NYMÅNE I SKORPIONEN – ER DU KLAR TIL AT TRÆDE IND I DIN POWER?

Nymånen faldt her til eftermiddag kl. 17.01.  Ligesom alle andre nymåner i år, sætter den tonen for nye muligheder i relationer til vores følelsesmæssige tilgang til os selv, og til verden.

Månen i vores horoskop, er nemlig vores følelser, men også derfra hvor vi ofte handler på baggrund af gamle programmerede mønstre. Forældede mønstre fristes jeg til at sige. På mange måder er vores måne/følelser ofte det sted i vores horoskop, der modnes sidst, fordi de programmer, vi kører, stammer tilbage fra vores tidlige barndom og ofte er ubevidste for os. Der tjente deres formål for 30, 40 eller 50 år siden, men bestemt ikke gør det længere.

Det her år har i den grad vækket os til de følelser. Vi har fået lov at føle alt det, vi har undertrykt, alle de følelsesmæssige sår vi har og ikke mindst vores skygger. Der hvor vi skubber følelserne væk og tilskriver dem andre i stedet for at eje dem selv.  

Alt det vi har lært i år, faktisk siden november 2017 er det nu tid til at udvinde guldet af. Eller hvis vi har undgået den tsunami der har ramt andre, bliver vi nu bedt om at mærke det hele. Jupiter står i sine sidste grader af Skorpionen, så denne her nymåne er den sidste i ca. 12 år med den indflydelse.

Hvad skulle alt det her til for, al denne udfordring smerte, krise m.v. spørger du måske dig selv? Du skulle til for at integrere de dele af os, som vi var blevet adskilt fra. At vågne til sår og dele af os selv, som vi havde undertrykt.

Skorpionen handler om overlevelse. I begyndelsen af vores liv opfører vi os på bestemte måder, for at sikre vores overlevelse, at andre giver os kærlighed, mad og tryghed. Senere hen bliver den overlevelse nogle gange til ambition, en ambition der nogle gange kan ende med at drukne os. Vi gør noget for, at det giver os anerkendelse fra andre. Job, kærlighed, familie, hjem, you name it. Og det virker, men kun til et vist punkt. Det punkt var nok 2018. For de ambitioner, den passion Skorpionen egentlig vil have os til at mærke, er de ambitioner der bor i dig, som udspringer af det du brænder for. De ambitioner der er knyttet til dit formål – årsagen til at skønne, fantastiske og helt unikke dig er her, med alt det du kan give til os andre. 🖤

Det kræver, vi tør dele af os selv og tør afsløre sandheden om os, en ting som Skorpionen har til formål, og det kræver ikke mindst, at vi har tillid til andre, til at de vil tage vel imod det, som vi har at give. Det er ikke nemmere. Det er langt nemmere at pakke sine ambitioner ind i det, som vi ved vil give anerkendelse fra andre. Og du må gerne fortsætte med det. Det virker bare ikke længere. Du får aldrig den anerkendelse, økonomi og kærlighed som du søger, hvis du fortsætter ned af det spor.

EN HELT NY BEGYNDELSE FOR VERDEN 💥

Så tiden er inde til en HELT ny begyndelse for dig. Men ikke som at du skal forvandle dig til noget andet. Du skal faktisk ”bare” forvandle dig tilbage til dig selv. 🖤 Skrælle de lag af som står i vejen for, at du kan vise verden, den du er. Måske er du kommet så langt væk fra dig selv, at du ikke kan mærke, hvem du er. Der har mange af os været. Det er ikke vigtigt. Du skal nok finde dig igen. Det vigtige er, at du opdagede det, og at du nu langsomt - en dag ad gangen - tør mærke, hvad du IKKE er. Er jeg hende der godt kan lide at arbejde med det her? Er jeg hende der godt kan lide faste rutiner, eller at gå sent i seng? Er jeg hende der får energi af at løbe? Osv. osv. Små spørgsmål hver dag, så skal du nok finde vejen hjem til dig igen.

Faktisk er det ikke kun en ny begyndelse for dig. Det er det også for verden. I går skiftede måneknuderne, så de står et sted, de ikke har stået i 18 år og i morgen skifter Jupiter tegn til Skytten, hvor den ikke har stået i 12 år.

Det hele kan derfor godt føles lidt kaotisk lige nu. Så hold det nemt og enkelt. Lad være med at analysere for meget eller gå den vej, hvor det føles kompliceret. Husk hvad du selv er værd, sæt nogle grænser og gå med din intuition. Og vid, der er ingen andre der kan redde dig. Intet job, ingen mand, ingen drømmescenarier i fremtiden. Du kan kun redde dig selv. Det er lige nu og her du er nødt til at tage stilling til. Du kan ikke blive ved med at leve i fremtiden, for weekenden, for når der falder ro på eller andre får styr på deres ting, eller du får flere penge. Du er nødt til at leve lige nu, og tage ansvar for det. Og det øjeblik du tør træde derud og tage den risiko, så er vi rigtig mange der står i kø for at hjælpe dig. For selvom andre ikke kan redde os, så skal vi ikke klare det hele alene. Vi må gerne få hjælp og støtte og nogen at holde i hånden på vejen, eller når vi ligger der i bølgerne, og føler vi er ved at drukne. Vi er bare nødt til at sige det højt. At dele det er der vi er.  

Nymånen er et fantastisk tidspunkt for en ny start på det med at have tillid. Tillid til Universet, tillid til at vi aldrig er alene men alle er et, tillid til andre, at slå sig sammen med andre og få opbakning fra andre. Men for at kunne det, så er vi nødt til at vide hvad vi selv er værd. Hvad vi står for og vil gå med til. Venus er stadig retrograd, så der er noget vi skal tilbage henover her. Vi skal tilbage og finde vores værdi. Vide hvad vi er værd. Hvor vores grænser går. Og vi er måske også nødt til at ændre vores overbevisninger om, hvordan verden er skruet sammen. Merkur står hvert fald i sin skyggezone, så vi skal lære lidt mere om at turde stå i vores sandhed.

DET ER DIG DER HOLDER TRYLLESTAVEN ✨

Nymånen er til for, at vi nu kan træde ind i vores power. Ikke er bange for at blive udstødt (eller også er vi mega bange, men gør det alligevel 🖤) og tør gå efter og fokusere på det, vi vil have. Det er tidspunktet for at forstå, at det er dig der holder tryllestaven, det er dig der kan forvandle dit liv. At vores til tider overdrevne fokus på et partnerskab, karriere ambitioner eller økonomi og status, og at fremstå acceptabel i den ydre verden, næsten virker som om det blot er noget, vi gør for at skabe støj, distraktioner og omveje, så vi slipper for at gå derhen, hvor vores virkelig power ligger. Der hvor vores reelle formål og værdi ligger. Der hvor vi for alvor har noget på spil, fordi vi tør stå frem som os.

Og for at skrue lidt ekstra op for den power, så er Uranus netop rykket tilbage i Vædderen. For at fyre lidt mere op under os, vække os (særligt hvis vi har stukket fingrene i ørerne det sidste år) og få os til at forstå, at vi er nødt til at gøre noget helt nyt, hvis vi gerne vil have et nyt resultat. At vække os til vores individualitet, vores behov (særligt hvis de har været undertrykt) og til at tænke helt ud af boksen.

 Og husk nymånen starter i mørke, det er tid til at plante idéerne, men ikke nødvendigvis handle på dem før om et par dage. Og hvis dine idéer er i kategorien ”fordi jeg vil have andres anerkendelse”, så oplever vi måske nok, at de bliver skudt ned ret hurtigt. Det er ikke fordi du ikke må være her. Det er fordi Universet ikke gider mere pis. De vil have dig til at forstå, at der venter den vildeste bølge af succes, hvis du tør stå i din power. Der hvor du kan noget helt særligt. Så tør du vifte tryllestaven? 🖤🌟