MARS I VÆDDEREN

I nat lidt i 04.00 skiftede Mars fra Fisken til Vædderen. En ny cyklus for Mars og vores alle sammens maskuline kan begynde. Sidst vi startede en sådan cyklus var 29. januar 2017, og kan vi blive enige om, at vi er blevet ret så meget klogere på den energi, siden da? Forandringens vinde blæser i bogstaveligste forstand.

 Først og fremmest er vi måske blevet så kloge efter 2018, at vi godt ved, at det handler om balancen mellem yin og yang, og at de fleste af os har en yang overbalance, der skal holdes i kort snor. En der hele tiden er i gøren frem for væren, der er utålmodig, måske har lidt hurtigt til vrede, særligt når folk ikke gør som vi vil have, og som kan glemme alt om følelserne og helst vil handle os ud af dem.

Så forhåbentligt bruger i 1. januar horisontalt og husker at starte året op stille og roligt. For der er tid nok.

For yang/Mars energien kan jo bruges på mange andre måder end gennem at skrue tempoet op – hvilket vi bestemt ikke behøver. Selv Dronningen (der er Vædder) synes tempoet er for højt! Mars i Vædderen kan blive brugt på at få løftet vores indre maskuline op i et højere udtryk. Hvor vi ikke kæmper og er i krig mod hinanden, men kæmper fælles for noget større og gerne kærligheden. Hvor man siger sine behov højt og sige nej tak til det, man ikke ønsker. Og lader andre om, at varetage deres behov og grænser, uden at gætte os til det, eller forvente de skal gætte vores. Til at mærke indre power (særligt i kombination med Venus i Skorpionen). Til at gå med vores instinkter og stole på vores krops instinktive reaktioner og impulser. Til at mærke en dyb og grundlæggende ret og tillid til at være her som vi er, og en ret til (og et eget ansvar for), at få vores behov, herunder fysiske behov opfyldt, fordi vi ved der er nok til alle. Det her er en fødsel af noget nyt ud af alt det, vi har været igennem i 2018. 

Vi mærker måske et ønske om at komme i gang, men på en ny måde og måske også med noget helt nyt. For Vædderen er modig. Hvor det ikke handler om at være dygtigst, at sammenligne os med andre, men om at være os selv. For Vædderen elsker at komme først og udforske nye territorier. At gå Pippi Langstrømpe agtigt til livet med en fornemmelse af, at kunne det hele. Og hvis den ikke kan første gang rejser den sig bare op og prøver igen. For den kan alt det den virkelig vil, og det den ikke virkelig vil, mister den hurtigt interessen for, og er videre til det næste. Grundlæggende er der ikke så meget pis her. What you see is what you get. På en virkelig befriende måde. 

Og så er der jo for resten også lige det, at Uranus står i Vædderen (godt nok de aller sidste grader). Men det vil sige, at som januar måned går, kommer Mars tættere og tættere på Uranus, og det vil sige vores alle sammens Mars og ikke mindst det maskuline i os og i verden skal vækkes på ny💥Mon ikke vi hører nyt fra Nasa om ekspeditionen til Mars? Måske en helt ny begyndelse for menneskeheden? Kan I også mærke det bliver et godt år?! 💫 Åh hvor jeg elsker astrologien altså!! 💖

Men husk vi skal vækkes på den gode måde, ikke den hårde. Ikke mere hårdhed. Indefra og ud ikke udefra og ind. Så pas på hovederne denne måned. Mars regerer hovedet, så alt fra at slå hovedet til hovedpiner kan være et tydeligt tegn om at sætte farten ned, og at der skal tænkes i nye baner, der ikke er frygt og konkurrence/kamp/overlevelsesbaseret. Og giver derfor også mulighed for vækkelse af vores kronechakra (forbindelsen til Universet), såvel som rodchakra og solar plexus chakra på en helt ny måde. Min egen erfaring er, at hvis vi starter med at balancere de nederste chakra’er, så følger de øverste helt naturligt med. 🤯

Og det var vist alt, hvad mit hoved kunne rumme at fortælle jer, denne skønne første januar i 2019, efter at have danset til kl. 04.00 i nat. Jeg glæder jer til endnu et nyt år med jer, stjernerne og og at se, hvilke eventyr og muligheder Universet har i vente til os ❤️Namast’ay in bed 🙏🏻😴