SOLEN I VÆDDEREN OG ENERGIEN FOR 2019 ER NU I GANG

Når Solen går ind i Vædderen samtidig med forårsjævndøgn, betyder det også, at vi skyder det nye astrologiske år i gang. At energien som 2019 bringer med sig, de læringer og de budskaber der hører med her, nu begynder at mærkes. 2019s energi kan du læse mere om her. Måske du kan huske, hvad der skete i marts 2018, og se tilbage på hvordan de følelser og ting der opstod der, i høj grad var generelle emner for 2018.

Vædderen er det første tegn, forbundet til det at være menneske, til vores krop, til nye ideer og tanker, til at gå i forreste linje og kæmpe, tage risici og chancer. Den er forbundet til Mars og dermed til en meget klar yang energi.

Og når vi så har en fuldmåne på samme dag (hvilket ikke er sket siden 1981) og et aspekt vi ikke har haft siden 1969, så er energien altså lidt ekstra intens.

HAR DU OGSÅ EN UD AF KROPPEN AGTIG OPLEVELSE PT. ELLER ER BARE MEGET I DIT HOVED FOR TIDEN?

Faktisk har næsten alle dem jeg taler med (inkl. mig selv og alle de skønne mennesker der mødte op til Moon Talks i går) problemer med at føle sig meget ”ude af kroppen” agtige, følelsen af at være alt for meget i sit hoved, hovedpine, ikke være tilstede, at man ikke kan sove, fordi tankerne kører både med gode og svære ting. Og på ingen måde særlig groundet, på trods af både Mars og Saturn står i jordtegn.

Rigtig, rigtig mange af os, har når følelser og omstændigheder omkring os, har føltes svære, lært fra vi var helt små, at dissassociere fra os selv. For at passe på os selv. Vi har ikke lært at håndtere de svære følelser, smerten, og vi har for at beskytte os selv, fløjet ud kroppen. Merkur retrograd i Fisken, får al det ubevidste frem, og det her er et grundlæggende sår, som rigtig mange af os har med. Et sår der handler om, at det gjorde for ondt at være menneske og mærke sin krop, så man flyver lige lidt væk. Enten ved at flyve op i hovedet og blive helt handlingslammet og overvældet af information, ind i spiritualiteten, søvnen, drømmen, eller ved at forsøge at undgå enhver form for refleksion og følelser, og bare handle os ud af det så hurtigt som muligt, ofte ved at skubbe andre væk. Og det er ok. Vi har som sagt forsvarsmekanismer for at beskytte os. Nogle af dem, har blot passeret sidste udløbsdato, og blokerer os fra at opnå det, vi egentlig ønsker, og så det er tid til at slippe dem.

Det sår ser vi nu, for at det kan heles. Solen i Vædderen og Månen i Vægten møder Chiron som det allerførste aspekt og de har ikke mødtes her siden 1969. Det er en mulighed for at møde os selv og hinanden på en ny måde, at begynde at se på det at være menneske på en ny måde, med en ny bevidsthed, om smerten ved at være menneske og muligheden for at hele et nyt lag af den smerte. For med denne her opmærksomhed på forsvarsmekanismer, på hvad der sker, når vi ikke lærer at håndtere svære følelser, kan vi hele vores børn og de kommende generationer. Chiron i Vædderen kan du se meget mere om her og her

Og for de fleste af af os, selv, er det det her med at komme tilbage til kroppen, groundingen, jorden, vi bliver kaldet til de næste 7 år, og med særligt fokus de næste 2 år, at finde denne her balance mellem at tænke store spirituelle tanker, og samtidig være menneske på jord, med de følelser, den kæmpe glæde og den smerte, det nu involverer. Vi skal have både hoved, følelserne og kroppen med. Hovedet volder sjældent problemer her til lands, følelserne fik vi lov at grave dybt i 2018, og hvorvidt det hele så går op i en højere enhed i 2019 afhænger nok af, hvor meget du har fået kroppen, groundingen eller grænserne, med undervejs. Hvis det ikke har haft den store plads, skal det i fokus nu.

Og med Solen i Vædderen er det et fantastisk tidspunkt, at gå til tingene på en ny måde. Særlig det der er i vores indre, med Merkur retrograd i Fisken og med en fuldmåne midt oveni, der minder os om alle livets polariteter og ubalancer og kalder os til de svære følelser.

Hvornår skal vi instinktivt handle, selvom alt dirrer i os for at lade være, og hvornår er det bedre, at lade krybdyrhjerne køle lidt af og agere frem for reagerer. Hvornår skal vi vælge os selv og tænke mest på vores egne behov, og hvornår vi skal til at åbne os for andres. Hvornår skal vi lytte på hvad, andre har at sige, og hvornår er det bedst at stikke fingrene i ørerne og lytte på vores egen indre stemme. Hvornår skal vi turde tage en risiko og springe ud i det, og hvornår er det måske meget godt, lige at overveje en ekstra gang og indhente lidt flere oplysninger. Hvornår vi skal sætte en grænse og sige fra, og hvornår vi måske skal kigge indad i stedet for at bebrejde andre. Og er der tidspunkter, hvor vi føler os mere ensomme sammen med andre, end når vi blot er alene med os selv? Der er ingen sandhed, intet rigtig og forkert. Kun det svar der er rigtigt for dig. Mit bud er, at det er det svar der får dig lidt ud af din comfortzone.

Energien lige nu handler meget om at anerkende, at vi har behov for andre, men lige så vigtigt, at de har tilsvarende lige så meget behov for os. Og at vi nogle gange skal opbygge en indre styrke, og være lidt alene for både at anerkende andres værdi og ikke mindst vores egen. Og så er det lidt en test af om vi har forstået det vi skulle lære i 2018 – mellem yin og yang, har vi set sandheden om os selv, og vores egne ubalancer.

ALLE TEGNENE BYGGER VIDERE PÅ HINANDEN

Alle tegnene bygger videre på hinanden i en lang spiral. Så hvordan, vi håndterer Vædder energien, om det er et højt udtryk, hvor vi er gode til at sætte grænser, passe på os selv, styrker andre, og kæmper for det fælles bedste, eller det lave udtryk, hvor vi konkurrerer med andre, og tror vi skal kæmpe om ressourcerne med dem, hvilke overlevelsesmekanismer og strategier vi har med, starter faktisk allerede i Fisken.

Har vi tillid til livet og andre, eller har vi en grundlæggende mistillid til, at livet og andre vil os det godt? Er vi bange for følelser (særlig følelsen af smerte), eller har vi lært at anerkende dem, være i dem og lært at håndtere dem, så de sjældent overvælder os. Har vi ubetinget kærlighed til os selv, og dermed til andre, eller er vi i verden med en tro på, at vi altid skal ofre noget af os selv. Har vi en følelse af dyb forbundethed med andre, eller føler vi os isoleret. Har vi lært vi skal frelse andre, eller ved vi at alle må frelse sig selv. Det er lige præcis den slags temaer, der er helt essentielle at dykke ned i de næste par uger, sammen med Merkur retrograden i Fisken, hvis vi gerne vil have mest muligt ud af den kommende måned med Solen i Vædderen.

 Og alle de temaer hænger selvfølgelig sammen med vores allerførste relation, den til vores forældre. De ubevidste mønstre vi har med afspiller sig igen og igen og igen, så hvis de temaer og overbevisninger, tanker og følelser der blokerer os kan løftes af (og det kan de, du skal blot blive opmærksom på dem), så kan du møde verden på en helt ny måde. Og skabe en helt ny form på dine relationer.

TEGNENES SPILL-OVER EFFEKT PÅ HINANDEN

Fordi alle tegnene hænger sammen på den måde, og har en spill-over effekt - kunne man sige - på hinanden, kan det, at arbejde med et tegn, pludselig give et adgang til et nyt udtryk af et andet tegn, der igen åbner et nyt perspektiv til et tredje tegn osv. osv.

Og da vi alle sammen består af alle 12 tegn, så er det netop med den viden og med ønsket om at give jer de bedste muligheder for at udnytte potentialet i jeres liv, at jeg har skabt onlinekurset Dit Indre Univers. Et tegn/en energi om måneden, hvor der er plads til refleksion, og at komme bag-ud.

I dag er sidste dag for at få en bonus til en værdi af kr. 500, med, når du køber kurset. Bonus’en er en samtale med mig, hvor vi afklarer, hvordan du kan anvende kurset mest optimalt og hvilke fokus punkter, du kan have undervejs. Kurset starter den 30/3.  

Billede af Aaron Burden, Unsplash