MERKUR I VANDBÆREREN - FRA FORTID TIL FREMTID

Først skiftede solen tegn fra jord til luft, og i dag følger Merkur så og går ind i Vandbæreren. Dvs. at der nu er lidt mindre ild og jord (handling, handling, handling og rigelig med ego) og lidt mere overvejelse og refleksion i luften.

Og det er lige præcis det der skal til. For jeg oplever, at der også har været en blokering på nogle ting. En blokering der skyldes, at vi måske har været lidt fastlåst i tankesæt, ikke har kunne se de alternative vej og dermed ikke helt har kunne træde ind i det nye, vi længes sådan efter. Eller også har der som sagt været så meget handling, men på baggrund af mønstre vi har med, at vi ikke har fået tid til at reflektere nok over alternative perspektiver, eller hvad der er bedst for gruppen – dem vi henvender os til.

 Merkurs bevægelse fra Stenbukken til Vandbæren, skifter vores fokus fra fortid til fremtid groft sagt. Fra at tale om tradition til at bryde med tradition. Fra konformitet til originalitet. Det er måske tid til at træde et skridt tilbage, for netop at kunne få et lidt mere distanceret og frisk perspektiv på tingene. Og selvom begge planeter er knyttet til Saturn, så er Vandbæreren også knyttet til Uranus. Til det der vækker os. 💥

 Der er stadig flere tunge planeter/positioner i Stenbukken med Saturn, Pluto og den sydlige måneknude så måske vi skal vækkes til hvad noget af den proces går ud på. Det her med at finde den indre autoritet, omdefinere eller genskabe et fundament ved at nedbryde gamle regler. Noget omkring tanke og kommunikations vaner, vi skal slippe for at få det op i et højere udtryk.

Heldigvis befinder Merkur sig vældig godt i lufttegnet Vandbæreren. Den har fokus på idéer der bærer os ind i fremtiden og den er nysgerrig men uden at være for luftig/flygtig. Den kan nærmest gribe information og idéer ud af luften.Den er social og kan godt lide at udveksle synspunkter også selvom den kan være lidt fastlåst i sine egne. Og det er bestemt en der godt kan servere budskaber lidt som lyn fra en klar himmel. Helt nye facts, der lige vender det hele på hovedet.

Samtalen og kommunikationen kommer nok i høj grad til at handle om lighed/ulighed, kollektivet, humanisme, teknologi, samfundet, gruppen, vennerne og ikke mindst højne vores bevidsthed, om hvordan vi bedst muligt kan bidrage til og kommunikerer med gruppen derude og hvordan gruppen, samfundet, vennerne påvirker den måde vi tænker og kommunikere på.  

Vandbæreren er knyttet til Internettet, til astrologi, og vi er generelt åbne for originale idéer, at tænke ud af boksen (eller helt droppe den boks for good) og tænke i helt nye baner. Vandbæreren er et tegn der har flere opfindere og videnskabsmænd end noget andet tegn, så måske er det vi går og venter på, at vores egen indre opfinder, falder over noget teknologi eller en ny måde at tænke på, kommunikere på,  der kan ændre vores perspektiv på tingene.

Det første aspekt Merkur foretager er til Black Moon Lilith og derefter til Ceres. Så det bliver nok et tema for februar måned. Muligheden for at se outsideren i et nyt lys, og hvordan vi giver/modtager omsorg, men stadig bevarer følelsen af frihed.

Muligheden for at se, hvor meget vi dømmer andre er et spejl på, hvor meget vi dømmer os selv, eller den ulighed der er i vores relationer som måske reflekterer sig tilbage på den frygt for sårbarhed, der er i os. Et mod til at gå sine egne veje, gøre/tænke/kommunikere det socialt ”uacceptable” eller uforudsigelige. At frygten for sårbarhed ved at stå alene, og frygten for at gå sin egen vej, kan opvejes af den frihed vi føler og næres af i det valg. At håbet, troen og optimismen kan holde os oppe, når vi føler os alene i vores livsopfattelse og i de valg, vi træffer. At vi tør gå med intuitionen. At vi ikke tager det så personligt, når vi afvises af venner/gruppen/familien men opdager læringen i det. Og får sat nogle grænser, så vi finder den bedste gruppe for os. Hvor vi er mere i flow, ikke afvises, og føler os mere ligeværdige.

Så alt er som det skal være. Og I kan være ret sikre på, at I nok ikke tænker det samme som nu om gruppen, familien og om jeg selv og det område hvor I har Vandbæreren, når vi kommer til 11. februar, hvor Merkur går ind i Fisken.