MERKUR RETROGRAD SOMMEREN 2019

 Det er den tid på året igen. Merkur går retrograd natten til mandag og er retrograd indtil den 31. juli.

Generelt er det et tidspunkt til at gå indad, reflektere over, hvorfor vi tænker som vi gør, hvorfor vi kommunikerer som vi gør, og få en større bevidsthed om os selv på det punkt. Måske gå henover noget igen, revidere, eller gå tilbage til noget fra tidligere, fordi vi kan have følelsen af, der er mere at hente.

Vi er i en læringsfase, så der er ikke mulighed for at sætte 2 streger under noget, indtil vi er i medio august. Indtil da kan meget ændre sig i os og rundt om os.

Mange af jer skal måske rejse i den næste tid. Jeg har selv gode erfaringer med at rejse til steder, jeg har været før i retrograd perioder, men det ændrer ikke på, at både forsinkelser, ændrede ruter og uforudsete begivenheder, kan ryste os lidt.

Hvis du generelt er god til at lytte til flowet og gå med det i stedet for at presse utålmodigt på, så vil du nok ikke mærke det store. Hvis utålmodighed derimod er din ting, så er du in for at treat ;)

TEMAERNE

Denne her gang starter Merkur i 4 grader Løven og går så tilbage ind i Krebsen. De to tegn der har mest fokus på hjertet. Løven, hvor der handles fra hjertet, så det både er det kreative, børn men også at følge vores hjerte der kan komme i fokus. Her symboliserer hjertet vores passion, vores indre barn, og alt det som det brænder for. For Løven er ilden, vores indre flamme. Men også der hvor uålmodighed, dominans, stolthed, sårede ego’er og mangel på anerkendelse kan blokere os.

Og Krebsen, hvor hjertet er trygheden, sjælens kald. Følelsen af at finde hjem i sig selv eller hos andre. Hvor det er langt mere blidt og følelsesladet, da Krebsen er vand. Hvor sårbarhed er en styrke, hvor man lader sig guide af sine følelser men ikke styre af dem. Men også med en masse ubevidste mønstre knyttet på sig, da vandet altid styrer det ubevidste i os, med Krebsen særligt i forhold til at give og modtage omsorg, mønstre vi har med fra vores mor/forældre.

Vi er kun i starten af solformørkelsen. Så vi er stadig ved at opdage og undersøge, hvad det er for sider af os selv, der dukker op, som vi ikke har set før. Hvor ego’er måske slukkes og giver plads til indrømmelser, ydmyghed, undskyldninger eller tilgivelse, eller hvor ego’er tændes, og sætter grænser og ikke gider mere forståelse og rummelighed.

Og med Merkur retrograd lige i hælene, er der pt. fokus på vores kommunikation.

Er vi typen, der handler uden at tænke for meget over det, ikke bare intuitivt men impulsivt og måske også utålmodigt, eller taler om alt det vi skal og drømmer om, men ikke får handlet på det? Så bliver det nok tydeligt nu. Måske lidt logik, objektivitet, vurdering og lidt konkrete praktiske skridt og måske lidt mere handling vil være godt her.

Eller er vi typen, der læser alt mellem linjerne. Både det der siges og ikke siges. Mærker alt. Bliver vrede når andre ikke er ligeså følsomme og mærker alt. Måske vi gør? Måske vi bare mærker vores egen frygt og egne historier, der kører rundt i os. For modtager vi reelt det, der blev afsendt, eller det der passer ind i vores kasser i hovedet. Dømmer vi andre og kommunikationen ud fra noget vi føler, der baserer sig i gamle historier vi har helt med fra vores aller første relationer, frem for at spørge og få bekræftet, hvad der sker. Har vi forventninger til hvordan andre skal møde os, som er urealistiske, fordi vi kræver, at de fylder noget op i os, vi ikke kan fylde selv. Tør vi være autentiske. Tør vi tage vores plads og sige hvad vi føler og oplever, eller rationalisere vi det omvendt bort hele tiden, og skubber vores intuitive fornemmelse fra os.

Hvilket drama, eller hvilke følelser får vi pisket op, eller overser vi og måske endda latterliggører. Tænker vi overhovedet over, hvordan det er at være på den modtagende side af det vi sender afsted, eller tænker vi for meget over det. Og tager vi andres reaktion personligt, selvom den ikke har noget med os at gøre.

Og hvad med det at turde kommunikere, hvem vi er. At stå op for hvem vi er, være stolte af dem, vi er, med de drømme og følelser vi har. Har vi tillid til, vi kan være sårbare, føle os trygge og åbne os for dem der er vigtige, uanset hvilke følelser, vi har. Har vi tillid til, at vi gerne må følge vores hjerte, og gå med glæden, uanset om det gælder kærlighed eller karriere eller bare vores liv i det hele taget.

Med alt det her action vi har i de her år omkring Stenbukken, er vi ved at genlære noget omkring ansvar og grænser. På en både/og måde. At vi ikke har ansvar for andres følelser, reaktioner og handlemønstre, men kun for vores egne. Og kun ved at tage ansvar for de følelser og reaktioner og handlemønstre, kan vi tage ansvar for fællesskabet. Det er som om vi har båret et overansvar som har gjort, vi ikke har kunne tage ansvar for det, vi reelt er her for. Nemlig at bringe vores unikke evner til verden og tjene verden med dem. At støtte hinanden i, at vi er unikke og særlige, og alle kan bidrage med deres. At vi kan løfte hinanden, frem for at kæmpe om pladsen. Men det forudsætter en følelsesmæssig modenhed.

Måske vi på nogle punkter har været lidt for optaget af harmoni, til at turde være os. Med god grund. For i mange af os er konflikt eller det at vælge noget andet, synes noget andet, end andre, lig med afvisning. Og så er der godt nok farligt. Så vælger vi harmonien frem for autenciteten. Så æder vi os selv, for ikke at træde nogen over tæerne. For at beskytte os selv. Men det virker kun til et vist punkt.

Eller også gør vi andre forkerte, og bilder os selv ind, at vi aldrig kan leve i harmoni med andre, fordi vi ikke er villige til at slibe et par kanter hist og her. Vi er for stolte til stå ved vores egne skygger og egen skam. Fordi sårbarhed, er farligt. Følelsen af at afhænge af andre er farligt. Så det gør vi igen for at beskytte os selv. Og også det virker kun til et vist punkt.

Og det er det, denne her retrograd gerne vil have os til at se på. Hvad det er for grænser der mangler. Hvad det er for mure der skal nedbrydes. Hvad det er for distance og objektivitet og modenhed der mangler. Eller hvad det er for passion vi skal genfinde. Hvor er det vi skal lære at være mindre afhængige af andre (eller de skal være mindre afhængige af os) og stå mere selvstændigt, frem for at please, men samtidig ikke insistere på uafhængigheden som et ”skjul”, hvor vi gemmer os, og glemmer gensidigheden, og slet ikke anerkender, at vi har behov for andre, og de har behov for os.  

De næste uger er i høj grad bedst brugt på at vende blikket indad. Ikke at sætte nye ting i søen. At bygge et nyt og mere stabilt fundament omkring måden vi tænker og kommunikerer på, så det bliver mere autentisk i tråd med vores hjerte og sjæl, men også mere groundet med større fleksibilitet. Ligesom træet, hvis grene bevæger sig i vinden.

Netop som Merkur går retrograd, møder Venus i Krebsen både Chiron og Uranus. Så det er helt klart kærligheden, vores værdier, temaer omkring forældreskab (moderskab), harmoni, familie, slæg, vores behov for tryghed vs. at gå nye veje, der sætter tonen an

Få adgang til eksklusive indlæg på Patreon her:

https://www.patreon.com/astroswan

Information om 2019’s energi her:

https://astroswan.dk/playshops/eguide2019


Mere om Uranus i Tyren her:

https://astroswan.dk/playshops/playshopuranustyren

 

Mere om måneknuderne i Krebsen og Stenbukken her

https://astroswan.dk/playshops/lunarnodesplayshop


Mere om asteroide gudinderne her

https://astroswan.dk/playshops/playshopasteroider