NYMÅNE I VÆGTEN

NYMÅNEN I VÆGTEN

 I morgen tidlig kl. 05.47 falder nymånen i den 15. grad af Vægten.

Vi er nu halvvejs i det astrologiske år 2018. Det der startede med Vædderen. Dvs. efter at have haft fokus på os selv i de første 6 måneder (fra april til nu) burde vores fokus nu rette sig mod andre. Altså i den perfekte verden. Men verden er ikke perfekt, og slet ikke i år, hvor alle skridt vi tidligere har sprunget over, al skidt vi tidligere har gemt væk, nu bliver spejlet.

 Vægten er balancen. Yin/yang, den perfekte blanding af det maskuline og det feminine og dermed måske nu, hvor det viser sig, om vi mestrer balancen mellem det indre feminine og indre maskuline som hele året har forsøgt at lære os om. Om vi kan tale om en indre (og ydre) ”reunion” af vores energier, hvor det maskuline er blevet blødere og det feminine stærkere, og de nu smelter sammen i deres højeste udtryk. Hvor vi bliver kaldet tilbage til os selv, genforenet med os selv i vores dybeste kerne og sjæl.

Nok ingen tilfældighed, nymånen netop falder på en numerologisk 9’er dag. Et tal der handler om at eje sin styrke men også at åbne op for følelser og det spirituelle.

Derfor kan man også sagtens sidde med følelsen af, at der slet ikke er nogen reunion. Måske tværtimod. Måske følelsen af ”reparation” er stærkere. Fordi vi har mistet balancen mellem det feminine og det maskuline, mellem ego’et og andre. Og det viser sig nok tydeligst i forhold til, andre der trigger os, andre der ”gør noget ved os”.

For denne her nymåne er regeret af Venus, og Venus er retrograd lige nu (Hvis du vil vide mere om Venus retrograd, så kan du læse mere HER). Så der er noget, vi vender tilbage til, eller måske henover igen. Det vil sige, at alt det med at starte nye ting heller ikke nødvendigvis er lige nu, men det er nok bedre, at gå tilbage henover noget. Enten noget der er sket den seneste måned, eller måske noget der ligger endnu længere tilbage.  

Som alle andre måner det her år, er det som om nymånerne og fuldmånerne er her for at lære os om skyggen ved vores egen måne. Månen der giver omsorg og forbinder os til følelser og intuition, men også Månen der er kræver omsorg, er barnlig og en del af vores underbevidste mønstre.

GIVERS AND TAKERS

Med Vægten her, er Venus en stor del af temaet. Venus bærer på mange undertemaer, som selvværd, det at fremstå god og perfekt, harmoni, men også temaet om at give og modtage samt støtte (modtagelighed). Hvordan støtter du dig selv, hvordan bakker du dig selv og dine følelser op, hvordan tager du imod den omsorg, der ligger i støtten. Og omvendt, hvordan støtter du andre, hvordan bakker du andre op og giver andre omsorg ved at støtte dem. Og kræver du at andre skal støtte dig og give dig omsorg? Giver du for at få, eller tager du uden at give?

Og er der overordnet balance i det regnestykke?

Og videre endnu. Spørger du direkte om at få den støtte, kræver du den måske ligefrem, eller manipulerer du dig til den, fordi du ikke tør spørge direkte? Og hvis du ikke får den ved at spørge direkte, manipulere du så stadig andre til at støtte dig, skælder andre ud for ikke at give dig den, i stedet for at acceptere et nej, eller gå din vej?

Uanset hvilken side af vægtskålen der vipper mest ned hos dig, så bliver du med nymånen i Vægten kaldet til at reparere den balance. At se den skygge i øjnene som viser sig for dig lige nu, måske i form af noget du har projiceret på andre. Eller i form af en ubalance der viser sig i relationen til andre. Uanset kræver det forandring. Forvandling. Og måske kræver den forvandling, at du slipper noget.

HVORFOR GØR VI, SOM VI GØR?

Måske er det vi ønsker os, som Venus går og begærer, ikke godt for os. Fordi det grundlæggende bare er til for at skabe støj i vores liv, så vi slipper for det der ligger nedenunder. Er det harmonien vi ønsker os, så vi slipper for at forholde os til årsagen til konflikten. Er det affæren/distraktionen, så vi slipper for at forholde os til alt det der larmer inden i os eller i vores parforhold. Eller måske pengene vi jager, for at undgå at mærke os selv. Eller maden vi spiser for at dulme følelserne.

Måske er det vi har, det vi troede, vi begærede (Venus) ikke noget, der længere får os til at føle os levende, fyldt af passion og glæde. Men det er det vi kender, så det føles rarest at holde fast i det. For hvad nu, hvis vi slipper det, vil vi så fortryde det? Hvad vil træde i stedet for? Og hvad med harmonien?

Spørgsmålet er derfor, om vi tør slippe det? For at give slip vil helt sikkert provokere stor frygt. Men budskabet er, at det er vi nødt til. Vi er nødt til at give slip, for at vi kan se på det der sidder i vejen for den indre harmoni og balance. Finde en bedre balance. En mere bæredygtig balance, og for at noget kan genfødes på ny i os og vores relationer. 

For intet, ikke penge, harmoni, en kæreste, en ny mand/kvinde, et nyt arbejde eller barn, kan frelse os. Vi kan kun frelse os selv, og løse det med os selv. Ellers flytter nissen bare med videre, videre. Og videre.

Men har vi tillid nok til livet, til relationen til os selv og hinanden, til at kunne slippe det? Tør vi stole på flowet. Kan vi distancere os nok fra det følelsesmæssigt til at finde et nyt perspektiv på det eller acceptere et mere alternativt/spirituelt blik på tingene?

GAMLE TRICKS VIRKER IKKE LÆNGERE

Uanset hvilken situation du står i, så kræver den noget ekstra af dig. Så den indre superhelt/alter ego fra sidste måneds fuldmåne, kan du måske stadig trække lidt på. Og derfor er det også desto vigtigere, at vi ikke dømmer os selv. At selvomsorg og forståelse og accept er afgørende, uanset hvilket reaktionsmønster man har, og uanset hvilke situation man står i.

For faktum er, vi kan IKKE løse det, som vi plejer. Vi er nødt til at handle anderledes. Måske er det netop balancen og harmonien vi må slippe, eller måske er det behovet for at fremstå gode, dygtige eller perfekte. Angsten for at se under overfladen og være ærlige. Eller måske er det behovet for at give andre skylden for noget, der egentlig blot er en spejling af det, der foregår inden i os selv. 

Så hvad buldrer hos dig lige nu? Er det at lære at eje din styrke, dine grænser, din indre Beyonce, eller er det at åbne mere op for følelserne, selvomsorgen og det spirituelle.