VENUS RETROGRAD i SKORPIONEN OG VÆGTEN

Fredag den 5. oktober, går Venus retrograd i 10 grader Skorpionen. Venus retrograder er særlige, fordi planeten er en af de personlige, dvs. dens cyklus er relativ hurtig, da den kun står i et tegn en måned af gangen, som f.eks. Merkur også gør. Dvs. vi mærker Venus energi meget tydeligere end f.eks. Saturn eller Jupiter.

Samtidig med det så går Venus kun retrograd, hver 18 måneder, så de to ting kombineret gør, at er påvirkningen langt mere tydelig end andre planeters retrograd. Og hvert fald lige så tydelig som da Mars gik retrograd i sommer.

Retrograd vender energien indad og begrænser den og/eller får det, som vi har undertrykt til at boble op til overfladen. Derfor er retrograd perioder så gode for selvrefleksion og større selvbevidst, fordi perioden giver et ekstra skub til det og dermed også kan flytte os meget hurtigere end i andre perioder. Og med Skorpionen i spil, er det formentlig lidt flere "skyggesider" der skal luftes ud i. Hvordan egoistiske behov kan pakkes ind i charme og "jeg gjorde det for din skyld" f.eks.

DE 7 DØDSSYNDER
Når energien er retrograd og vil have os til at gøre al det der starter med ”gen” og ”re”, så får den nemlig også også belyst skyggerne, ved den planet der er retrograd. I det her tilfælde Venus. Og Venus nede i sit aller laveste udtryk står vist nærmest for 6 af de 7 dødssynder. Hovmod, griskhed, nydelsessyge, misundelse, fråseri og dovenskab. De af jer der har fulgt med et stykke tid, ved at energien i ordene ”synd, skyld og skam” ikke lige er noget, jeg er top begejstret over. Der ligger et element af dom over andre og os selv i de ord, som jeg ikke kan stå inde for. Men ansvar kan jeg godt. Og når jeg nævner de 6 dødssynder, så er det fordi de meget godt repræsenterer der hvor der er gået lidt for meget Jupiter, dvs. ekspansion i livets glæder, og vi måske skal tænke lidt mere Saturn. Ansvar og erkendelse af skyggerne.

Og yep, Jupiter står netop sin sidste måned i i Skorpionen, hvor Venus også står – så mon ikke der er en sammenhæng.

Når Skorpionen er i spil, så er der altid noget der skal forvandles. Fra larve til sommerfugl, fra død til genfødsel, og ofte kun ved, at vi tør tage en tur ned i underverdenen og se på det vi har gemt væk dernede. Det behøver jo ikke kun være skygger, som ikke-positive sider, det kan jo også være vi har valgt at fortrænge alt det ”ikke pæne/ikke gode” i os selv og/eller vores relationer. Måske har vi endda fortrængt det, vi ønsker os allermest, fordi vi betragter det som ”tabu” eller forkert. Og med Skorpionen har hemmelighederne det med at komme op til overfladen.

Måske kommer skjult gæld eller en mindre ansvarsfuld måde at håndtere penge på frem i lyset, eller måske kan den hemmelige affære ikke længere skjules. Eller måske pakker du dit behov for magt og kontrol at få dine egne behov opfyld, ind i charme og manipulation

Præcis som Mars retrograden er Venus retrograden her for at vise os de sår, vi stadig har, der er nødvendige at hele, for at vi kan få et mere balanceret udtryk af Venus og dermed træde ind i en version 2.0 af os selv. Ingen får lov at springe over trin på livets trappe i det her år. Det udviklingstrin vi ikke har været på, fordi vi ikke måtte/eller gav os selv lov, det kommer op nu.

Sår der er knyttet til Venus, og dermed til kærlighed. Kærligheden til os selv, også vores ”dårlige, grimme” sider, vores selvværd, kærligheden til andre og eller eventuelle blokeringer på at lukke den kærlighed ind. For blokeringer vi oplever i vores kærlighedsliv vil ofte spejle sig i vores forhold til penge og omvendt. Og alle de ovennævnte 6 dødssynder kan føres tilbage til det med selvkærlighed og kærligheden til andre, der har fået et lidt fordrejet udtryk, og som man så forsøger at kompensere for.

Vores værdier, dvs. kerneværdier, kommer måske derfor også i spil. Ligesom spørgsmålet om tillid. Tillid til os selv, til andre, til livet, til universet. Og så vores relationer, for dem kommer vi ikke uden om, når det er Venus. Og det hele skal på den ene eller anden måde forvandles og genfødes.

Hvor gode er vi til at læne os ind i vores Venus - dvs. at turde modtage. At turde være stille/ikke handle og tiltrække ting frem for at opsøge dem. Tiltrække dem, fordi vores energi er så høj, at de kan finde os, og samtidig at vi ikke handler. Det er ligesom lidt svært at få serveret pizza ned gennem soltaget, hvis du kører 200 km i timen, som en klog kvinde, jeg kender, ville sige ❤️

SKAL DU MED EN TUR TIL UNDERVERDENEN?
Jeg kunne skrive en mindre bog om alt det spændende der udfolder sig de næste 40 dage, men det vil jeg skåne jer for. I stedet vil jeg invitere jer til at deltage i min Playshop/facebook live – der bliver en lidt udvidet model denne gang. Jeg har nemlig besluttet, at den her gang skal være mere end blot en video om Venus retrograden, men en gruppe, hvor vi henover de næste 40 dage, mens Venus er retrograd, i fællesskab kan udforske, hvad temaerne for denne retrograd er.

Det vil sige, at I selvfølgelig som altid løbende kan stille spørgsmål i perioden, men bestemt også, at I selv kan dele udfordringer og observationer med mig og de øvrige deltagere. Og husk gruppen er (i modsætning til denne side) lukket, så ingen kan se, hvad I poster, ud over dem der er medlemmer.
Prisen er som altid 95 kr. og du kan sikre din adgang ved at klikke på linket nedenfor eller overføre kr. 95 på Mobile Pay til 47215.

Livevideoen er i aften kl. 19.00 men den bliver liggende i hele perioden, så du kan bare se den, når det passer i dit program.

www.astroswan.dk/onlinekurser/playshopvenusretro