NEPTUN RETROGRAD – DET ER OP TIL DIG!💖

Tirsdag den 19. juni går Neptun retrograd fra 16 grader Fisken og er retrograd indtil 25. november (13 grader Fisken). Dvs. at vi skal henover det, som Neptun har berørt fra slutningen af februar 2018 og til nu. Så nu er vi oppe på 4 retrograd planeter og 1 asteroide. Der er altså en årsag til, at energien er så indadvendt som den er for tiden.

HVAD ER DET NEPTUN KAN?

Neptun er ikke en af de personlige planeter, og går retrograd hvert år, så effekten vil føles mere som en baggrunds musik, der så engang imellem vil gå kraftigere igennem, når Neptun står i et væsentligt aspekt. Medmindre man har en væsentlig planet i Fisken, eller Neptun står et væsentligt sted i ens horoskop. Så mærker man det nok noget mere. Neptun har stået i aspekt til min sol og venus i år, så jeg har mærket den RIGTIG meget.

Vi er halvvejs gennem Neptuns passage gennem Fisken, det tegn som den også regerer, da Neptun har stået her siden 2012 (hvor mange talte om at ”det store skift” begyndte) og går videre ind i Vædderen i 2025 (hvor det så bliver rigtig spændende, da den starter en helt ny cyklus). Selvom Neptun er en af de ydre planeter, og den står 14 år i hver tegn, og vi derfor deler det tegn den står i som generation, er min oplevelse bestemt ikke, at den er upersonlig. Den er bare virkelig svær at få greb om. Neptun er nemlig ligeså diffus astrologisk som selve planeten er med al sin tåge og gasarter.

Neptun associeres med forbindelse mellem sjælen og den materielle verden, der hvor trangen til at transcendere alle grænser og blive et med det større består. Derfor er den også forbundet med det grænseløse, opløsning, illusioner, eskapisme/afhængighed, bedrag, forvirring, selvopofrelse, skyld, angst, det ubevidste, og samtidig med det spirituelle (som i forbindelsen til Gud/universet),  magi og mirakler, inspiration, fantasi og den ubetingede kærlighed.

Det jeg tror på, vi skal med Neptun i vores eget horoskop, er at ”transcendere” noget. Altså at slippe noget, acceptere noget, tilgive noget for at kunne løfte os højere op i energien i det tegn og hus Neptun står i, og få de spirituelle, empatiske, tilgivende og fantasifulde kvaliteter af det tegn og hus frem. Indtil vi gør det, kan det pågældende livsområde, være fyldt med (bristede) illusioner, angst, manglende tro på os selv og følelser af utilstrækkelighed, relationer med projektioner. Altså lidt som et rodet skab fyldt med al det ubevidste i os, som bliver vores skjulte ”fjende”. Det er her vi kan føle, at noget gang på gang opløser sig mellem fingrene på os, og vi føler os som ofre, føler os skyldige, og går og gemmer noget væk uden vi helt ved hvorfor. Indtil vi forstår, at vi ikke er ofre for skæbnen, men selv har kontrol over, hvad der sker, blandt andet ved at gøre det ubevidste bevidst, slippe skylden, acceptere, tilgive (måske os selv) slippe kontrollen og flyde med (Fiskens kvalitet) og begynde at gå mere intuitivt til værks her.

Når Neptun står i Fisken betyder det, at den befinder sig ekstra godt her men derfor også kan forstærke både de positive og negative egenskaber, som jeg nævnte før. Sidst vi havde et stort tema omkring Fisken var det Chirons tur gennem Fisken der ville have os til at slippe alle de lavere energiudtryk af Fisken, og i stedet forbinde os til spiritualiteten, medfølelsen, troen på at alt er som det skal være og tilliden til at vi bliver grebet. Ellers ”druknede” den os i smerte, angst og frygt indtil vi overgav os, fordi der ikke er anden vej ud.

RETROGRADENS TEMA

Retrograden er som altid en tid til at genoverveje, genskabe, retablere eller andet med ”gen”- eller ”re” foran. Men hvor og hvordan?

Hvis vi ikke fik greb om eller forstod, hvad vi skulle lære af Chirons tur gennem Fisken, som vi i øvrigt får besøg af igen slutningen af september og resten af efteråret, dvs. samtidig med retrograden, får vi her sidste chance med Neptuns retrograd.

Neptun retrograden handler derfor om, at genoverveje vores frygt for det ukendte, mistillid, følelser af skyld, utilstrækkelighed, paranoia, isolation, forvirring, misbrug, og tanken om at andre skal redde os eller frelse os. Uanset om det er alternative behandlere, kærester, familie eller Universet. Og erstatte det med troen på, at vi kan redde os selv. At vi skaber vores egen virkelighed, og at det er op til os at skabe det liv, vi ønsker os. Ikke at vi dermed kan/skal gøre det alene, eller ikke har behov for inspiration eller hjælp fra andre, men det er vores ansvar at gøre det. Ikke andres. 💖

HVAD BETYDER RETROGRADEN FOR DIG PERSONLIGT

Og om at billedet måske kan vende , hvis vi har tillid til, at vi altid der, hvor vi skal være, at vi bliver passet på, at din intuition guider dig, og du er nødt til at flyde med flowet/forandringen. Du skal nemlig ikke frelses af andre, du skal frelse dig selv. Du skal elske dig selv så højt, at du tør stole på din egen indre visdom, så ubetinget, at du går med det dit hjerte banker for, så omsorgsfuldt at du altid lytter til hvad der føles rigtig og forkert for dig, så du bliver helt klar på, hvem du er i din kerne, og hvilke dele af dig der skal med videre, og hvilke du skal slippe nu. Venus og den nordlige måneknude, står nemlig i samme grad i Løven i morgen, så de sætter ligesom temaet for retrograden.

Vi skal vende blikket indad og se, hvor vi kan vise os selv samme medfølelse og ubetinget kærlighed som vi viser andre, hvor vi kan give os selv lov til at tro på at drømmen går i opfyldelse (selvom vi ikke kender vejen derhen), hvor vi bliver inspireret, hvordan vi kan vise vores kreative udtryk mere, og hvordan vi kan stole på og bruge vores intuition mere og øve os i at flyde mere med, i stedet for at ville styre og kontrollerer (hvilket ofte handler om frygt eller ego). Det er dansen mellem ego’et (os der skaber), vs. det større vi tapper ind i (inspirationen). At have ydmyghed nok til at vide, at vi intet ville være uden inspirationen/intuitionen, og samtidig have ego nok til at kræve vores plads i lyset med de unikke evner vi har.

Med Jupiter i Skorpionen i år, kan det godt være, at angsten og mindreværdet og erkendelserne har føles lidt voldsommere end de ellers har været de tidligere år. Og dem har vi så måske mærket fra februar til nu. Men altså kun, hvis man generelt set har lukket øjnene for at blive mere bevidst om sine egne ubevidste mønstre. Retrograd perioden er så chancen for at gøre noget ved det. At komme af med angsten, diffus skyld, tvivlen på sig selv eller følelser af utilstrækkelighed.

Universet kan kun hjælpe os med at manifestere det, vi ønsker, hvis vi selv tager skridtene mod det. Vi skal tro på os selv og vores evner, sætte intentionen, foretage de nødvendige handlinger og så slippe det, for at se, hvad der kommer retur. Og så skal vi bevare balancen og vores grounding, vi er nødt til at mærke egoet for at kunne slippe det, vi er nødt til at sætte grænser for at kunne opløse dem og tilgive. Det er stadig ikke muligt at springe skridt på stigen over, vi må tage et ad gangen.

ET BUD PÅ, HVAD RETROGRADEN KAN BETYDE KOLLEKTIVT
Neptun er i høj grad symbolet på det kollektive, så præcis ligesom individuel angst pludselig blev et kollektivt tema på landsdækkende kanaler her i foråret (og hvor fantastisk var det ikke at få belyst det tabu!), så der hvor der har manglet ubetinget kærlighed, omsorg, empati, vil vi nok se den. Da Løven, (hvor Venus og den nordlige måneknude står) forbinder sig til børn, så er det mest åbenlyse eksempel nok et skift i behandlingen af deporterede familier i USA, hvor børn bliver adskilt fra forældre og sat i særskilte lejre. I Europa ændrer diskussionen sig måske (forhåbentligt) omkring de flygtninge skibe der er blevet nægtet at få lov at sejle i havn, og i det hele taget kan det være, at vi pludselig står over for en erkendelse af at sociale værdier og normer, ikke er statiske og ikke kan være statiske, når vi alle er i massiv forandring pt. De kollektive og sociale værdier og normer er nødt til at afspejle den forandring, der er sket i hver enkelt af os. En opvågning til større kærlighed. Både til os selv og andre og ikke mindst til alle vores børn. 💗