NYMÅNE OG SOLFORMØRKELSE I KREBSEN – EN HJERTEÅBNER 💗

Først til det praktiske, nymånen lander i morgen kl. 04.47 og går ud af kurs samtidig og indtil 19.30, så nymåne intentioner og ritualer er bedst derefter, men de er nok aller bedst, når du kan mærke energien og flowet i at gøre dem. Solformørkelsen kan vi ikke se her, den kan ses delvist i de sydlige Australien tror jeg, men uanset er det en nymåne med virkelig stærk energi.

Formørkelserne, både sol og måne, kommer i sæt af 4 om året, 2 om vinteren og 2 om sommeren. I år har vi 3 i rap denne sommer, og hver gang vi har en formørkelse, er det grundlæggende skift i energien, så noget forandrer sig for altid. Måske ikke lige på dagen, men i perioden på 6 måneder derefter.

SOLFORMØRKELSER

Solformørkelserne betyder, at vi på en måde trykker på ”reset” knappen. Eller andre gør det for os. Mennesker har behov for forandring for at udvikle sig. For det meste er vi ikke så gode til at egen drift at opsøge forandringen/irritationen/modstanden, og derfor har universet så snedigt sørget for at der minimum 2 gange årligt er nogle solformørkelser, der kan ruske lidt i os. Og med solformørkelsen bliver alt det, vi kender, pludseligt mørkt. Ikke kun Månen som vi er vant til ved nymåne, men også Solen. Vi må (også selvom mørket konkret kun varer et par minutter) navigerer i mørket, og i mørket ser alting pludseligt anderledes ud. Det der så trygt ud i dagslys er det måske ikke længere, og vi må måske også anvende nogle andre sanser, end dem vi plejer, til at finde vej med.

Solen repræsenterer vores ego, og når egoet bliver slukket, og vi kan ikke længere dække over al det ubevidste af hensyn til stolthed eller frygt, så dukker det ubevidste op til overfladen. Ved formørkelserne dukker det kollektive ubevidste og individuelle ubevidste op til overfladen, så vi kan gøre os dem bevidst og få ”renset ud”. Og husk det individuelle ubevidste afspejler altid det kollektive ubevidste, så hvis der er krig/vrede og fordømmelse og mangel på kærlighed og næring i verden, er der måske også krig og fordømmelse og mangel på næring i dig. Og det er netop derfor vi som individer, kan gøre en så stor forskel. 🙌🏻 For ligesom negativet smitter, så smitter det altså også, når én af os løfter bevidstheden, gør op med skyggerne og læner os ind in tillid og kærlighed. 🌟

At have et fokus (der hvor solen skinner) kan begrænse vores perspektiv og give os skyklapper på. Solformørkelsen fjerner det fokus, så vi måske kan se hele billedet mere klart, og den tvinger os måske til at overveje andre muligheder, og at sidde i mørket med det der dukker op.

MÅNE ÅRET

I et måne år, med en nymåne i netop det tegn der er forbundet med Månen, så kan vi godt være sikre på, at denne her solformørkelse, i høj grad bliver definerende for hvad det her astrologiske år egentlig handler om. Den er forbundet til vores hjerte, til hvordan vi giver os selv og hinanden omsorg, og til dybderne af den historie, den familie, den arv vi kommer ud af. Og ikke mindst bliver den med solformørkelsen oveni, endnu en læring omkring det maskuline og det feminine.  Det er den 4. nymåne i det her astrologiske år og dermed en slags kvartmåne for året. Det vil sige en form for ”crisis of action” tidspunkt. Det vi startede ud med ved nymånen i april i Vædderen, skal nu enten sættes i søen, eller møder sin første forhindring.  

Denne solformørkelse er en række på aksen Stenbukken/Krebsen, der starter nu og varer indtil 2020, der med mine øjne kun har et formål - rise of the feminine.

Men tilbage til den i morgen - min oplevelse er, med alle de her retrograder og ting vi skal henover igen, at vi mest vil opleve det som at der bliver trykket på pause knappen. Vi er nødt til at gå henover noget gammelt for at kunne tage det afgørende spring, ja næsten katapultagtige afsæt ind i fremtiden, som venter os.

DEN STØRSTE SÅRBARHED

Jeg skrev lidt om vrede i går, da den fyldte meget i mig. Men under vreden ligger som regel altid sorgen, smerten og såret. Også hos mig. Der har været mange tårer i dag. Jeg oplever det som en kæmpe sorg og et afsavn og en skygge forbundet med det at give og modtage følelsesmæssig omsorg. Vi er alle givere og tagere, men hvordan ser balancen ud inden i os? Og spejler en manglende følelsesmæssige omsorg for andre en manglende følelsesmæssig omsorg i en selv? Sidder du fast i mønstre, hvor du giver men ikke modtager? Kræver vi og kritiserer vi i stedet for at give mindre. Skælder vi ud på vores eller andres feminine side, fordi vi føler den er for blød, for svag, for meget? Og hvordan forener vi al denne her blødhed, intuition, og følsomhed med at være ansvarsfulde voksne mennesker, der skal betale husleje, huske aftaler og gå på arbejde?

Vi kommer måske ikke uden om at se vores største frygt i øjnene, vores største smerte. At mærke alle de følelser vi har gemt væk for at klare den ude i den store voksne verden, eller de behov som vi har bildt os selv ind vi ikke har, fordi vi nu er voksne, store og stærke. Behovet for at blive passet på af andre mennesker. Selvkærlighed, kræver selvomsorg, og selvomsorg kræver at vi tør mærke, hvad vores behov er, vores sår, så vi kan tage endnu bedre vare på os selv fremadrettet.

Livet har ikke travlt, så det viser os samme smerte, samme sår indtil den dag, hvor vi beslutter os til at sidde med følelsen i stedet for at løbe fra den. Først der, når vi tør stikke hovedet helt ned i dybet, og sidde på bunden af brønden, mærke at vi har de behov, vi har, uden at dømme dem, og vi tør stå ved dem og handle på dem, kan vi sætte af bevæge os op igen, transformeret. Pointen med al det her er at nedbryde den skal der er omkring vores hjerter. For at de kan åbne sig dybere og mere end nogensinde før. 💗

Jeg har skrevet det før og skriver det gerne igen. Vi kan ikke springe skridt over lige i øjeblikket på rejsen henimod en større bevidsthed og dybere spiritualitet. Vi er nødt til at gå tilbage og forbinde os til de dele der har påført os smerte som mennesker. De dele der handler om at være menneske, om at have basale behov for tryghed, kærlighed, omsorg, følelsen af retten til at være her. De behov der ikke er blevet mødt i vores liv, giver vi mulighed for at kan blive mødt fremadrettet, hvis vi tør være sårbare og sige dem højt.

 

Jeg har meget mere at fortælle om denne her solformørkelse og ikke mindst, hvorfor den trækker tråde tilbage til 2009, hvad den betyder for hvert enkelt tegn og hvordan vi kan bruge Grand Earth Trinen til at stabiliserer os med, når følelserne er lige ved at køre afsted med det hele. Men min krop kan ikke mere i dag. Den har behov for omsorg. I stedet vil jeg gå i dybden med det hele på min Facebook Live på søndag kl. 10.00. Du kan sikre dig plads ved at klikke på billedet nedenfor. https://astroswan.dk/onlineprodukter/playshopsolareclipsecancer