VENUS I SKORPIONEN

VENUS I SKORPIONEN

I går aftes skiftede Venus fra Vægten til Skorpionen.

Og det betyder vi nu har rigtig meget Skorpion energi, da både Venus, Merkur og Pallas står her. Så meget Skorpion energi har vi ikke haft i rigtig mange måneder, faktisk ikke siden november sidste år (det sidste Skorpion energi klingede af i januar i år) – hvilket på en måde igen giver følelsen af, at det er nu 2019 for alvor starter. Alt indtil nu har været en form for prøve periode, trial and error, og tilpasning, for at vi kunne komme hertil og være klar.

Sidst Venus stod her var i september 2018 og den famøse retrograd sidste år, så måske der er noget fra den periode der gentager sig, men med ny viden, større indsigt osv.

Skorpion energien symboliserer død/genfødsel, forvandling, afslutninger og fornyelser så efter at have brugt et helt år nede i dybet i underverdenen på det indre eller ydre plan i 2018, og at kravle ud af det hul i 2019, er vi måske endelig klar til den genfødsel og forvandling økonomisk på kærlighedsfronten, eller selvværdsfronten.

Og vi kommer ikke uden om, at det handler om temaer forbundet til Venus.

Venus i Skorpionen er intens, seksuel, passioneret, med en tendens til at være lidt besættelses-agtig, da hun kan have et næste laser agtigt fokus. De store følelser er i spil her jalousi, passion, hævn, men også intimitet på det aller dybeste plan. Vi vil vide alt. Alle hemmelighederne, alle skyggerne, og det at der er skygger, der ikke altid er pænt eller perfekt er netop noget af det der tiltrækker Venus i Skorpionen. Hun vil kende til dybden og mørket. Hun er forførende, og evner ofte at skabe den tillid der skal til for at andre åbner sig for hende. Dybde og intimitet har vores fokus nu, ligesom det okkulte eller overnaturlige måske også vil tiltrække os. Det handler om at går all in.

Venus her er forbundet med at dele energi med andre, og derfor også med ”andre folks” ressourcer. Forsikringer, lån, gæld, konkurser, arv, bodelinger, banker osv. 

Og så er der masser af ambitioner og ønske om magt i Skorpionen, så det kan også komme i spil. Magtkampe i særdeleshed, hvis der ikke er tillid. For Skorpionen er bl.a. styret af Mars (og Mars står lige nu i Vægten – der er styret af Venus), så det kan give en rigtig interessant dynamik, der bestemt ikke handler om køn.

Dermed kan Venus i Skorpionen netop også kaste lys på skyggerne i vores partnerskaber, relationer, økonomi eller selvværd og da det handler om død og genfødsel er det tid til at se på, hvad der kan transformeres, og hvad vi er nødt til at slippe.

Magt/magtesløshed er en af de temaer, der er forbundet med Skorpionen, og derfor kan det være, at netop magtkampe i relationer, i forhold til økonomi, eller inden i os er i spil henover perioden.

Og temaet omkring forvandling af vores Venus er i spil i hele perioden.

Venus står i princippet i sit ”detriment” i Skorpionen, altså der hvor hun er mindst glad (da tegnet er det modsatte af Tyren, hvor hun hører hjemme. Så en retrograd, kan godt få pustet til skyggerne, både der hvor Skorpion energien bliver for intens og der, hvor vi ikke helt tør den.  

Skorpionen kan bruge forførelse og sex som manipulation for at opnå det den gerne vil. Til at opnå magt. Samle på hemmeligheder, som kan benyttes som våben/leverage, hvis den bliver presset, men aldrig selv vise sårbarhed. Og presse og skubbe indtil den opnår det den gerne vil, uanset hvad andre har behov for. Den er et vandtegn og dermed også grænseløs, og har ikke altid øje for komfortzoner, tryghed og langsommelighed (som Tyren omvendt har). Derfor er den også forbundet med traumer. Men også det at forstå andres svaghed/psykologi og bruge det i mod dem. At analysere andre uden at have fået lov. Skorpionen kan være sort/hvid – er du mod mig eller med mig, og svaghed er hvert fald ikke noget den viser (hvis den er i sit lave udtryk)

Så hvis noget af det her er genkendelige træk, er det måske her der skal sættes ind.

Skorpionen er også dybde, intimitet, ikke mindst med os selv og egne skygger, loyalitet og forpligtelse. Så hvis det med at turde kigge dybt i sin egen bagage, stå ved sine skygger, vise sin sårbarhed, meget firkantede grænser og seksualitet, er der skoen trykker, og der kun er fokus på det genkendelige, trygge og komfortzonen, så er det måske det der skal tages under kærlig forvandling.

Venus vil sikkerhed, harmoni og stabilitet, mens Skorpionen vil skubbe til Venus for at hun kan udvikle sig. Der er altid noget ekstremt over Skorpionen, noget der skubber grænserne. Måske er spørgsmålet også, hvor langt er du villig til at gå for dig selv (hvis du er kvinde), for at vælge dig, passe på dig, og sikre at du har det godt.

Venus i Skorpionen er her for at lære os, at vi kan gå efter vores lyst, og tiltrække det vi ønsker, men vi kan ikke forvente at holde fast i det for evigt. Vi ved aldrig, hvor og hvornår, det er tid til at slippe igen. Jo mere vi higer efter noget, bliver besatte af noget, kræver noget, jo mere magt mister vi. Jo mere magtesløse kan vi føle os. Så jo mere vi kan slippe ønsket om et bestemt resultat, en bestemt proces osv. i os selv eller andre, jo nemmere glider det hele.

Når Pallas og Merkur også står her, ser vi måske lige pludselig mønstrene. Skygger bag vores værd, vores forhold til penge, eller hvordan vi indgår relationer. Vesta i Tyren, vil have os til at forstå, at vi er nødt til at rense vores kroppe, vores omgivelser, vores tanker, vores mønstre for det der er giftigt for os, hvis vi skal kunne bevæge os mod nye begyndelser. Vi kan ikke hele, hvis vi bliver ved at vande os selv, med det samme forurenede vand. Du kan læse mere om gudinderne her https://www.patreon.com/astroswan

Venus første aspekt er til Chiron rx. Så der er noget der kan heles her, men måske skal et sår/en skygge først opdages, før det kan heles. Noget der vedrører utålmodighed, handling, vrede, grænser, eller vores behov for at presse os selv, knokle.