NYMÅNE I TYREN – ER DU KLAR TIL AT MANIFESTERE DET LIV, DU DRØMMER OM?

I morgen kl. 13.48 falder årets nymåne i Tyren. Den falder i den 24. grad og samme dag som Uranus går ind i Tyren. Uranus har ikke været her siden 1942, så ligesom nymåne i Tyren hvert år, plejer at være der, hvor vi handler på det vi fik idéerne til under nymånen i Vædderen, så må Uranus i Tyren på den ene eller anden måde manifestere den vækkelse, som er sket kollektivt og individuelt siden 2010/2011, hvor Uranus gik ind i Vædderen, og startede en hel ny cyklus her. Og det sætter denne her nymåne altså i gang.

Tyren drejer sig om at gøre tingene, at handle, men på en nydelsesfuld måde og en måde, hvor vi føler tryghed og sikkerhed. Hvor processen er lige så vigtig som slutresultatet, og hvor både processen og målet gerne må tale til alle vores sanser, for Tyren er jo regeret af Venus.

Hvis det ikke var nok, at den faste, stædige, traditionelle, jordbundne Tyr har Uranus (planeten for vækkelse og kaos) lige i nakken, så er dens regerende planet, Venus, out of bounds, og opfører sig derfor heller ikke helt som hun plejer. Der er lidt mere rebel adfærd og uforudsigelighed her end sædvanligt, og så befinder hun sig i Tvillingen, som er i stand til at tænke nyt, er nysgerrig og er god til at kommunikere.

Så det er kommunikation, information, og åbenhed overfor nye overbevisninger der kan hjælpe os, hvis vi føler der er lidt for meget festfyrværkeri og lidt for meget ude af kontrol omkring denne her nymåne.

Og så er det jo igen en nymåne der ligger sent på måneden. Så det er vores chance for at gøre ”Tyre-energien” om, hvis alt denne her Vædder energi fik skubbet lidt for meget rundt med os. Måske har vi glemt at sætte tempoet ned og nyde. Måske har al vores nysgerrighed skubbet os videre i transformation, kurser og nye læringer, nye idéer, hvor vi burde have sagt stop for at få ro og tid til at grounde os selv. Eller måske handler det mest om, at vi har brugt måneden på at slippe den gamle stagnerende, tunge energi som Tyren også kan have, og så nu kan fokusere på alt det gode Tyren kan give os.

Uanset hvad, er det her en helt ny start for Tyren, så hvis du har Solen, Månen eller Ascendanten i Tyren, så er der noget, der fra nu af bliver radikalt anderledes, og bedre.

Vi andre mærker det også, der, hvor vi har Tyren, forhåbentlig mest som at noget gammelt tungt vi ikke har behov for længere slipper, så der er plads til noget nyt. Tyren ver. 2.0.

I Tyren ver. 2.0. er udvikling og forandring og vækst ikke smertefuld, svær, fuld af frygt, kamp eller konflikt.  Der er Tyren så groundet i sig selv, at den kan se forandring som både nem, simpel og ikke mindst smertefri, men også så tålmodig, at den ved, at det netop er tid der skal til for at gøre forandringsprocessen mere nydelsesfuld.

Og forandring kommer vi ikke uden om. Men det er som sagt ikke den hårde, svære en af slagsen, men den rolige simple måde. At det er ok, at have en midlertidig komfort zone, så vi har lidt at støtte os til under forandringen. Det betyder ikke, vi er stagneret. Det betyder bare, at vi ærer det princip, at en større forandring i os eller ude i verden, ikke skal rykke fra A til B over en nat, da succeskriterieret ikke er hurtighed, men at det er, at det er et bæredygtigt og varigt resultat, vi får. At det er en proces, hvor vi er nødt til at håndtere fortiden og dens sår, og nogle gange i en dybde, vi ikke troede fandtes, for at vi er klar til fremtiden. Pluto er retrograd, så der er et eller andet omkring forandring vi skal henover igen. At den ydre virkelighed nu skal afspejle en indre forandring f.eks., eller at vores krop nu er nødt til at forandre sig i takt med vores ændrede overbevisninger og tankemønstre. Og at kroppen skal renses lige så meget ud, som klædeskabet eller loftrummet, måske skulle. Mars er i sin skyggezone, så jo mere vi handler bare for at handle, eller jo mere ubevidst vi handler, jo mere bliver vi nok bremset nu eller senere på året.

HVAD DRØMMER DU OM?

Det kan være nymånen inspirerer os til genopfinde vores fysiske verden og vores plads i den. At genopfinde os selv på en måde. At handle i overensstemmelse med den, vi drømmer om at være, eller hvis det ikke står helt klart endnu, sådan som et forbillede ville handle. For hvis vi gør det, så skaber vi en ny virkelig. Det er sådan vi altid har lært ting. Vi imiterer. Vi lærer at gå sådan, at spise sådan og at tale ved at imiterer. Til at starte med kan det føles fjollet, dumt, som om det ikke er os. Men hvis vi drømmer om at være på en bestemt måde, altså ægte drømmer, uden at det er en flugt fra det liv, vi har nu, så har vi nok den drøm af en årsag. Fordi drømmen svarer til vores potentiale. Det er jo sjovt nok sjældent vores drømme er de samme. Så vi får dem, fordi de er vores til at udleve.

Ingen ville sige til et barn, at de skulle opgive tanken om at gå, bare fordi det næsten forekommer umuligt eller svært at forestille sig, at de kan det, når de er helt nyfødte. Men på et års-tid måske halvandet er det lært. Og de starter først med at øve sig for alvor, når de er en 8-9 måneder. Inden da har de rullet, kravlet, opbygget styrke i benene osv.. Alt det betragter vi som forældre, som et mål i sig selv. ”Se nu kan han kravle”, eller ”hun elsker at stå og hoppe/gynge på mine ben” – og børnene selv tænker også, at det er et mål og nyder hver lille sejr, hver lille ny ting. Selvom det rent faktisk er et led i processen.

Måske vi skulle tilbage til den tankegang i stedet for al det her ”det er målet der tæller” med en lang, tung, kontrolleret, drænende proces/strategi for at komme derhen. Måske skal vi bare tage et skridt. Og tage det næste skridt. Og et mere når vi er klar. Det er jo ikke altid vi faktisk ved, hvilke skridt der vil bringe os i mål. Så måske skal vi bare gå med dem, der føles sjove og nydelsesfulde og have tillid til resten. Og det kan jo også være målet ændrer sig undervej. Og hvem ved – måske er skildpadden lige så hurtigt i mål som haren.

Det kræver stadig fokus. At vi ikke glemmer drømmen, fordi vi bliver opslugt af behovet for status, anerkendelse eller at besidde noget/nogen. At vi ikke glemmer nydelsen eller at sanse livet undervejs. Og at vi husker at sætte grænser, når andre folk vil have os til at være en del af deres drømme, og vi pludselig ser os selv gøre noget, der ikke føles rigtigt for os, men måske som noget vi ”bør”. Eller vi pludselig gør noget for at få anerkendelse frem for at handle i overensstemmelse med vores værdier. Og derfor er det vigtigt at være lidt langsom. For hvis det går for stærkt, mærker vi ikke, hvad der er vores drøm, og hvad der er andres. Eller hvad vores motiver reelt er, for at forfølge den drøm, vi går efter.

Tyren er lig med Venus, der repræsenterer det vi eftertragter, det vi begærer, det vi kan tiltrække og det der bor i vores hjerte. Vi er nødt til at vågne til, at det der bor i vores hjerte, og handle på det. Også selvom menneskeheden i alt for lang tid  - formentlig pga. frygt - har kæmpet imod følelser, beskrevet dem som mindre værd end logik, og ikke mindst har kæmpet imod, at vi lever et liv centreret i vores hjerte, frem for vores hjerne. Vi er nødt til at glemme, hvad der er urealistisk, og ikke lade andres erfaringer eller vores egne tidligere negative oplevelser bestemme om vi skal opgive vores drømme. Det her er ver. 2.0. If you can dream it – you can do it.

Foto af Benjamin Lossius, Unsplash