SOLEN I KREBSEN

Som nævnt gik Solen ind i Krebsen i går.

Fra Tvillingens mentale luft energi skal vi nu over i Krebsens emotionelle energi. Den kender vi allerede rigtig godt, pga. de sidste par måneders fokus på den.

Med Krebsen er det nu følelserne, moderskabet (hvilket Månen symbolisere), og det at drage omsorg for og beskytte hjemmet, familien, tætte venner og intimitet der sætter dagsordenen den næste måned. Det er trygheden, det kendte og det vi kommer fra.

Krebsen er følsom og netop fordi Krebsen er er så følsom, så kan folk født i Krebsen - ligesom den rigtige krebs, have behov for at trække sig tilbage i deres skal. Det er som om skallen netop er der for at skabe balancen med det bløde, da Krebsen, uanset de er meget venlige, ofte også holder en del af dem helt privat, som kun de tætteste får at vide. 

Det Krebsen er her for at lære os, er, at finde den indre tryghed, Vi skal lære ikke at lade vores sikkerhed og tryghed afhænge af andres handlinger, Netop det kan godt være fyldt med angst og ubehag, særligt, hvis vi oplever, at de personer /den ting, vi har gjort os afhængige af pludselig forsvinder/fjerner sig fra os.

Vi kan ikke kræve omsorg og kærlighed af andre, men må give den til os selv, og give vores nærmeste friheden til at være dem de er, samtidig med at vi giver dem omsorg.

Herudover kan Krebsen lære os ikke at være i vores følelsers vold, og ikke at handle ubevidst på baggrund af vores følelser eller nedarvede følelsesmæssige mønstre eller at udsætte andre for følelsesmæssig afpresning, men at gøre os vores følelser bevidst og give dem et kreativt udtryk eller benytte dem, til at hjælpe andre med.

Vi er blevet skubbet til at åbne vores hjerter for os selv og andre, siden Uranus gik ind i Tyren og måske tør vi nu endelig slippe noget af det panser og de forsvarsværker vi har bygget op. Vi tør måske endelig stå stærkt i vores sårbarhed, i vores blødhed og omsorg for os selv og andre. Vi har måske endda fundet den indre tryghed og det indre hjem der skal til for at turde åbne os mod den ubetingede kærlighed.

Men da Krebsen handler om fortiden, om den familie vi kommer fra og de rødder vi har, kan det i sammenhæng med at Merkur i Krebsen nu er gået ind i sin skyggezone og Mars i Vandbæreren går retrograd lige om lidt, måske medføre, at vi den næste måned lærer meget mere om, hvad det er for en ”gruppe” vi kommer fra, hvad det er for følelsesmæssige overbevisninger vi har med os om livet der definerer måden vi tænker, kommunikere og handler på, så vi kan slippe de dele vi ikke har behov for mere, og i stedet bygge videre på de stærkeste sten i det fundament.

Måske vågner vi til det allerede i morgen lørdag. Vi skal lige vækkes til, hvad det er vi skal med denne her Krebse energi, og det her med at åbne vores hjerter for os selv og hinanden og turde være sårbare. For det er ikke det vi plejer. Vi skal handle, der hvor vi ikke plejer handle, og måske undlade at handle, der hvor vi plejer at gøre det, og får måske også lov at mærke, hvor vi ikke føler os så trygge og er ekstra-følsomme. Temaer der kan række sig tilbage til den 20. maj og 13. juni. Og så skal vi måske ændre noget i måden vi tænker og kommunikere på. Få bragt det der ligger og gemmer sig i dybet op til overfladen. Det kan godt trække tråde tilbage til onsdagens grand water trine, hvor kommunikationen måske er blevet grænseløs, fordi vi mærker omsorgen og trygheden i kommunikationen. Men hvor vi er nødt til at grave dybere, for at finde ud af, hvorfor. Den sandhed der gemmer sig nedenunder, særligt hvis tanker og kommunikation har kørt lidt på automat pilot.

Nyd den blide energi som Krebsen har, opsøg vand, tal fra hjertet og om følelser og bliv bevidst om, når du handler på dine følelser, giv og modtag omsorg fra andre, lydt til din intuition og styrk eller opbyg din følelse af indre sikkerhed og tryghed, så du tør være sårbar. Og pas på hinanden. 💕