Nymånen i Løven

NYMÅNEN I LØVEN

 

Okay det er helt skørt det her, der sker i de her dage. Så ved ikke hvor sammenhængende eller meningsfyldt jeg kan skrive det her. Men jeg kan sige det hvert fald ikke bliver så tuttenuttet og lyserødt herfra, for der er knald på ild og jordenergien.

 

Mit indtryk er at denne her nymåne bringer lige præcis det med sig, som den skal bringe med sig for at åbne vores hjerter noget mere. Enten til at give eller til at modtage. Eller måske begge dele. Det er hvert fald demolition time, hvad angår hjerte mure. For nymånen bringer en helende energi med sig. Men for at noget kan hele, så er den måske nødt til lige at pille ved nogle gamle sår. Nymånen er her for at bryde gamle mønstre, og det kan vi kun ved at få bevidsthed om dem.

 

Men udover al trætheden torsdag, skal jeg da lige love for at 2018’s skygge energi kom på besøg hos mig – og måske jer, tilsat en virkelig skør/voldsom dag i dag fredag, pga. al Uranus energien. Jeg ved slet ikke, om I har oplevet det samme, men here goes.

 

Hej, hej, til alle de steder, hvor man har været alt for stolt (eller for blind) til at indse, at det var én selv der sad med poweren. En selv der saboterede det hele. En selv der var årsagen, og havde ansvaret for at have handlet, havde gjort noget (andet end man gjorde).

 

Ikke som en slå mig selv oveni hovedet energi, mere som i en, ”du kan simpelt hen ikke gemme dig mere bag historier om at bebrejde andre, eller være offer i en fortælling om, at andre svigter dig, for det er dig der svigter dig”. Men det har taget noget tid, at nå til det her trin. Og jeg kunne ikke være hoppet op på det, uden først lige at have besøgt trin 1 og 2. Men mere om dem senere.

 

De erkendelser bringer måske også en stor sorg. Jeg mærkede hvert fald stor sorg over, at have såret andre med mine sår. Over at have været for stolt (eller rettere så ekstrem skamfuld) til ikke at kunne gå i den retning min integritet bad mig om. Måske det helt konkret en sorg over noget/nogen vi har mistet.

 

Det er som om, at mange af os har lært at tage ansvar for alt for meget, og ting der slet ikke er vores, så når vi skal tage ansvar for det, der rent faktisk er vores ansvar, udvise integritet, så escaper vi for vildt, fordi der ikke er mere plads i ansvarsrygsækken. Og det kommer så altså til udtryk på en lidt uheldig måde ofte.

 

Og 8 tals (og dermed Pluto/Mars) energien er svær at komme uden om. Det er den 8. måned. Nymånen faldt i 8 grader Løven, og den 8/8 har vi en såkaldt Lions gate portal. For at være ærlig, kan jeg ikke få helt ind under huden, hvad den handler om, men 8 tallerne og energien lige nu, kan jeg mærke er intenst, så måske det bare skal tale for sig selv.

 

Nogen taler om den største ”uplevelling” i kollektiv bevidsthed ever. Det lyder meget rigtig med en nymåne, med Merkur direkte samme dag, i tegnet før nymånen (det ubevidste hus). Det kan pt. godt føles sådan herhjemme. Hvis det er sandt, må det give lidt ballade her og der.

 

Det er egentlig ret enkelt. Når noget går fra at være ubevidst til at blive bevidst, så kommer der jo lys på skyggerne. Både skam, selvhad, manglende ansvar, spiritual bypass, at bebrejde og dømme andre, at vi selv har poweren… ja you name it. Og i Løven, så er det vores individuelle sandheder, vi bliver konfronteret med. De historier vi fortæller os selv. Eller andre. Kunne der måske også være en anden og lige så sand version. En version hvor vi kunne have lidt mere omsorg for os selv, eller hvis vi har gjort det, tage lidt mere ansvar for vores rolle.

 

Min egen fornemmelse har været, at det der pt. er oppe er, at vi stiller så sindssygt store krav til det feminine/yin (det gør vi også til det maskuline, mærker bare ikke den del er i spil pt.). Både inde i os selv og ude i verden. Perfekt udseende, mor, datter, elskerinde, veninde, reflekteret, elske ubetinget (læs min post på insta om netop det), rumme, forstå, gøre karriere, tjene penge, arbejde med overbevisninger, sygehjælper, rengøringshjælp, omsorgsgiver osv.

 

”Det er nok bare mig”. Kender i den sætning. Når I føler jer dårligt behandlet, ikke hørt, talt alt for hårdt til, ikke får solgt det I skal, ikke kan løse en konflikt, nogen har en dårlig dag. Og så går i i gang med mere indre arbejde, at analysere, forstå, rumme osv.

 

Det er en stor skygge. Det er her du pakker noget i ansvarsrygsækken, der hvert fald her på trin 1 ikke er dit. Gu’ er det ej bare dig. Du må så gerne mærke det du gør, og begynde at agere efter det. Ikke nødvendigvis gøre andre forkerte (selvom den står jeg gerne på mål for at have anvendt), men begynde at mærke dine grænser og have tillid til din evne til at skelne mellem, hvad der er godt for dig, og hvad der ikke er.

 

Men nummer 2 store skygge er. ”Jeg tror altid det bedste om andre”. Den er jeg helt med, hvis du er på trin 4 eller 5, hvor din evne til at skelne og vælge hvad der er godt for dig, er blevet til en kæmpe muskel. Med mit eget liv som forsøgslaboratorium må jeg bare sige – spiritual bypass og ren overlevelsesmekanisme, hvis ikke grænser er trænet. Vi har været nødt til at holde fokus på det store billede, på folks/relationens potentiale for at forblive i en relation, for at føle os trygge, måske for hel basal overlevelse. Fordi hvis vi mærkede, hvad der føltes bedst for os, så ville det betyde at forlade relationen og måske ensomhed og utryghed (eller følelsen af død) som konsekvens. Så hvor mange relationer befinder du dig reelt i, hvor du ikke ære din evne til at skelne mellem, hvad der er rart for dig, at dine behov og ønsker bliver varetaget, fordi relationen, det at passe ind i sammenhængen er vigtigere. Yes jeg har skrevet om det emne før, men Merkur retrogradens tema er en del af nymånens tema.

 

Vi kunne også bare tage ansvar for vores power. Vores ønsker. Vores valg. At se os selv helt og fuldt. Når vi gør det, kan vi også begynde at se hele sandheden, i stedet for at putte et slør henover virkeligheden for at gøre den mere spiselig. Tænk, hvis vi ikke behøvede at stå i et umuligt valg mellem at forlade noget af os selv for at få kærlighed, hvor vi enten ender med et kæmpe oprør eller at kapitulere, men kunne være alt hvad vi er, også dumme, grimme, umulige uden at blive forladt. Måske ikke ubetinget elsket for alt, men elsket og forstået nok til, vi ikke blev forladt.

 

Jeg tror denne her perfekthedssyge, denne her angst for konflikter, denne her angst for at indrømme skam, skyld, og dårlige sider, frygten for at være med alt i os, måske har gjort, at vi har haft behov for at idealisere (eller dæmonisere) andre eller relationer, for ikke at mærke, hvor ondt det gjorde at være menneske i perfekthedskassen. En strukturel skygge, med et fint akademisk ord haha

 

Nåh men mønstre skal brydes, og traditioner ændres. Og det sker vist helt af sig selv med denne her energi. Noget er hvert fald uventet og uforudsigeligt. Så vi kan vækkes til et nyt niveau i os selv, og se os selv med nye øjne. Hele os selv. Mennesket og sjælen.

 Foto Michael Spain