskaber, der passer til os. Dem der giver os glæde.

Tør vi åbne vores hjerter og ikke gemme os bag distance eller logik, eller det alle de andre gør, men rent faktisk stå ved, at vi føler, det vi føler og sige det højt. Vi er nødt til at slippe vores skjold af at være seje eller cool, og i stedet åbne vores hjerter og hjælpe og give omsorg ❤️

 Uhh jeg føler kun lige jeg har skimmet overfladen i forhold til denne formørkelse. Glæder mig så meget til at fortælle mere på torsdag kl. 19.00 i Soulbooks. Og der er stadig ledige pladser. Du kan sikre dig din lige HER