Merkur tilbage i Krebsen - Merkur retrograd – anden akt

Merkur retrograden startede samme dag som solformørkelsen i Krebsen.

 Så de skygger omkring vores ego/vores identitet, den bragte frem, har helt klart også vist sig i forhold til kommunikation og tanker. Både hos os selv og andre. Ingen går fri.

 Og med Chiron næsten retrograd samtidig, så blev alle gamle sår også aktiveret. Selv dem vi troede vi havde helet. Alle vores triggere blev udløst. Følelsen af tilbage til start. Hvilket jo slet ikke er tilfældet, vi opdagede bare et nyt lag. Vi kastede lys på endnu en ubevidst ting. Så lyset ekspanderer faktisk, selvom det ikke er sådan det føles.

Med Merkur i Løven, var oplevelsen at se på, hvordan vi kommunikerer vores behov for anerkendelse, vores behov for sjov og leg, hvordan vi er unikke, det vi er stolte af, hvordan vi kommunikere omkring vores børn, kreativitet, men også hvor vi er for stolte eller stædige til at kommunikere, for barnlige, ikke anerkender andre for at straffe dem eller ikke viser dem respekt, eller dominerer dem i vores kommunikation fordi det hele skal handle om os, eller vi tager det hele så personligt. Og måske også, hvor vi løber væk fra konfrontationer, forsvinder ind i dagdrømme, frem for at tage handling, eller disconnecter fra andre følelsesmæssigt og bliver alt for upersonlige og uengagerede.

Bottom line - kan du matche dine ord med dine handlinger. Hvis ikke er, der nok noget med den integritet, der skal ses på. Men det var slet ikke kernen af retrograden. Den kommer først nu. For nu er det tid til 2. akt.

Merkur er i dag tilbage i Krebsen. Meget passende, for at give os mulighed for at reflektere over den sidste måned, med Solen i Krebsen.

Formentlig er vi lidt klogere, end sidst vi var her i slutningen af juni. Med muligheden for nu, at se nærmere på, hvordan vi kommunikerer og tænker omkring vores følelser, det intuitive, det at være mor/barn/voksen, det at alting bevæger sig i en cyklus/faser, at humør og følelser skifter. Har vi set os selv som mere modne, mere vise (mere voksne) end andre, og er det perspektiv måske ved at skifte?

Rationaliserer vi følelserne, holder vi dem inde/nede, lader dem styre det hele, reagerer på dem, frem for at sige, hvordan vi har det, tager ansvar for alle andres end vores egne, kommunikerer vi vores usikkerhed, føler vi os trygge i kommunikationen, sætter vi grænser i kommunikationen, forsøger vi at kontrollere andre med vores følelser eller kommunikation, hvor bliver vi needy i vores kommunikation?

Det er nu vi skal turde være sårbare og sænke nogle af vores forsvarsværker for at give plads til mere kærlighed til os selv og til andre (alt efter hvor vi er ude af balance). Og forsøge at balancere det på en måde, der ikke er alt eller intet, men mere både og, hvis det er muligt.

Frygten for at blive afvist, for at føle sig afvist, når man kommunikerer kan derfor fylde en del det næste stykke tid. Uanset er vi nødt til at vove pelsen og turde udtrykke det vi tænker og føler, mærker og har behov for. Også selvom det er uklart. At stole på vores følelser, både dem i en selv, og dem man fornemmer hos andre. Stole på det intuitive, på det kreative.

Vi skal slippe det gamle og træde ind i en ny måde at kommunikere på. Hvor vi har tillid til det, vi mærker og kommunikerer på baggrund af det. For så står vi netop i vores sandhed.

Det er ok, at det skal føles trygt at fortælle noget, at det ikke er alt vi har lyst til at dele med andre, men måske kan vi så overveje, hvad der kan gøre os trygge nok, til vi tør åbne op, og hvad der skal deles og hvad der ikke skal?

Grænser er derfor en forudsætning her. For uden grænser ingen generøsitet. Uden en masse kærlighed til os selv, ingen kærlighed til andre.

Med Merkur retrograd i et vandtegn, undgår vi ikke det underbevidste/ubevidste kommer op til overfladen. Alt det der styrer vores tanker og kommunikation. Vores familie historie, opvækst og gamle forsvarsmekanismer. Det kan være lidt som at kommunikere under vand. Det er langt mindre ordene men følelsen bag, der opfanges. Så hvordan kan vi sikre, at de følelser bliver opfanget tydeligere hos andre. Kan vi lade os selv, kommunikere mere intuitivt, så de ord ikke behøves, begynde at tænke mere over de ord, vi bruger (eller undlader at bruge), eller måske begynde at kommunikere mere face to face eller i det mindste ringe op i stedet for at sms’e, så vi undgår misforståelser?

På søndag er vi halvvejs og Merkur møder Solen i Krebsen. På det tidspunkt, burde der for alvor blive kastet lys på de temaer, som Merkur retrograden er her for at vise os. Venus i Krebsen er i opposition til Pluto samme dag, så det her med værdien af moderskab, at finde sit selvværd i det, værdien af et hjem, værdien af følelsesmæssig tryghed (og det der giver tryghed), værdien af familie, værdien af kærlighed (at gå med hjertet) og romantik, og værdien af det feminine, følelserne forandres og genfødes måske. Og ikke mindst værdien af både det grænseløse og grænserne, værdien af at alting bevæger sig i en cyklus.

Men også med mulighed for powerplays, magtesløshed og meget intense relationer og afslutninger af disse, hvis Krebsens energi ikke er udtrykt balanceret.

 Merkur er retrograd i Krebsen indtil 31. juli og fortsætter direkte indtil 12. august.

Støt mit blogindlæg:

https://secure.squarespace.com/checkout/donate?donatePageId=5b76cfc188251be95f49b714

 

Modtag mit nyhedsbrev:
http://eepurl.com/dqNQEr

 

Få adgang til eksklusive indlæg på Patreon her:

https://www.patreon.com/astroswan

Information om 2019’s energi her:

https://astroswan.dk/playshops/eguide2019

Mere om måneknuderne i Krebsen og Stenbukken her

https://astroswan.dk/playshops/lunarnodesplayshop