SOLFORMØRKELSE OG NYMÅNE I LØVEN

Tak for tålmodigheden! Jeg er tilbage. I Danmark hvert fald. For jeg er langt fra mig selv lige pt. Mine følelser er mørke og negative og tunge, og mit helbred virkelig ikke noget at skåle for. Det er virkelig ikke smukt på min side af skærmen. Og når mit filter er fyldt med det, så har jeg dels ikke særlig meget overskud til at skrive, dels så bliver de budskaber jeg får ind meget farvet af de følelser, og jeg er ret sikker på, at det ikke er mørke og negativitet jeg skal formidle, så bruger lige lidt tid på at sortere.

Der er sket sindssygt meget astrologisk mens jeg har holdt lidt ferie, og skal nok forsøge at opdatere jer – formentlig i en Playshop i starten af næste uge. Derudover er der også kommet en del nye følgere til, så VI NU HAR RUNDET 700 PERSONER i denne her astrologiske tribe. WOW!! TAK! Midt i al mørket gør det mig pisse stolt og så varm indeni. Astrologien vil høres pt., fordi den har så meget at bidrage med, og det hjælper i med. Så bliv endelig ved med at dele, kommentere og stille spørgsmål, så astrologien her kan gå fra at være ”alternativ” til mainstream og normalt. Har så mange idéer til kurser og webinarer og alt muligt andet, og så lidt energi og drive pt., så der sker ikke så meget pt. på den front, men mon ikke der kommer hul igennem igen. En dag.

Og så tilbage til Nymånen og solformørkelsen der falder i dag, den 11. kl. 11.57. 11 tallet som er årets energi, er altså igen i spil her. For mig handler om at gøre det feminine og det maskuline i os lige stærkt, lige sårbart og lige højt i udtryk, så de to kan forenes på en ny måde. Både i os selv og i relationer til andre mennesker. Da Venus er trådt ind i Vægten, så er balancen mellem de to yderligere i fokus. Og balancen opstår kun, hvis vi omfavner og elsker mørket/usikkerheden/svagheden i os selv og andre præcis lige som lyset. At vi tør være med det og omfavner det. Det er det sande og højeste udtryk af yin og yang. Ikke lys og lys. For når vi tør stå i mørket, mærke det, og ikke forsøger at fixe det, undertrykke det, hele det, distrahere os selv for at få det til at gå væk, når vi tør mærke den dybeste rod af smerten, vreden osv. og se den, så tror jeg vi først der vi kan lukke helingen ind. Når vi ser mørket, som det lille barn der bare gerne vil ses og op på skødet og trøstes. Måske skal det sidde der i en hel dag, måske i 3 dage, måske bare et par timer, men når vi tør sidde med det, opløser vi det – tror jeg.

Nymånen falder i den 18. grad af Løven, som forbindes med alkymien. Det at skabe guld ud af noget der absolut ikke ser særlig værdifuldt ud. At transformere noget. Fra mørke til lys. Ofte har vi så travlt med fysisk at gøre det, at handle på det, at vi ikke bare trækker vejret og giver plads til at det kan ske. Vi tror vi skal kontrollere det og selv ”gøre noget” – fordi har fået fortalt, vi skaber vores egen virkelighed, og i det hele taget befinder os i en kultur, hvor det er blevet et mantra, at man kun kan skabe noget ved at handle – gør det selv. Vi glemmer at skabe pausen, åbningen, give tilladelsen til at Universet kan hjælpe os. At overgive os til processen frem for at styre den. Det samme gælder meditation, og tilgivelse for den sags skyld.

Merkur retrograd i Løven, står lige ovenpå nymånen, så det er en klar indikation om, at vi skal ændre vores kommunikations mønstre og tankemønstre forbundet til Løven/Solen. Løven, der som ildtegn, netop er meget optaget af selv at skabe og af at handle, men også er forbundet til ego/selvet og til stolthed. Der er noget her vi skal gøre om. Vi skal genoverveje nogle overbevisninger, en sandhed om os selv.

Hele processen lige nu med de her tre formørkelser henover sommeren, bærer et budskab om, at vi er i gang med at gå fra 3D ego virkelighed, til 5D – ubetinget kærlighed virkelighed. 💖Samtidig er der så absurd mange retrograd planeter, at budskabet samtidig er at vi skal henover noget gammelt for at komme dertil. Himlen er en reflektion af det inden i os. Et spejl. Så når der er meget retrograd på himlen, er vi nødt til at være desto mere selvreflekterende. Desto mere bevidste. Og her er det så, at jeg midt i al mit mørke, er virkelig meget i tvivl om, hvad budskabet skal være.

For jeg kan sagtens se 3D tolkningen i nymånen, der handler om at sige fra, mærke sit ego, gå tilbage til sit indre barn og give det omsorg og sige fra overfor alt det, der gør ondt, trigger vores sår og vælge det/de relationer der gør os glade. Den tolkning har jeg pt. selv behov for. Men det er samtidig også en tolkning der er baseret på at der er separation, frygt, sår, smerte, offerfølelse og den vil vi jo egentlig gerne væk fra.

Omvendt, føles det slet ikke rigtig for mig, at hoppe direkte over i 5D tolkningen om, at alt er kærlighed, alt er godt osv. (I har sikkert læst dem, der er flest af dem pt. synes jeg) da jeg bliver ved med at få ordet BULLSHIT ind over. Altså ikke som i at 5D tolkningen ikke er rigtig – den ligger i så fin tråd med at Nymånen i Tyren, hvor vi med Uranus i Tyren (der nu netop er gået retrograd) blev vækket til den ubetingede kærlighed. Men bullshit i den forstand, at det for de aller fleste af os vil være spiritual bypass. Derfor er jeg også hoppet let og elegant over Lions gate tolkningen....

For ubetinget kærlighed og 5D indtræder først når du SLET IKKE BLIVER TRIGGET LÆNGERE AF ANDRE. Når der er ubetinget kærlighed, altid. Og nu vil jeg absolut ikke dømme eller pege fingre, men jeg kan for mit eget vedkommende sige, at jeg bliver max trigget pt. Jeg er absolut ikke 5D materiale lige nu. Min egen tolkning er, at der er noget i 3D jeg ikke er færdig med. Jeg er sprunget direkte over i det spirituelle blik på tingene, fordi det lindrede følelserne og jeg ikke magtede at sidde med dem længere. Men det skal jeg åbenbart.

For sådan som jeg har forstået, så har vi de her forskellige kroppe, den fysiske krop, den mentale, den følelsesmæssige, den spirituelle osv. Tidligere var det ikke muligt at bevæge sig ud af 3D uden at dø fysisk først. Men som vibrationerne er højnet hernede på jorden, er det nu muligt. Tricket er blot at vi skal have alle kroppene med. De fleste af os har ikke integreret vores følelsesmæssige krop i os. Vi har undertrykt, separeret os, og på anden vis adskilt os fra vores følelser, når de var for svære. Det er en basal overlevelses mekanisme etableret helt fra fødslen da vi ikke har de mentale evner i barndommen til at processe dem. Og den overlevelsesmekanimse har tjent os vel. Men udfordringen er nu, at vi ikke kan bevæge os op i 5D uden at gøre op med den og få vores følelsesmæssige krop reintegreret. Alt andet er spiritual bypassing. Jeg gør det selv, mange gør det, ingen fordømmelse her. Det er jo netop det spirituelle vi vender os mod når livet gør ondt. Med god grund. For det er vejen ud. Men den spirituelle vinkel skal ikke anvendes til at undgå vores følelser og egne skygger. Vores eget autentiske selv.

Den eneste vej mod 5D er at leve autentisk, også følelsesmæssigt autentisk. Stå ved vores sandhed, det vi kan lide, ikke kan lide, hvad vi gerne vil have, og hvad vi ikke vil have. Sætte grænser sige nej. Når vi når dertil, har vi vist os selv og vores egne skygger ubetinget kærlighed, og så er det min forhåbning, at vi lige præcis har skabt den åbning der skal til for at Universet kan drysse sin tryllestøv henover os, og løfte os op i 5D. Den lave version af Venus/Vægten krymper sig nok nu, for den kan godt lide at tingene er smukke, at der er harmoni, og er måske heller ikke for fin til at manipulere lidt med sandheden, i stedet for at fremstå sand og autentisk, for at få tingene på sin måde og det hele på overfladen føles rart og nydelsesfuldt. For sand og autentisk er ikke altid smuk og perfekt – hvert fald ikke med 3D briller. Og det at sige sin mening kan jo medføre konflikt eller at andre bliver såret, eller man selv bliver afvist, og det er heller ikke Vægtens/Venus kop the. Umiddelbart. ⚖️

Den høje version af Venus/Vægten ved det godt. Hun kender godt sin indre urkvinde/Black Moon Lillith. Hun er ikke bange for at blive afvist eller såret eller, at der kan være to sandheder, da hendes ego ikke har behov for at få ret, men omvendt stadig står stærkt i den hun er. For Venus/Vægtens højeste ønske er stadig balance. Hun har integreret alle følelserne, herunder fået sat de nødvendige grænser og er nu på vej mod 5D og ubetinget kærlighed.

Både Pluto og Jupiter i Skorpionen er i spil ved nymånen, så skyggerne kommer vi ikke uden om, og slet ikke i vores partnerskaber, da Juno guidinden for dem også er med til bord. Pallas er her også, kriger gudinden der i høj grad har undertrykt det feminine/følelserne, for at blive accepteret af mændene. Det dur heller ikke længere. Hun bliver først en ægte kriger, når hun også er i stand til at integrere alle følelserne, og lade al usikkerheden, sårbarheden og manglende selvværd være en del af pakken. Og et hav af andre aspekter er også i spil. Astrologien er max indviklet lige nu. Så hvis I føler jeg presset, er det derfor.

Og konklusionen må derfor være, at det nok er 3D tolkningen vi skal bruge, men med bevidstheden om at 5D er målet. At det er der vi henter meningen, når 3D synes meningsløs. At det for alvor er her vi integrere hjerne/spiritualiteten/intellektualiseringen (Vandbærer- sydlige måneknude) og hjerte/følelserne/selvet (Løven - nordlige måneknude) 💗Og himlen siger det selv. Vi er nødt til at gå mod den nordlige måneknude nu. Og så vil den ægte spirituelle rejse vise sig.

Nåh det blev lidt langt, men det var det, der trængte sig på. Håber det giver mening for jer -jeg skal åbenbart gå min egen vej pt. – også i tolkningerne, da jeg ikke kan finde noget derude, der direkte afspejler det jeg får ind. Det er som om jeg lever Black Moon Lilith for tiden…. Intellektuelt spændende, men følelsesmæssigt lidt for stor en mundfuld. Tænker jeg vil sætte en Playshop op omkring Solformørkelsen (og uddybe hvad jeg mener med 3D, indre barn osv.), Uranus retrograd og alt det andet der sker på himlen pt., hvis der er interesse for det. Det bliver nok i starten af næste uge en aften. Og man kan altid melde sig til og høre den senere, hvis man vil. Glæder mig til at høre fra jer!