SOLEN OG MERKUR I FISKEN - DET HANDLER OM ACCEPT OG OVERGIVELSE

I dag går både Solen og Merkur ind i Fisken. 

Det varsler nu en helt anden energi end Vandbærerens luftighed. I januar havde vi en overvægt af jord og vand, og her i slut februar og marts får vi samme overvægt. Og efter 2 fuldmåner i januar, og ingen i februar, så er der igen to fuldmåner i marts. Så vi skulle åbenbart bare lige op og trække luft før vi skal ned og svømme videre. Både Solen, Merkur, Neptun, Chiron og Venus står her, og om et øjeblik også Juno. Altså et stellium og massivt fokus på Fiskens energi.

Fisken er det sidste af de 12 tegn og derfor forbindes med afslutninger. Ikke nødvendigvis som i endegyldige afslutninger, langt fra, men som de cykliske afslutninger vi har i vores liv, for at noget nyt kan starte. En graviditet der slutter fordi livet med et barn starter, et boligskifte, et jobskifte, en del af os selv der er forbundet med det gamle år, som vi lægger bag os, for at gøre os klar til et nyt år.

MERKUR I FISKEN 🐬
Al Merkurs logik og orientering om detaljer og information bliver en del mere diffus i Fisken. I Fisken bliver vores kommunikations stil mere subtil. Merkur befinder sig ikke vildt godt her, så han bliver mere stum og får sværere ved at udtrykke sig.

Vi lægger mere vægt på vores intuitive fornemmelse, end det der reelt bliver sagt. Vore kommunikation kan måske opleves som upræcis eller, at vi skifter mening. Men Merkur i Fisken tager så meget information ind på alle niveauer, at det kan være svært at holde fast i én mening længe. Fisken bryder sig ikke om cold hard facts” eller træffe hårde beslutninger, de vil hellere følge deres intuition og gå med flowet. Derfor kan Merkur i Fisken også være den der fortæller dig det, de tror du gerne vil høre, for at få dig til at føle dig så godt tilpas som muligt.

Fisken har stor empati og det afspejler sig i deres kommunikation. De kan måske fremstå bløde, uorganiserede og ubeslutsomme i deres kommunikation for andre, og det kan give dem betegnelser som naive, da de også er meget tillidsfulde, og sjældent tænker negativt om nogen. Til gengæld kan de ofte føle stor skyld, ofte over ting, som ikke er deres ansvar eller som der fra udefrakommende ikke er årsag til at de skal føle sig skyldige over/ansvar for. Dette kan hænge sammen med, at Fisken ikke altid er god til grænser. Hverken selv at have dem eller mærke andres.

Husk, hvis du har meget Neptun indflydelse i dit horoskop, meget 12. hus (eller i et fælles horoskop med en anden) eller har meget Jomfru i dit horoskop (hvor dualiteten med Fisken kan mærkes), kan ovennævnte områder blive særligt forstærket den næste måneds tid.

At kæmpe imod den energi de næste godt 2 uger vil være spildt. Så lad være at presse folk for et klart svar, at kritisere folk for at være uorganiseret (medmindre det tager overhånd), kræve, at folk bliver mere direkte og mindre subtile i deres kommunikation eller hele tiden ville forbedre noget. Der kan være mange svar ala ”måske”, ”det ved jeg ikke” eller ”det afhænger af”. Den bedste måde, er at gå med det. Det kan være svært at få det et krystalklart svar, men arbejd med det og med din intuition, så er svaret måske ikke så svært at gennemskue endda. Øv dig i at lytte og glem to-do-listen lidt. Øv dig i at kunne se en sag fra to sider. Og giv plads til følelserne i kommunikationen. Husk empatien, men glem ikke grænserne helt, og hvis følelserne tager overhånd på en negativ måde, så spol tilbage, og se på hvad der er facts.

Derudover skal man nok holde et vågent øjne med, hvornår fantasi og virkelighed bliver lidt for sammenblandet, da Fiskens dårlige side netop kan være at gå lidt for meget med følelserne og forestillingsevnen og påstå det er sandheden, at have en kommunikation præget af offer/redningshelt dynamikken, dvs. enten gøre sig selv til offer eller ville redde andre, at blive grænseløs i sin kommunikation eller føre andre/selv blive ført bag lyset med en indirekte/subtil kommunikation.

Alt kommunikation omkring spiritualitet, meditation, kreativitet, dans, kunst, musik, film og empati (f.eks. nødhjælp m.v.) vil til gengæld virkelig blomstre.

SOLEN GÅR OGSÅ IND I FISKEN 🧚‍♀️
Når det ikke kun er Merkur men ogå Solen, mærkes Fiskens energi som den dominerende energi. Vi går fra det logiske intellektuelle vandtegn Vandbæreren til den emotionelle, intuitive og meget sensitive Fisk. Der hvor vi har været mere uafhængige og distancerede, kan nu blive svært at opretholde med Fisken, da den grundlæggende ønsker at smelte sammen. Hvis du har nogle meget firkantede grænser eller idéer, kan Fisken derfor hjælpe til at opbløde disse lidt, mens hvis du omvendt har svært ved at sætte grænser (og derfor har rigelig Fiske indflydelse allerede), bør du måske være ekstra opmærksom på, at grænserne ikke skrider helt, og du ender et sted, du ikke selv ønsker.

Fisken er netop på grund af denne grænseløshed fantastisk til kreativitet, fordi verdener flyder sammen, men også at vise empati, medmenneskelighed og selvopofrelse og dette er derfor også nogle egenskaber vi og verden kan øve os på den næste måned.

Derfor er der også nogen der opfatter Fisken som svag, men det kunne ikke være mere forkert. Det tager virkelig meget indre styrke, indre ro og indre tillid at tillade og acceptere at tingene flyder i det tempo de gør, væk fra en, mod en, uden at forsøge at kontrollere det og uden at kompromitere dine grænser. At acceptere et tab og for alvor give slip. 

Det er derfor også blevet tid til at se på, om der er ting tilbage i vores liv, vi er nødt til at give slip på for at give plads til det nye. Og det betyder ikke en masse aktiv handlen, det betyder ofte ikke at gøre noget. Ikke at kontrollere, ikke at ringe/skrive, ikke at kæmpe for noget som flyder væk fra dig. Nogle gange kan det selvfølgelig godt være handling i form af en forårsrengøring, hvor der skal ryddes op og smides ud, som igen kan være en katalysator for at slippe gamle følelsesmæssige bånd. Al den energi, de tanker, de handlemønstre der er negative, eller måske blot fastholder der i fortiden, eller blot til året der er gået, alt det der afholder dig fra at gøre det du drømmer om, og realisere den du er, må vaskes væk. Fisken giver slip på en rolig og meget flydende måde. Der kan sagtens være store følelser involveret og masser af tåre, men det er sjældent en kamp (som f.eks. i Skorpionen). Der er mere tale om en overgivelse til noget større. Floden kommer og fylder ud der, hvor der nu er tomt.

At læse det her kan godt gøre en ekstra bevidst og man kan begynde at tænke over, hvor der skal slippes. Det er slet ikke nødvendigt. At give slip sker bare. Fordi det nu er tid. Fordi Solen står i Fisken. Fisken handler også om det ubetingede. Det er her du er nødt til at gøre noget, elske noget, yde noget ubetinget, uden forventning om at få det mindste igen. Og uden at føle dig udnyttet eller ende som offer. Grænsen er hårfin. 

Derfor kan Fisken også ende ud i eskapisme (fordi sensitiviteten bliver for voldsom) og helt miste retning eller i et meget lavt udtryk have et meget afslappet forhold til sandheden. For der er altid noget større der trækker i Fisken. Helt at opgive egoet og overgive sig til det større. Fisken kan altid sætte sig ind i andres følelser og der hvor de kommer fra, og hvad der er sandt/falsk eller realitet/illusion kan derfor være meget diffust. Fisk kan sanse alle følelser hos andre (har jeg ladet mig fortælle fra et par Fisk), de kan bare ikke altid skelne imellem om de er årsag til dem, eller for den sags skyld om det er deres egne. Og det kan nogle Fisk, så bestemt også bruge til deres fordel og manipulere andre med.

Med Fisken har du ligesom med de andre tegn to valg, den høje eller lave energi. Du kan føle dig hjælpeløs, når du blot flyder med strømmen, oplever at din tro på det gode/idealer og empati bliver udnyttet eller illusionerne brister. Eller blot føle dig overvældet og drænet. Men hjælpeløsheden er en del af illusionen. For du kan også vælge at transcendere den og give slip på følelsen. Vælge de personer fra der dræner dig, ikke længere se dig selv som offer, og vælge at takke for at illusionen er bristet, gå med flowet i tillid, så du nu kan bygge op fra et mere realistisk ideal.
Men du har brug for ro for at kunne det, så sørg for at afsæt rigelig tid til søvn, meditation, stilhed og rolige fritidsbeskæftigelser, så du kan lade op.

Så giv slip og lad Universet vise vejen, og hav tillid til, at det der skal slippes bringer dig præcis derhen, hvor du skal være 🙏

CHIRON I FISKEN - DE ALLER SIDSTE BØLGER 🌊💖Endelig så er denne måned, den sidste, hvor Solen og Merkur og Venus står i Fisken mens Chiron også står her. Chiron har stået her siden april 2010, og vi har nok hver i sær måtte arbejde meget med at hele med gamle sår, følt dem genåbnet igen og igen i det område, hvor vi har Fisken, indtil vi nu – forhåbentligt har fået greb om, hvad det var Chiron i Fisken forsøgte at lære os.

Den var nødt til at lære os om smerten netop der i vores horoskop, så vi kunne transcendere smerten, ofre noget for at komme ud af offerrollen og se verden fra et nyt perspektiv. Måske et perspektiv, hvor vi ikke gør ting mod hinanden, men har valgt at leve de oplevelser, da det er en del af vores sjælskontrakt med hinanden. Fordi vi skulle lære om tilgivelse, om ubetinget kærlighed og om accept. Fordi oplevelserne er nødvendige for at forme os og give os muligheden for at udleve vores livsformål. 🙏🏻

I mine sessioner plejer jeg altid at sige, at det område, hvor man har Fisken, skal man selv eje og besidde Fiske egenskaber, ellers vil man møde det fra omverden og føle, at tingene og relationerne har det med at flyde ud mellem fingrene på en, og give følelsen af, at man kan ende som offer, magtesløs, gang på gang. 🌊

Mit håb er nu, at noget mere vil hele i det her område i løbet af den næste måned. Og det kan kun hele gennem accept og overgivelse. Man kan nok ikke forvente at såret heler fuldstændigt, eller der vil hvert fald nok stadig være et ar. Men vi har formentlig klaret skærerne og gør os nu klar til, at Chiron kan lære os nye ting i Vædderen. 🙏🏻