MARS I VÆGTEN - BALANCEREDE AFTALER

Hvis I henover det sidste par dage har kunne fornemme en følelse af at tingene hastede, at det var nu eller aldrig, selvom der ikke var en deadline, så er det formentlig Mars i de sidste grader af Jomfruen der har skubbet på. Det kan være vedrørende helbred, oprydning, daglige rutiner/at få færdiggjort projekter, kæledyr, arbejdskollegaer, at få ryddet op og ryddet ud, at hjælpe andre, vs. at give til sig selv, i det livsområde, hvor I har Jomfruen.

En Mars cyklus tager ca. 23 måneder, og der går derfor ca. 2 år til vi har Mars i Jomfruen igen, så forhåbentligt kom vi videre i den proces det er, at forstå, hvad Mars i Jomfruen skulle lære os. Måske er det bare små skridt, men uanset er det nok til, at vi langsomt bevæger os væk fra at gentage gamle mønstre og tilegne os nye mønstre.

 Nu er tiden så kommet til Mars i Vægten, da Mars gik ind i Vægten her til morgen og står her til 20. november. Mars har det ikke fantastisk her – han er faktisk i det der hedder sit ”detriment”, dvs. et sted, hvor tegnet har lidt svært ved at udtrykke planetens energi. Det kan undre, da Vægten er et kardinalt tegn og dermed et af de 4 tegn, der netop er kendt som handlende tegn, og Mars er jo i den grad handling.

 

Modsætningen mellem Mars og Vægten

Men det skyldes altså, at Mars, tegnet for energi, drive, vrede, passion, initiativ osv., kræver fokus. Mars er for at lære os, hvordan vi går efter de ting, som Venus har vist os, at vi ønsker os. At lære os om mod og initiativ og viljestyrke. At sætte grænser og sige nej. Og nogle gange kan Mars også lære os lidt om, hvordan utålmodighed, vrede og aggression, kan spænde ben for at vi opnår de ting vi ønsker os.

 

Vægten, et luftegn, har ligesom de øvrige lufttegn en form for dobbelthed. Mig og de andre. Noget der mentalt skal overvejes, Og så har Mars svært ved at komme ud af starthullerne. For Mars siger vi skal handle. Men Vægten ønsker balance. Og hvis der handles for hurtigt, så kan den balance blive forstyrret. Så selvom Vægten har nemt ved at handle, så bliver den nødt til at vente med at handle til den har overvejet, og genovervejet, og set sagen fra begge sider. Og den kan i de værste tilfælde næsten blive handlingslammet i overvejelserne omkring, hvilken handling der skal vælges.

 

Herudover så kan Vægtens ønske om balance også udstrække sig til at være et ønske om at fremstå sødest/smukkest/mest good girl/good guy agtigt, og ikke forstyrre harmonien i det billede andre har af os. Og det gør også at Mars i Vægten bliver begrænset. For hvordan handler man så, hvis man gerne vil handle, men ikke har lyst til at fremstå som den onde, den irriterende, den unfair eller den mærkelige. Det kan skabe en uoverensstemmelse mellem de indre behov og drifter, vs. sådan som det ser ud, udadtil.

 

Løsningen kan være, at blive lidt mere sneaky. Og så er det at nogle af Eris’ træk, dvs. den planet man udover Venus mener regerer Vægten, træder tydeligere frem. Man laver ballade bag v scenen, og manipulerer, charmerende og næsten umærkeligt. Man bliver f.eks. passivaggressiv og får andre til at udtrykke den vrede, som man selv går rundt med. Man starter intriger, konkurrerer i det skjulte og placerer charmerende stikpiller, og skaber kiv og splid.

 

Hvad kan vi gøre

Så det skal vi nok holde øje med i os selv og andre det næste stykke tid. Brug Mars i Vægten til at kæmpe for balancen i dig selv og i dine relationer, brug energien til at være opsøgende socialt, til at udtrykke din charme og mærk måske, hvordan du nærmest kan hente energi fra personlige relationer/partnerskaber. Finde din dynamiske duo.

 

Overvej, om der er nogle steder, hvor balancen mellem det indre dig og det ydre dig ikke stemmer overens. Sådan som du oplever dig selv, det du egentlig tænker, vs. sådan som andre opfatter dig/det du giver udtryk for til andre. Måske har du modstand mod det indre, følelser, sårbarheder, eller modstand mod de ydre realiteter, og ikke i accept og ro med dem. Kunsten er at slippe modstanden, accepterer realiteterne, og handle derfra. Så føles livet mindre ”unfair”, og der er knap så meget brokketid og lidt mere handling.

 

Og på den lidt større bane, så kæmp for retfærdigheden, kæmp for det der er fair og balanceret, kæmp for værdierne (Venus). Men overvej gerne om du ikke kommer længst ved at servere det så diplomatisk og så venligt (ikke passivt aggressivt) som muligt, måske ved at trække følelserne/bedømmelserne lidt ud af ligningen. At gå meget direkte aggressivt efter noget i denne periode, uden omtanke for andres følelser er mere Mars i Vædderen, og det vil formentlig møde modstand, og du vil nok ikke opnå, det du ønsker dig. Og at blive perfid eller sende stikpiller afsted, giver heller ikke det store.

Så udtryk dig klart omkring dine behov, men prøv at server det så spiseligt som muligt, og fremsæt ønsker frem for krav. Eller tænk i alternativer og win-win løsninger. 

Kunne vi bringe business over i kærligheden og kærligheden over i business?
Hvad mener jeg egentlig med det.

Jeg mener, at der i de fleste relationer, er alt for mange uafklarede forventninger til hinanden. Forventninger der skaber skyld, gæld og bitterhed. Hvis de forventninger blev udtrykt mere klart (og ja, jeg mener at visse forventninger er helt sunde og rimelige at have i forhold, da de er udtryk for grænser) som de gør i forretningslivet, hvor man forhandler alle vilkår i aftalen, inden den indgås, ville mange skuffelser og knuste hjerter kunne undgås. Lidt mere hoved her, kunne nok godt bruges. Vi har ofte masser af tillid, men den må gerne understøttes af spørgsmål og konkrete snakke. Ofte har vi fokus på, hvad vi kan give her, hvilket vi bør have, men det skader ikke at have fokus på, hvad vores behov er, og dermed hvad vi forventer at modtage retur. Jeg tror, at kun med grænser, aftaler og sunde forventninger kan vi skabe fundamentet for at en sund ubetinget kærlighed kan vokse sig frem.

Omvendt, så handler forretningslivet helt utroligt meget om, hvad vi kan få. Hvor meget vi kan tjene, hvor meget vi kan få ud af et samarbejde. Hvis vi der vente fokus mere på, hvad vi kunne give og bidrage med, i større omfang. Hvis vi har overskuddet. Vi må dog ikke allerede her glemme Jomfruens største lære, om at sætte iltmasken på os selv før vi sætter den på andre, og at huske den power og det værd vi har. Med de to ting in mente, så tror jeg, at hvis vi har ressourcerne, tiden, energien, økonomien, kan vi løfte os ved at give til andre, frem for at tænke, hvad kunderne, samarbejdspartnerne kan gøre for os.