URANUS I VÆDDEREN – ET LILLE TILBAGEBLIK

Uranus er næsten færdig med sin tur gennem Vædderen. Hvor den startede i 2010, og har befundet sig stabilt i fra 2011 og til i næste uge. Den kigger tilbage i Vædderen fra november 2018 til marts 2019 og er så i Tyren stabilt fra marts 2019 til 2026.

Uranus i sin højeste egenskab vækker os til en højere bevidsthed omkring os selv og livet for at sætte os i forbindelse med vores indre sandhed, originalitet og opfindsomhed.

Uranus i sit laveste udtryk, skaber bare kaos, oprør for oprørets skyld og forandring uden noget større formål og kan hurtigt ende i ekstremerne.

Siden 2010 har vi alle oplevet den i Vædderen. Hvor vi er blevet vækket til større mod til at vise verden hvem vi er eller til at håndtere forandringer og kaos, større handlekraft til kamp for os selv/vores overlevelse eller noget større end os selv, vi er blevet vækket til vores individualitet til kernen af dem vi er, og vores indre styrke men også til en højere bevidsthed og til nye idéer og opfindelser. Vi har mærket vreden, uroen, utålmodigheden og det egocentrerede. Enten i os selv eller andre. Og andre har vækket os, og vi har vækket dem. Noget har påført os smerte (nogle gange skal vi føle, hvis vi ikke kan lytte) noget har helet noget dybt i os. Med Chiron i Vædderen er der håb om, at den del der har påført os smerte, måske kan heles henover de næste år. 

For at give konkrete eksempler, så følger lidt her, der både gælder for soltegn og ascendant og måske også månetegn (hvert fald i mit tilfælde):

Vædderen – er blevet vækket til at genfinde/genopfinde sig selv. De er nærmest blevet en ny person

Tyren – Vækket til det ubevidste, så det blev gjort bevidst. Vækket til spiritualiteten til behovet for ro, tilbagetrækning, accept og tilgivelse.

Tvillingen – Vækket til venskaber og pladsen i samfundet/gruppen/familien. Har gjort sig fri af tidligere bånd og har fundet sin tribe.

Krebsen – Vækket til sin ydre status. Er blevet vækket til en anden karriere, til at tænke anderledes professionelt.

Løven – Vækket til at slippe gamle overbevisninger og livsopfattelser. Vækket til at se verden i et nyt lys, måske gennem ny læring og nye uddannelser. Vækket til at undervise

Jomfruen – Vækket til sine egne og andres skygger, seksualitet, intimitet og til forandring/transformation ved at se sin frygt i øjnene.

Vægten – Vækket til partnerskaber, redefinering af dets betydning.

Skorpionen – Vækket til at tænke på en anden måde omkring helbred og krop og kost, og omkring daglige rytmer og rutiner og det at yde service.

Skytten – Vækket til at udtrykke sit sande jeg, til kreativitet, til hobbyer og til at skabe noget (virksomhed og/eller børn)

Stenbukken – Vækket til at gentænke alt vedrørende familie, bolig og dit indre fundament. Vækket til ens følelsesmæssige bagage.

Vandbæreren – Vækket til nye tankemønstre og overbevisninger, en ny måde at kommunikere på. Vækket til at finde sin egen stemme.

Fisken – Vækket til redefinering af sine værdier og selvværd, til dit pengemindset og dine materielle behov.

Uranus i Vædderen har derudover i lidt større perspektiv også vækket os (og meget af det i sammenhæng med Chiron i Fisken, der repræsenterer vandet, vores følelser og i høj grad de ubevidste, det grænseløse, kreativitet særligt film, fotografi og dans, spiritualitet og alderdom og eskapisme/afhængigheder, fantasi, drømme) – her er nogle eksempler, måske I kan finde flere.

Vores egoisme i forhold til plastik (opfindelse) forurening af naturen

Opblomstring af en grænseløs (nomade) iværksætterkultur

Undgåelsen af smerten ved fødsel, og opblomstring af private tilbud til større omsorg i forbindelse med fødsel og graviditet

Selfie kulturen

Grænseløs anvendelse af vores persondata/oplysninger om vores identitet

Manglende stillingtagen/indblanding i borgerkrigen i Syrien/Krigen i Syrien

Flygtningekrisen (grænseløse vandringer af mennesker)

Fly der forsvandt i havet

Plejehjemsrobotter

En spirituel vækkelse

Yoga kulturen/mindfullness

Valget af Trump

Grænseløs anvendelse af nye opfindelser (smartphones m.v.)

Større empati forbundet med smerten ved at være den man er (køn, alder, seksuel orientering, race/farve)

Anvendelse af religion/spiritualitet til at dominere andre med, herunder seksuel dominans, eller som grundlag for at øve vold mod andre (ekstremisme)

Skoleskyderier forårsaget af undertrykte følelser

Mange uforklarlige dødsfald blandt yngre atleter i elite/konkurrence sport (fodbold, cykling m.v.)

Oscar vindende film i perioden: The Artist, Argo, 12 years a slave, Birdman, Spotlight, Moonlight, The shape of water – temaerne er ret tydelige her.

Foto af Darius Bashar, Unsplash