MERKUR I SKYTTEN, EN KOMMENDE RETROGRAD – HVAD ER SANDHEDEN?

Kommunikationsplaneten Merkur er forbundet til tegnet Tvillingen (der ofte er mestre i small-talk). Det er her information udveksles, og den meste information er spændende. Man ved lidt om meget her. Men ved ikke altid hvad meningen er med al den information eller kommunikation. Jeg

Merkur i Skytten er omvendt, her er det ikke information, eller ”jeg synes, at”, men viden der udveksles. Perspektiver, overbevisningerne og måske også tro, alt det der knytter sig til det som vi definere som ”vores sandhed”.

I dag på dagen for sidste kvarters måne bevæger Merkur, planeten for kommunikation fra Skorpionen og ind i Skytten.

 

MERKUR I SKYTTEN

Efter en måned hvor Merkur i Skorpionens intensitet, insisteren på at gå i dybden, tale om tabuer, sex, hemmeligheder, psykologi og det at dele har domineret, og det vi har fejet ind under gulvtæppet kom buldrende frem, har vi måske alle behov for lidt mere optimisme og perspektiv. Og her kommer Merkur i Skytten lige til tiden... Her kan vi få et tiltrængt grin, og sjov ind i hverdagen igen.

Men det ændrer selvfølgelig ikke på, at alvoren, konflikterne, økonomien og alt det andet, stadig står og banker på døren. Men måske er det tid til at få et andet perspektiv på situationen. Et der ikke føles så tungt, men giver en fornemmelse af at kunne trække vejret, måske endda af frihed.

Vi er sindssygt gode til at få os selv låst fast i situationer og gør ting tungere og mere byrdefulde  end de er, og måske også dømme os selv hårdere gennem vores overbevisninger og perspektiver.

Jeg har selv både Merkur, Neptun og Månen i Skytten (samt et par asteroider), så jeg kender Skytten godt. En af de ting der er knyttet til Skytten er bl.a. overspringshandlinger. Det der gør, at man aldrig når til bestemte ting på to-do listen, hvilket kan give en endeløs dårlig samvittighed og ikke mindst gøre man dømmer sig selv hårdt. Indtil det for nyligt gik op for mig, at de ting der står på den liste, som jeg springer over, dem skal jeg slippe. Når jeg ikke får dem gjort, er det ikke fordi jeg er udisciplineret, ikke kan tage ansvar eller forsøger at stikke hovedet i busken. Det er fordi jeg forsøger at forcere noget, som ikke skal gøres lige nu, eller slet ikke skal gøres. Er de nemme at slippe?? No way! For hvis jeg slipper at gøre de ting, skal jeg slippe noget der er langt større, der udfordrer mig max – men samtidig gav det så god mening og ro i mig, at jeg vidste det var min sandhed, da det gik op for mig. Måske er det også din? Måske tænker du bare det er dovenskab. Som sagt, der er ikke én sandhed 😀

Merkur er i øvrigt out of bounds fra den 2/11 til den 20/11 og opfører sig derfor lidt mere uforudsigeligt end den plejer, og dermed også i den første del af retrograden. Årsagen til det er, at vi nogle gange skal have ting forstørret eller helt ud i yderlighederne, før vi kan se hvad der skal ændres, eller vi får taget os sammen til at få sagt sandheden.

MERKUR RETROGRAD

Merkur går retrograd i Skytten i midten af november, og det betyder, at Merkur allerede er trådt ind i sin skyggeperiode, og at vi har Merkur i Skytten resten af 2018 og ind i 2019. Derudover betyder det, at der er noget af det, vi kommer til at kommunikere og tænke fra midten af november (17/11) og frem til starten af december, som vi bliver nødt til at revurdere, få mere information om, og gøre om eller skifte mening om. Måske for at hjælpe os med at få det aller bedste ud af Jupiter i Skytten der venter lige om hjørnet. Omvendt er det et super tidspunkt, at vende tilbage til noget du har gjort før, et rejsemål, en uddannelse, en arbejdsplads eller måske et forhold.

Solen står stadig i Skorpionen, et par uger endnu, og Venus vender tilbage hertil snart, så vi har slet ikke sluppet denne her forvandling vi er midt i, eller det med at stikke et spadestik dybere. Der er stadig gamle ting der kan vælte op ad gemmerne, som vi er nødt til at se på. Måneknuderne har hele året ville have os til at se på de overbevisninger vi har med som en del af vores socialisering. Samfund, skole, familie og venner. Og mærke efter om de også bor i vores hjerte, eller om vi sige ”hvorfor”, ligesom børn, lidt mere.

HVAD ER SANDHEDEN – HVAD ER RIGTIGT?

Jo mere polariseret verden bliver, jo nemmere bliver det at gøre andre forkerte og mærkelige og få et særdeles udviklet ”dømmer-gen” og en medfølgende berettigelse til, at kunne tale dårligt om andre, hvis man selv har den ”rigtige” holdning. Må man gå fra sin syge ægtefælle, for at vælge sine børn eller sig selv til. Må man forlade sine børn for stor kærlighed. Må man have et forhold til en gift mand/kvinde. Må man skyde dyr som en hobby. Må man afskære kontakten til sin familie. I kan sikkert selv komme på flere….

Svarene er ikke enkle, for selvom selv om mange sikkert gerne vil gøre det til et simpelt spørgsmål om moral, så er moralen en del af vores socialisering, og kan derfor variere. At gøre andre (eller os selv) forkerte i valg, handler nok mere om skygger i os selv, vi ikke har set i øjnene. At vi ikke altid er gode og perfekte, men er menneskelige, og der bør mørke i os, præcis som i alle andre.

Det der er vigtigt, er hvad vores hjerte og samvittighed og vores værdisæt (ikke andres) fortæller os. Hvad vi kan stå til ansvar for. Ingen af os er altid ”gode” – vi er menneskelige. Og derfor har vi i bund og grund ikke ret til at dømme hinanden – men vi har ret til at kræve, at vi alle sammen står til ansvar for de handlinger, vi foretager os. Særlig hvis de har konsekvenser for andre, primært børn, som stadig er i en alder, hvor de er afhængige af os. Og derfor er det så vigtigt, at de handlinger er bevidste og vi ved, hvad det er for overbevisninger og værdier, vi handler efter.

Vi glemmer at stille spørgsmål, vi glemmer at sætte os ind i, hvor andre kommer fra og ikke mindst glemmer vi, at alle ikke har samme værdier eller samme historier og livsveje og spirituelle rejser der ligner vores. 

Men en anden ting er, at de samme overbevisninger kan låse os fast, og ikke give os den frihed og den glæde, som egentlig er til os her i livet. Hvad nu hvis vores fastlåsthed i situationer i vores liv (parforhold, arbejde, børn osv.) skyldes ubevidste overbevisninger vi har med. Hvad nu, hvis vi blot kunne skifte overbevisningerne ud og så ville verden stå åben. Lidt ligesom at trække gardinerne fra og lade solskinnet komme ind.

Det er så sindssygt vigtigt i netop denne her tid, at vi gør op med de historier, vi har fået fortalt om os selv og om verden, om hvad man kan og ikke kan og begynder at fortælle os selv nye historier – historier der føles autentiske for os og i overensstemmelse med vores indre sandhed og værdier. Uden at gøre andres sandhed forkert. Ville det ikke give en følelse af større integritet, større styrke, større frihed og større rummelighed? At det aldrig handler om at overbevise andre om det samme som vi synes, men at stå der stærkt, og så skal dem der deler den overbevisning nok finde dig.

Så hold ørerne åbne for dine egne og andres underliggende overbevisninger i forhold til de situationer, tanker og følelser du har de næste par måneder, og se om der er noget der kunne kræve en justering, eller som du kunne blive inspireret af. Måske er der alligevel lys for enden af tunnelen. 🔦