VENUS I VÆDDEREN 🔥🔥

VENUS I VÆDDEREN

 

I nat gik Venus så ind i Vædderen efter at have taget en tur gennem Fisken. Den sidste tur med Chiron med om bord.

Mit bud er, at det feminine i os alle (både mænd og kvinder) endelig er nået til enden af vores trængsler ift. det gamle sår (Chiron), vi har båret rundt på. Enten føles det helet. Eller også er vi nået til en situation, hvor vi ikke orker mere. Det er er ikke det værd længere at blive ved at sætte os selv i en position, hvor vi åbner det, og forventer at andre skal hele det. Ikke at det ikke skal åbnes og heles, men måske heler vi det kun ved at agerer anderledes og træde ud af vores mønster og have fokus på at hele det selv. Vi heler det ikke ved at holde fast i negativitet, frygt og gammel smerte, og ikke mindst blive ved med at identificere med det. På den måde gør vi blot os selv til ofre for vores sår, ikke som ejer af vores sår. Vi er nødt til at slippe følelsen af svaghed ved at have et sår. Vi er nødt til at finde følelsen af styrke ved sårbarheden. Og det gør vi kun, hvis vi tager det alvorligt. Passer på det, ejer det og ikke ved enten ikke at lade som om det ikke eksisterer eller ved at lade andre tage det med på tur og give dem magten til at hele det eller såre det.

Det feminine i os alle sammen gider ikke mere pis – so to speak. ❤️💥 Og så er det jo så passende, at Venus går ind i Vædderen. Fra det aller mest yin til det aller mest yang. Og den øvelse har vi nok brug for lige nu, da der stadig er 4 planeter tilbage i Fisken og en nymåne i Fisken der venter.

Venus i Vædderen er ikke Venus favorit sted. Faktisk er det det tegn, hvor Venus er i sit "detriment", og derfor har sværest ved at udtrykke sin energi. Venus symboliserer den feminine energi, og trives derfor også bedst med det mere passive, modtagende og bløde. Vædderen står for det omvendte (da dens regerende planet er Mars), dvs. initiativet, det selvhævende, det konkurrencepræget, det aggressive.

Og hvordan kan Venus så bruge Vædderens energi på den bedste måde? Venus kan finde modet her.

Modet til at tage initiativet, ikke være bange for at være opsøgende, proaktive, og skille sig ud enten på kærlighedsfronten eller vedrørende mode, skønhed eller på et kunstnerisk, kreativt område. Vi er ikke bange for konkurrencen her, vi ved, hvad vi er værd, og tør stå frem med det. Faktisk trives Vædderen bedst i konkurrencen. Den vil være den første og den bedste, og bliver kun motiveret af det. 

Det feminine/Venus i os alle skal nu stå stærkt i sin power og gå efter det som Venus drømmer om. Eje sine gaver og sin identitet. Og være til stede lige nu. Ikke lytte til andre eller ens egen frygt men kæmpe for det, som vi tror på, og bruge alt sin vilje styrke her.

Det handler også om at tydeligere give udtryk for, hvad du vil have, og hvad der er godt for dig. Så måske er det tid til at stille nogle spørgsmål. Er du glad? Enten så er du, eller også så er du ikke. Enten er du tiltrukket af noget, eller også så er du ikke.

For dem der naturligt udtrykker sig bedst i Venus modtagende passive energi, vil det derfor være et skub ud af komfort zonen, mod at tage initiativet. Gå efter det de vil have uden omsvøb. For dem der ingen problemer har med at gå efter det de vil have, vil Vædderen her give lidt mere energi, og det man skal passe på er impulsiviteten, utålmodigheden og aggressionen, der ofte vil være knyttet op på vores ego. Vi glemmer at holde balancen og de andres interesser for øje, og ønsker kun at pleje vores egne. Så hold øje med, hvor du handler impulsivt, særligt hvis du går og keder dig. Vædderen elsker øjeblikkelig tilfredsstillelse og kan være meget utålmodig og hurtig miste interessen igen.

Det vil sige vi kan opleve, at vi tager initiativ på en masse områder, og gerne vil have, at tingene skal gå hurtigt, og kan ende med at blive små aggressive og egoistiske, hvis tingene ikke lige bevæger sig efter vores hoved, eller i det tempo, vi ønsker. Faktisk skal vi måske være særligt opmærksomme på, at det feminine/Venus ikke kopierer det lave udtryk af Vædderen og bliver dominerende, ”my way or the highway”, utålmodige og pushy, og ender i en ”dig mod mig/os mod dem” tankegang.

Så hold fokus på dig selv. Giv dig selv værd og kærlighed og sæt dine egne ønsker først. Man må gerne gå efter drømmen. Men husk det ikke nødvendigvis skal være på bekostning af andre, eller ved at dominere. Alle har hver deres rejse i hver deres tempo. Så sæt dig selv først uden at glemme omsorgen for andre helt.

Og så er der en anden skygge ved Venus i Vædderen. Nemlig at Vædderen tror den skal klare alting selv. Den er "opdraget" til at tingene kun bliver gjort, hvis den gør det, og til at tage ansvar for at drive det hele frem, og handle sig ud af kriser. Og det er en fantastisk egenskab. Men det lader ikke meget plads til sårbarhed og tilliden til, at vi kan støtte os op ad andre. Så i stedet for at udtrykke Venus i Vædderen som vi altid har gjort, så var det måske på tide - i lyset af energien for det her år - at prøve at finde ud af, om det egentlig mod i situationen ligger i at åbne os, stå ved at det er svært og mærke alle de følelser der er knyttet til at stå der, hvor du står. Og huske at man gerne må bede om hjælp fra andre, også selvom man er kriger, da en hær altid står stærkere end én enkelt kriger. Det vil jeg hvert fald øve mig på.

Denne her ild energi blandet med vandenergien fra Fisken og Jupiter i Skorpionen kan give give sådan en ”fuld kraft fremad” energi og så behovet for at gemme sig og trække sig tilbage bagefter. Det vil sige at den udadtil måske godt kan opleves som blandede signaler, indtil vi når slutningen af marts.

Med Venus i Vædderen bliver relationen til Mars i Skytten måske lidt mere harmonisk. Til gengæld er hverken Jupiter, Pluto eller Saturn helt i harmoni, og det kan derfor godt give sig udtryk i magtkampe eller konflikter eller begrænsninger, medmindre man forstår at arbejde med planeternes/tegnenes høje udtryk

Med Merkur i Vædderen samtidig, er kommunikation i overensstemmelse med det vi begærer eller ønsker os. Vi skal faktisk sige det for at få det. Så det kræver, at vi giver udtryk for, hvad vi ønsker os, for at vi kan opnå det.  Stiller krav – ikke urimelige eller selvcenterede krav, men krav til det, vi gerne vil have. Der er stadig meget Fiske energi – så måske skal vi til at stille lidt krav til det Universet? Være tydelige om, hvad det er vi ønsker at tiltrække, for at vi kan få det. Og med fuldmånen i Jomfruen in mente, måske også huske at være specifikke.🖊