MERKUR DIREKTE

Så gik Merkur direkte igen her i dag. I den 11 grad af Løven. Det betyder at efter den ikke har været synlig på himlen, nu dukker frem igen som en ”morning star”. Den har været nede i dybet og vende og er nu klar til en ny start. Dagen i dag og i morgen vil nok ikke nødvendigvis føles som om der er så meget luft endnu. Men det kommer. Særligt når Løven forlader den 11 grad henimod onsdag.

Temaet har været indadskuende og på grund af de mange andre retrograder måske lidt svært at separere. Men min egen oplevelse er, at det er vores indre barn der har kaldt på os og ikke mindst vores barndoms sår. Noget der handler om vores kommunikation, når vi udtrykker os som dem vi er, på godt og ondt og ikke for at please andre. Måske også noget i relation til vores overbevisninger, som vi har båret med os fra barndommen, om hvem vi er eller hvordan vi tror andre oplever os.

Nogle er langt i processen med at få helet dem, nogle ikke så langt. Måske har vi rent faktisk oplevet en heling/noget forandret på nogle punkter, mens der på andre punkter netop på grund af Mars og Chiron retrograderne og solformørkelserne, er blevet hvirvlet ting op fra det ubevidste, som vi har været nødt til at se på.

Det kan virke lidt meningsløst, at gamle sår, som vi egentlig troede vi havde helet, nu skal have kradset hul på igen. Eller måske kan man sidde og tænke, om man dyrker smerten, og bare gerne vil have ondt? Jeg er sikker på ingen af delene er tilfældet. Hvis vi skal have åbnet vores hjerter til nye og højere vibrationer – er vi nødt til at hele i dybden. Ellers er det som at putte maling ovenpå en væg fyldt med huller og gammel tapet. Det bliver bare aldrig rigtig godt. Det bliver et ustabilt fundament. Og hvis der er noget Saturn og Pluto ønsker vi sørger for i de her år, så er det at fundamentet vi bygger fremtiden på bliver holdbart. Så ingen skridt kan springes over. Heller ikke selvom vi gerne ville, fordi det er benhårdt og gør f****ns ondt at se og mærke de sår igen.

Min egen oplevelse er, at helingen har vist sig i forhold til sårene forbundet til det maskuline. Der har måske stadig været et par huller, men det har været minimalt. Generelt set en oplevelse af heling og af ikke at blive trigget længere. Mens sårene forbundet til det feminine er sprunget op igen og skal have lidt ekstra omsorg. Måske det har været det samme for dig, måske det omvendte?

Derudover har der været lidt af en aha oplevelse i forhold til, hvor meget det her med at knytte en betydning til andres kommunikation eller handlinger, kan påføre en selv en unødvendig smerte. At meget af den smerte vi oplever, er fordi vi knytter en betydning til den pågældende handling, som den slet ikke behøver at have fra afsenderens side. Men vi tolker den sådan, fordi det er en tolkning der har siddet i os siden vi var små, måske endda en tolkning, som heller ikke dengang var korrekt, men som vi aldrig fik korrigeret, fordi vi ikke fik (eller kunne) sige det højt. Løven er en nærtagen type, så måske er Vandbærerens distance og objektivitet lige her, meget god at tage til sig.

Samtidig kan ens egne børn (hvis man har sådan nogle typer omkring sig) være en fantastisk hjælp til at opdage sine egne barndomssår. Min søn har hele perioden (inklusive på vores rejse) trigget mig helt vildt på at være top besværlig i forhold til hvad han kunne tænke sig af mad. Det er ikke noget han plejer, men de sidste 3 uger, har meget få ting været godt nok. Ikke på en arrogant måde, bare på en meget selektiv måde. Min gamle reaktion havde ærligt nok været vrede og modstand, og at gøre drengen forkert og bede ham spise det der var. Heldigvis ved jeg, at han er min største læremester. At alle mine egne overbevisninger om, at jeg ikke må være ”kræsen”, og gå efter det jeg aller helst vil have, at jeg ikke må være i tvivl, blev spejlet lige der. Så jeg trak vejret dybt og gik med det og mødte ham i det. Og har lært virkelig meget af det og håber jeg nu tør være lidt mere selektiv, gå med hjertet og ikke mindst ikke er bange for at sige, hvad jeg helst vil have fremadrettet.

Samtidig med Merkur gik direkte, så står Jupiter og Neptun også i et aspekt i dag, begge i vandtegn. Det kan sagtens føles som omsorg for nogle af de skygger vi måske er stødt på det sidste stykke tid, eller en fornyet tro på og tillid til, at det hele nok skal gå. Omvendt er det også et aspekt der kan forstørre det grænseløse, og vores afhængigheder af ting eller andre og bestemt også forstørre offer følelsen, tungsindet osv. hvis det er det der er dukket op. I så fald er der kun en vej. Omfavn skyggen. Giv dig lov til at mærke den dybt i en meditation, indtil den selv slipper.

En sidste lille ting omkring denne her Merkur retrograd og det at gå med hjertet, er at Løven faktisk er Neptuns nordlige måneknude (forklaringen er for lang og tung her – den må I få en anden dag). De måneknuder skifter meget sjældent og sidst de skiftede fra Stenbukken/Krebsen til Løven/Vandbæreren var i det 13 århundrede, som også blev troubadourens tidsalder. Lige præcis det århundrede blev vendepunktet i forhold til det at skabe sig et liv, hvor man fulgte sit hjerte og sin lyst. Det var det, alle troubadurenes sange handlede om. At åbne op for at gifte sig af kærlighed frem for praktiske arrangerede ægteskaber. Det blev slutningen af middelalderen med riddere og ungmøer og indledningen på renæssancen og tidsalderen for opdagelsesrejsende. Jeg synes bare det var en meget fin historie ift. Så når Merkur nu har været nede i dybet og vende og er klar til en ny start, så er det med en ny start til vores indre barn, til det at følge sit hjerte, og at gå efter det der får det til at banke.

Dette indlæg er gjort muligt som følge af donationer fra følgere af min side. Et dybtfølt tak til jer. Har du også lyst til at donere, kan det ske https://secure.squarespace.com/checkout/donate…

eller på Mobilepay 47215

Tak fordi I bakker op og støtter. Det betyder alverden 🙏🏻💕