MERKUR DIREKTE

I morgen eftermiddag går Merkur direkte igen, og ofte mærker vi mere bøvl med aftaler, elektronik og kommunikation, præcis i de dage, hvor Merkur tager et skift.

De sidste 3 uger har været et dybt kig ned i vores egen underbevidste og kollektive skatkiste af mønstre, overbevisninger og følelser, som vi har været styret af, og som det var tid til at blive mere bevidste om. At eje og integrere.

Merkur gik retrograd i de aller sidste grader af tegnet, så netop de her temaer omkring ”alt er et”, integration, men også at separere og skelne, for at kunne se delene i det hele, har været vigtigt. Sandheden er måske blevet opløst, vi har måske set det ikke er en fast størrelse, at der kan være mange veje ind i sandheden og mange vinkler på den. At alt bliver fortolket og kommer igennem et filter. Og hvis vi ikke er opmærksomme på, hvilke historier, frygt, smerte og kollektive fortællinger der ligger i det filter, kan vi ende med at blive helt blinde for at sandheden måske er meget større. At vi (og andre) måske har tendens til at se bestemte vinkler, hvilket gør de andre vinkler blinde for os. Og at de blinde vinkler nogle gange er kollektive. Medmindre vi tør være nysgerrige, åbne, stille spørgsmål og udfordre vores billede af sandheden. Og rigtig meget af den sandhed vi befinder os i er bygget op omkring et dominans, konkurrence, rationelt/logisk, mangels- og frygt mindset – et yang/maskulint mindset. Så hvordan ville sandheden se ud, hvis vi introducerede et kærligheds, tiltræknings, tillids, intuitivt, mindset – et yin/feminint mindset, til at balancere den med?

KAN DU SE KLART, NÅR DU SER IND I SOLEN?

Måske er illusioner er bristet, fordi det netop var bygget på illusioner. Michael Jackson dokumentaren og Ghita Nørby historien er eksempler. Når vi sætter mennesker op på piedestaler, gør dem stjerner, gør dem perfekte, så bliver det illlusioner. Du bliver også blind, når du ser op i Solen. At noget er forkert og dysfunktionelt, ændre ikke på, at der samtidig kan være en masse godt og en masse kærlighed. Og at noget er dysfunktionelt for nogen, gør det ikke nødvendigvis dysfunktionelt for dig. Så måske skal der til at sættes grænser. Hvor sætter vi grænsen. Hvad er ok, hvad er ikke ok?

Mange har mærket sig sendt tilbage i gamle mønstre, mønstre der har fungeret, men som ikke længere giver den udvikling, der er behov for. Vi er nødt til at lære at skelne mellem, hvad der nærer og dræner, mellem os og andre og vi er nødt til at balancere eller rettere ultimativt integrere de forskellige behov, så vi ikke føler os så splittet, eller oplever vi eller andre skal ofre noget.

Så midt i alle de her lag af sandheden, midt i al denne her mulige forvirring, hvordan sondrer vi? Fuldmånen gjorde det vist ret klart, at vi ikke kan tænke os til det eller ud af det længere. Vi forsøger at rationalisere og logisificere (mit ord ;)), og vi ender i tankespind og ring. Vi er nødt til at mærke det. Vi er nødt til at føle det. Og for at føle det, er vi nødt til at lytte på vores krop og til vores intuition.  

Vores krop fortæller os altid, når noget ikke er ok. Når noget ikke føles trygt, sikkert, rart, rigtigt eller sandt. Så vi er nødt til at have den med. Vi kan ikke slippe tingene kun med hovedet, eller starte nye ting kun med hovedet, følelserne og kroppen skal med. Og kroppen er langsom. Den arbejder langsommere og skal vises mere tålmodighed. Og samtidig bærer den følelsesmæssige mønstre med sig fra dig, din mor, din far og din mormor – nogen siger endda 10 generationer tilbage. Så måske ligger der også mønstre, der ikke skal med videre længere. Der har været baseret på frygt og ikke tillid. Og så er det, at du skal lytte på din intuition. Mærke, at der er noget du er nødt til at gøre, selvom kroppen synes det er farligt. Det er din krop. Du skal lære at mestre den. Du skal lære, hvornår du skal lytte, hvornår du skal åbne sanseapperatet op og bruge alle dine sanser og kroppens gaver, og hvornår du skal lukke kroppen lidt ned, så du ikke bliver overstimuleret.

Så i lyset af de sidste 3 ugers erfaringer, er der nu de næste ca. 3 uger indtil den 18. april, mulighed for at gøre tingene om. Se på sandheden og dig selv og det livsområde, hvor du har Fisken med nye øjne. Se nye mønstre og gamle. Det er alt det fra 20. februar til 6. marts, du skal henover igen. Merkur er direkte i 16 grader Fisken, præcis hvor Neptun også står. Så det hele er rimelig ufokuseret og uklart lige nu, eller måske er det ikke, måske tror du bare det er det. Måske det hjælper at have lidt tid for dig selv, meditere, skabe lidt ro, så du kan høre, hvad din indre stemme sig. Og hav tillid til, at det hele nok skal lande, og alt er som det skal være og vis dig selv en stor portion ubetinget kærlighed i al det her ❤️

SIDSTE KVARTERS MÅNE I STENBUKKEN

Månen i Stenbukken danner samtidig i morgen aften sidste kvarters måne, dvs. midterpunktet mellem fuldmånen og den kommende nymåne. Et tegn der er ekstra meget i fokus med Saturn, Pluto og den sydlige måneknude her. Sidste kvarters måne er ”crisis of conciousness”, der hvor det går op for os, hvad det er der skal slippes, for at vi kan gå med det nye, der venter. Vi er nødt til at slippe den del af vores fundament der bygger på hårdheden, det ydre fokus på hvad andre mener, siger, gør og tillægger status, ”hvad man kan”, på at fremstå som autoritet, på magt, slippe fokus på præstation, på frygt, at undgå sårbarheden, smerterne og følelserne.

 Og vi er nødt til at tage ansvar for vores følelser, for vores selvomsorg. Og da Stenbukken er et jordtegn, er vi nok også nødt til at slippe noget i kroppen. Jeg mærker hvert fald helt vildt, hvor meget der sidder omkring hjertechakraet i øjeblikket. En blokering/mur både foran og bagtil. Vi kan kun elske og anerkende andre så højt, som vi elsker og anerkender os selv. Og vi kan kun vise andre den tillid, vi har til os selv.

DET HELE HÆNGER SAMMEN 

Mange af os har lært at overhøre egne behov, følelser og instinkter og fået fortalt de var forkerte, fordi de ikke passede ind i andres behov. Når det sker gentagne gange, mister man tilliden til det man føler og tænker. Man tillægger med det samme andres holdninger, tanker og følelser en større autoritet end ens egne.  Og samtidig mister man ikke kun tilliden til andre men også til sig selv. Vi kan ikke starte rejsen med at stille spørgsmålstegn ved det vi føler, vi er nødt til at starte med at have tillid til det. Hver gang. Respektere det. Ikke forsøge at rationalisere det eller gøre andre forkerte i processen. Bare ære det. Og gøre os selv og vores kroppe trygge. Og så tage skridtene derfra.

Det er netop derfor at kroppen spiller så stor en rolle i mit kursus Dit Indre Univers. For at vi kan lære at forstå den, samarbejde med den, og hvorfor den en gang imellem larmer som den gør, når vi overhører den. For det hele hænger sammen. Astrologien, energien, følelserne og kroppen.

Der er stadig pladser tilbage. Tilmelding lukker fredag kl. 24.

https://astroswan-pernille-orskov1.teachable.com/p/dit-indre-univers