NYMÅNE OG SOLFORMØRKELSE I STENBUKKEN – SKAL VI MÅSKE STØBE EN NY FORM?

I nat faldt årets nymåne og Solformørkelse i Stenbukken. 15 grader for at være præcis. På den 6. dag i januar. Midt mellem Saturn og Pluto og i det tegn der er forbundet med karma og hvor den sydlige måneknude pt. står. Samtidig med at Uranus går direkte i aften i den næstsidste grad af Vædderen. Og Venus i Skorpionen også står i den sidste grad af tegnet. Der er ingen planeter i lufttegn.

En Solformørkelse er altid en nulstilling af tegnet. En slags port der går op, hvor vi træder ind i en helt ny tid. Et kapitel af vores liv er sluttet endegyldigt og et nyt kan begynde. Hvor noget forandrer sig for altid. Og med Saturn og Pluto i Stenbukken samtidig, og Merkur der netop har bevæget sig ind i tegnet, så er der for alvor lagt i kakkelovnen til at starte helt på en frisk, hvad angår karriere, ansvar, status i verden, alt det vi gør for at opnå respekt og fremstå modne/seriøse. Set i lyset af alt det, som vi har lært i 2018. Et år der som et centralt punkt handlede om at det feminine skulle styrkes.

 Stenbukken er faktisk et af de få feminine tegn. Og månen står her nu. Tegnet for autoritet, repræsentation, fundament. Alt det vi har lært om at styrke det feminine, er det nu tid til at træde ind i – full on. Både på globalt plan og i vores eget daglige liv. At finde autoritet i vores følelser, uanset hvilke følelser det er, med viden om, at når vi anerkender dem, giver dem plads, kan de opløse sig og blive til noget andet. Det er et afgørende skift. En helt ny begyndelse, men også en der kræver tid og tålmodighed, da det er vores fundament, vi ændrer på.

Det er en 6’er dag i dag hvor solformørkelsen falder. Hvert fald for os i denne del af verden. En Venus dag. Og formørkelsen falder i den 15. grad. Tallet 6 gentager sig igen. Det er utvivlsomt den feminine del af tegnet, vi skal vækkes til i denne omgang. Den der er forbundet til sjælen, da Stenbukken ofte beskrives som det første tegn der åbner os mod sjælens rejse, hvilket understøttes af Nymånens forbindelse til Neptun. Måske det bare er mig, der mærker, hvad der gemmer sig af frygt for at tage ægte ansvar for blødheden og følelserne, frygten for at forpligte sig til at tage sig af dem, frem for at være ude og præstere - måske I kan bekræfte det? Og med Mars i Vædderen i en helt ny cyklus, er der så meget behov for at indtænke, hvordan vi kan gøre Mars-relaterede ting helt anderledes, end vi plejer. Så vores Mars understøtter vores Venus og ikke tromler den, presser den, eller lader den i stikken. Så vi ikke er styret af frygten for konkurrence, af en frygt for om der er nok til os/hvad vi går glip af og mister af muligheder, hvis vi bare er dem vi er.

 Januar er i øvrigt opkaldt efter guden Janus, den tohovede gud, der ser tilbage og frem samtidig. Så vi er altså på mange måder, nødt til at træde baglæns ind i fremtiden i år, som Svend Brinkmann sagde i sin DR2 nytårstale. At træde ind i det nye med det gamle for øje. Hvad er det vi kommer ud af? Og bliver det nye virkelig nyt, hvis vi gør det med de samme overbevisninger, med det samme tempo. At træde baglæns ind i noget nyt kræver enorm stor tillid. Skorpions læring til os i 2018. Og medbringer også en god portion frygt. Alt andet ville være mærkeligt. Så vi er nødt til at være modige, hvilket Mars i Vædderen, forsøger at hjælpe os med.

Lad os tage det store perspektiv først. Female authority -  se hvad der sker i kongressen i USA. Aldrig så mange kvinder før. Og i alle etniciteter og seksuelle orienteringer. Det er ikke mindre end fuldstændig fantastisk. Nancy Pelosi genvalgt og derudover to stærke kvindelige kandiater til præsidentvalget i USA der allerede har meldt sig på banen. Massevis af kvinder der strejker i Indien. Det feminine har rejst sig og viser sit mod. Men hvis noget skal afgørende forandre sig, så skal vi til at tænke helt anderledes, i det daglige, omkring det at præstere ude i verden. Vi er nok nødt til at begynde at tænke status og autoritet anderledes.

Så hvad er status i en ny tids energi? Vi har moslet op ad det bjerg så længe, det ikke kan blive højere. CEO stillinger var ikke nok. Der var MBA’er, summerschools, bestyrelsesposter. Og så skulle der også løbes en ironman og flere marathons. Eller opdrages minimum 3-4 børn samtidig med fuldtidskarriere. Skabes virksomheder med millionomsætninger. Er der mere ydre præstation at gabe over? Jeg tror det ikke. Jeg har enorm respekt for dem der gør det. Men hold op hvor har jeg talt med mange, der rent faktisk ikke helt har lyst til det. Ikke føler frihed i det. Men bare ikke kan stige af toget længere, fordi de føler det er for højt oppe i fart. Fordi det er det man gør.

Så er det måske på tide at vende blikket indad og finde status indadtil, at finde den indre autoritet. At mærke vores grænser tydeligt og være helt grounded. At finde autoritet i vores følelser, selvomsorg, følelsesmæssige støtte, sårbarhed og ydmyghed. At være vores egne forældre.  De aller blideste af slagsen. At gå fra at gøre til at være. At gå fra at kontrollere ud af frygt til at slippe kontrollen ud af tillid. At gå fra at være i hovedet til at komme ned i kroppen. For den krop, den er nøglen til det hele. Det er den med alle dens små og store signaler der guider os til vores og andres følelser. Så vi er simpelthen nødt til at lytte til den, være i den og grounde os selv godt og grundigt i den. For med sådan en solformørkelse i Stenbukken er det helt sikkert vores rodchakra, vi kommer til at mærke ubalancerne i, og måske endda blive vækket til. Sammen med lidt solar plexus da vi også har et skud Vædder energi.

ER MENNESKET FØDT FULD AF FEJL OG DOVENT?

Kan man lære om ansvarlighed udefra og ind. Ja men det eneste det gør, er at vi springer skridt over, skridt som vi nu må indhente. Kollektivt. Vi har i århundrede haft en grundlæggende (ubevidst) overbevisning om, at når vi fødes, er vi forkerte og dårlige som vi er, uacceptable, fulde af fejl. At vi fra vi er helt små, skal opdrages, ændres, følelsesmæssigt korrigeres, ikke må gå med vores lyst, ikke må tage det langsomt, dovne (når vores krop har behov for hvile) og vi har straffet og skubbet os selv, fordi vi har troet, den eneste vej, vi kan opnå succes eller opnå andres respekt, et godt omdømme eller blive til noget/blive den bedste, er ved at undertrykke vores følelser. Vi har talt hårdt til os selv, følt os skuffede over os selv, når vi har påtaget os mere end vi kunne klare, ”taget os sammen”, gang på gang. Det er der kommet fantastiske præstationer ud af, men er der kommet mennesker ud af det, som er glade og har det godt?

Så skal vi prøve noget nyt? Vi er nødt til at acceptere os selv, helt som vi er. Og derfra så tage ansvaret. Ansvaret for, at vi skuffer andre og måske os selv. At vi kan føle skyld over det. At vi ikke altid kan fremstå som den der tager sig af alle andre, være professionelle, vinde, eller leve op til deadlines, fordi vi er mennesker. Også når vi driver forretning. Vi skal turde vise sårbarhed, vise menneskelighed, vise at vi er forbundet til hinanden gennem følelser og ikke overmennesker. Både i vores privatliv og arbejdsliv, ellers så er det vel ikke autentisk? Ikke lade dem, der med deres egoer dominerer, skammer eller gør os bange, få lov at styre. Eller dem der forsøger at styrke det feminine, ved at bruge samme værdier, jargon og strategier, som har været anvendt af det (lave) maskuline, hvor egoet styrer. Det højeste udtryk af det feminine er nødt til at tage sin plads, finde sin autoritet, hvis hun skal vække det højeste udtryk af det maskuline i sig selv og andre. For det nytter ikke noget, at vi har været så bange for den ”konflikt” med andre, det værdiopgør, den frygt og den skyld, at vi har valgt at undertrykke følelserne, fordi det er nemmere at være den professionelle, den der gør det andre forventer og tager ansvaret. Knokler igennem. Presser os selv hårdere. Og så få ros for det. Vi får presset os selv ned i en form, der ikke passer til os. Og tror at det er vores form og den vi skal leve livet i. Det er det ikke. Det er tid til at støbe sin egen form. En fleksibel, blødere form. Og stå stærkt i den.