SOLEN I TVILLINGEN – HUSKER DU STADIG AT VÆRE NYSGERRIG?

I morgen bevæger Solen sig ind i Tvillingen, og efter en måned med Solen i Tyren med fokus på nydelse, vores værdier og et lavere tempo, så er det tid til det bevægelige lufttegns fokus på kommunikation og social interaktion.

Energien bliver mere livlig, energisk, alsidig og intellektuel. Så der hvor tingene har stået lidt stille, kommer der måske lidt mere interaktion.

I det hele taget bliver vi måske lidt mere udadvendte, men der er god sandsynlighed for, at vi stadig holder det sociale og kommunikationen til hjemlige eller hvert fald kendte omgivelser, mens Venus er i Krebsen og Merkur er i Tyren.

Tvillingen er det første lufttegn af de 12 tegn, og derfor kan kommunikationen og tankevirksomheden godt blive lidt utålmodighed, og overfladisk forstået på den måde, at vi kan fortabe os i mængden af informationen frem for kvaliteten og måske også nogle gange være mere interesseret i vores egne spørgsmål end andres svar på dem, da der hurtigt kan opstå en rastløshed. Det tror jeg dog Merkur i Tyren forhindrer, så længe den står der, selvom der så i stedet kan opstå en stædighed i forhold til synspunkter.

Forhåbentligt kan vi i stedet bruge denne her luftige, mentale energi til netop at stille spørgsmål. Være nysgerrige på andre. Det er noget af det fineste vi kan give andre. At spejle dem ved at være sikker på, vi har forstået dem rigtigt, og at sørge for, at vi modtager det de siger, som det skal høres, uden alle vores egne forudsætninger og opfattelser til at farve det hele, og ” jeg går ud fra, at du mente”. Det er måske oftest det, der får vores kommunikation til at køre af sporet.

Vi skal måske stadig have Merkur retrogradens læringer med – at gå til andre og verden med en barnlig nysgerrighed, uden at putte andre i kasser og gå ud fra, at vi ved, hvad de mener. Grundlæggende en større ydmyghed i forhold til vores egen uvidenhed og med større selvdisciplin og takt i forhold til vores evne til at dømme andre. Måske er det fordi Tvillingen er tvilling og derfor kan tro, at andre tænker som dem eller er som dem. Men Tvillinger er mere nogle der kan komplimentere hinanden, spejler hinanden på godt og ondt og som kan arbejde synkront og er stærkere sammen.

Det ville derfor heller ikke være underligt, hvis den næste måneds tid byder på 2 af hver. 2 arbejdsopgaver, hobbyer, jobtilbud, dates, osv. Det er hvert fald det meget klassiske udtryk af Tvillingen.

Tvillingen er her for at bygge bro. Bygge bro mellem synspunkter, mellem hoved og hjertet, mellem det maskuline og det feminine, mellem vores bevidsthed og sjælen. Og al det kan kun ske via højtudviklede kommunikationsevner. I esoterisk astrologi er den højeste vibration af Tvillingen faktisk også derfor forbundet med planeten Venus.

KOMMUNIKATION FRA HJERTET 💛💖

Så måneden er fantastisk til kærlig kommunikation. At få åbnet vores hjerter og åbne andres hjerter via kommunikation. At balancere det intellektuelle med det følelsesmæssige. Og at huske, at der i en relation minimum er 2 sandheder, og at vi må respektere det der føles sandt for andre, selvom det ikke føles sandt for os. Uden at dømme det, eller tro vi ved bedre.

At kommunikerer fra hjertet kræver et stærkt center, en følelse af indre styrke og ro. Alt det som Chiron i Vædderen forsøger at lære os, og alt sammen forbundet til vores Solar Plexus chakra – Tvillingen er nemlig også forbundet til farven gul

Solar plexus chakraet anses som porten til hjerte chakraet. Det er først, når solar plexus er fyldt helt op, vi for alvor kan åbne vores hjerte helt.

Planeten Mars og planeten Neptun betragtes af nogen, som de to tvillinger der regerer solar plexus, som den ”twofaced” joker som man ikke helt ved, hvor man har, eller den indsigtsfulde, brobygger mellem synspunkter.

Mars som den hurtige/utålmodige, insisterende, støjende, ustabile, snakkesaglige, krigeriske/vrede stemme (i den lave oktav) og Neptun som den kærlige, tilgivende, empatiske, reflekterende, tålmodige og fredsommelige og lyttende (i den høje oktav). Eller Mars som den nysgerrige, powerfulde, stærke, rolige, initiativrige, engagerede, beslutningstagende stemme i den høje oktav og Neptun som eskapisme (vi undlader at svare), frelser, offer, rastløshed, forvirring/ desorientering/ubeslutsomhed og uro i den lave oktav.

Så denne her kommende måned er perfekt til at styrke vores solar plexus (sætte grænser, stå stærkt i vores power, passe på det bløde i os) for at vi kan åbne vores hjerte chakra (møde andre og os selv kærligt og med omsorg og stå stærkt i vores sårbarhed).

Det er også en god måned, at være åben for, hvad vi kan lære om os selv, når vi ser vores ubevidste/underbevidste spejlet i andre via deres reaktioner, overbevisninger, tanker og ikke mindst i deres kommunikation. At være åben overfor andre og nysgerrige på dem der tænker anderledes end dig selv. Jupiter står stadig i Skorpionen, så der er stadig noget i relation til vores skygger og tillid til andre/tilliden til os selv der danner et bagtæppe for det hele. Det vil sige, at vi kan lære virkelig meget om vores egne skygger (om hvordan vi ubevidst taler til os selv), ved at observere hvordan andre kommunikerer med os. Og samtidig kan vi lære enormt meget om andre, ved at spørge, hvorfor de siger det, de gør. 💖

Foto Rodion Kutsaev, Unsplash