PLUTO DIREKTE – BLACK MOON LILITH OG HVORFOR STYRKEN LIGGER I MØRKET

I morgen den 1. oktober går Pluto direkte i den 18. grad af Stenbukken.

Pluto er planeten der gerne vil have os til at transformere noget i os selv. Der ønsker vi fokuserer på denne transformation og ikke mindst giver os styrken til at se vores dybeste frygt, tvangsprægede adfærd og andet godt vi har gemt dybt nede i øjnene, og forvandle det. Der er en trang her til en total genfødsel, til at nå i dybden ind til vores mest autentiske selv, og der er samtidig et behov for at give slip på noget, som ikke tjener processen længere.  

Pluto er på mange måde fornyeren, men for at nå til fornyelsen og det vores sjæl egentlig længes efter er vi nødt til at bevæge os ned i mørket. Ned i det underbevidste. Ned i alt det som vi i verden opfatter som forkert og ikke godt. Det er livets alkymi at bevæge sig derned, se det i øjnene og forvandle det.

Pluto/Hades er derfor også guden for underverdenen, der bl.a. kidnapper en ung uskyld (og ubevidst) Persephone og gør hende selvbevidst og ikke mindst får hende til at finde sin egen styrke frem.

Man kan vel egentlig sige, at vores styrke ligger i mørket. Når vi tør se vores eget mørke i øjnene, der hvor vi manipulerer andre, har tvangspræget adfærd, vores behov for magt eller kontrol over andre eller over livet, vores traumer og vores allerdybeste, sværeste følelser, så sker alkymien. Så forvandler al magtesløsheden sig til indre styrke, og ikke mindst en meget stor medfølelse for os selv og andre. Pluto viser sig, når vi kan mærke, at vi pludselig går i alt eller intet mode. At det føles som liv eller død. At vi bliver trigget så dybt, at vi måske handler helt tvangspræget og det hele kommer til at handle om magt/magtesløshed.

Pluto blev opdaget i 1930, i starten af en periode, hvor skyggerne af menneskeheden i den grad viste sig, og hvor han stod i den sidste del af Krebsen.

Nu er han nået halvvejs i den cyklus og har stået i Stenbukken siden 2008. I foråret gik Pluto retrograd i den 21. grad og går nu direkte i morgen på den 18. grad.

Da Pluto gik retrograd, stod Pluto præcis samme sted som Mars, og for mig, er der set i bakspejlet i den periode virkelig noget der transformerede vores Mars, ikke mindst pga. Mars retrograden i perioden. Den fik skyggerne af Mars op til overfladen, vreden, aggressionen, seksualiteten, enten fordi den har været helt undertrykt, eller når den bruges til at få magt over andre, konsekvenserne af vi handler uden vi hviler, eller måske en belysning af vores passivitet. Mars handler om, hvordan vi går ud i verden og skaffer os det vi ønsker. Så manipulerende, afpressende, dominerende adfærd er måske også kommet frem i lyset.

En retrograd er for mig en tid til en indre forvandling. En tid hvor vi ser skyggerne i øjnene og slipper det der skal slippes. 

PLUTO DIREKTE, BLACK MOON LILITH OG MÅNEN I KREBSEN

Og nu går Pluto så direkte på en dag, hvor Mars står samme sted som Black Moon Lilith i Vandbæreren. Jeg mærker det som, at alt det der har været udstødt af gruppen, det udstødte feminine (både seksuelt og i forhold til spiritualitet, følelser uanset køn), outsideren, rebellen, fandenivoldskheden - det nu forvandles til styrke. Og at vi i den næste periode også ser en tydelig ydre forvandling som følge af det indre arbejde, vi måske har gjort. Hvis ikke, er det måske her, at tabet viser sig. Det vi er nødt til at miste for at vågne og slippe gamle mønstre.

Min fornemmelse er, at det også har betydning, at månen står i Krebsen senere i morgen, på dagen hvor Pluto går direkte, og at det måske også trækker rækker tråde tilbage til sommerens solformørkelse og nymåne i Krebsen, hvor Pluto stod direkte modsat. Det her med transformationen af vores indre Krebs, vores indre hus/familie/selvomsorg (mor)/slægt. Har vi opnået indre tryghed eller stræber vi stadig efter den emotionelle tryghed i det ydre, som noget andre eller en situation skal give os. Hvis ikke vi vågnede der, er det måske ved at være tid, da denne måne bliver en form for 1. kvarters måne i forhold til solformørkelsen i Krebsen i sommer, og tirsdag i øvrigt er sidste kvarters måne for denne måned.

I Stenbukken forvandler Pluto på mange planer. Stenbukken er regler og rammer, samfund, regering, store institutioner som Skat og banker men også alt det vi betragter som autoriteter, begrænsninger, mål, og ydre status, disciplin, ”det vi plejer at gøre” i vores private sfære.  Hvis vi knokler og knokler på arbejdet, hvad er det så vi knokler for? Hvad er det for en magt og status vi stræber efter og hvorfor har vi de ambitioner vi har? Er den ydre status vigtigere end hvordan vi har det indeni? Og hvad får vi ud af hele tiden at begrænse os selv, at vælge det ”voksne”, det ”modne”, det ”ansvarsfulde”, hvis det ikke gør os glad helt ind i sjælen? Og sidst men ikke mindst – hvad er det med den kontrol, og hvorfor har vi så meget behov for den – hvad er det for en mistillid til livet den måske dækker over?

Der ligger meget frygt i Stenbukken. Så måske er det den Pluto tvinger os til at slippe, ved netop at tage det fra os, som vi frygter mest at tabe, for at vise os, at frygten måske mere var en indre fortælling og blokering end en egentlig sandhed, og at frygten måske stod i vejen for at vi kunne leve det liv, som vi helt inde i sjælen drømmer om.

Dine dybeste længsler og hemmeligheder vil måske også været komme op til overfladen.

Og jo mere vi kæmper imod, forsøger at bevare kontrollen eller ikke stoler på transformationen og forvandlingsprocessen, jo hårdere, mere smertefuldt og opslidende bliver det. Se det som en genfødsel, hvor det du ikke længere har brug for forsvinder, og det der er essentielt og sandt og rigtigt for dig står tilbage.

Vi kan nok ikke komme uden om, at oktober bliver en måned med masser af Pluto energi, med både Pluto direkte, Jupiter i sin sidste del af Skorpionen og en Venus retrograd i Skorpionen om få dage, hvilket Vægten umiddelbart nok synes er alt for beskidt og uharmonisk og ækelt end den bryder sig om. Men det er pointen! Det er pointen, at vi ikke længere kan lukke det ude som vi synes er grimt, uharmonisk og besværligt, for meget (det udstødte feminine) fordi det er totalt ubalanceret, når balancen kun består i pænhed og mere pænhed. Vi er nødt til at omfavne mørket på præcis samme måde som vi omfavner lyset i os, hvis vi skal gøre os nogen forhåbning om reel balance, mellem yin og yang, mellem det guddommelige feminine og det guddommelige maskuline i os.

Og det er netop det Venus retrograden kommer til at handle om. Hvordan det at undgå alt det ”beskidte”, besværlige, disharmonien, hvor vi enten undertrykker det, vi egentlig ønsker os (fordi det hører til i kategorien det udstødte/forkerte/farlige) eller vi sørger for altid at få det, vi ønsker os ved manipulation m.v., bidrager til et falsk og lavt Venus udtryk, der gør, vi ikke ægte kan åbne vores hjerter for os selv eller hinanden. Jeg holder en Playshop om netop Venus retrograden på torsdag den 4/10, og du kan læse meget mere HER