Venus i Vægten

Til eftermiddag går Venus ind i Vægten. På dagen for fuldmånen.

Venus befinder sig virkelig godt i Vægten. Det er her hun kan udtrykke al sin skønhed, al sin værdi og al sin lyst til at sige ja, sammen med andre. Venus i Vægten er nydelse. Værdsættelsen af harmonien, roen, det æstetisk smukke, at alt fremstår smukt.

Spørgsmålet blot hvilke metoder Venus anvender for at opnå den harmoni og ro. Og om Venus rent faktisk har forstået at alt handler om balance, så der intet lys er uden mørke. At det også handler om at finde skønheden i hverdagen, i det grimme. For polariteten her er til Vædderen. Vædderen der kan være mest optaget af sig selv. Og det kan smitte af på Venus i Vægten.

Der kan være meget ”noget for noget” adfærd, manipulerende og beregnende adfærd for at opnå det, hun ønsker om det så er kærlighed eller følgere på Instagram – hun ved hvad der virker. Hun ved hvordan folk skal tales til og charmeres, og hun er god til det ved hjælp af ros og ved at drysse sukker ud over det hele. Men energi lyver ikke. Og modtagere kan mærke om det bare er ord, eller om det er noget, hun mener.

Så sådan kan Venus ikke fortsætte, for det er ikke en hjerte energi, det er en ego energi. Det er betinget kærlighed ikke ubetinget. Så hun er også nødt til at se sandheden om sig selv, og den måde hun viser sin kærlighed og værdi på i øjnene. Forstå det ikke er noget for noget. Forstå at det ikke handler om at få andre til at danse i hendes spind. Men også forstå, at man ikke skal give for at modtage. At det ikke kun er andres behov men også ens egne behov der skal opfyldes. Og at alle, blot fordi man er her på jorden, er berettiget til at modtage.

At man ikke skylder noget, hvis man har modtaget, og at kærlighed, opmærksomhed, omsorg eller hjælp aldrig bør gives med en agenda, eller et bestemt resultat for øje.

Venus har siden conjunktionen med Solen været nede i mørket, og kan derfor godt have haft en følelse af at have været skjult for os. Men nu er hun ude af Solens brændende stråler, og klar til at genopstå som en evening star. Det vil sige, hun bliver mindre pushy, mindre givende, mere afventende og modtagende. Og mere strategisk.

I relationer er det måske gamle co-dependent skygger der kan dukke op (som jeg skrev og sendte mange videoer om sidste år i forbindelse med Venus retrograden), særligt i lyset fra fuldmånen i Fisken og Pallas i Skorpionen. Det her med at manipulere sig til sine behov frem for at turde udtrykke dem tydeligt. Det her med at fremstille sig selv i det bedste lys altid, frem for at være med både lys og skygge. Det her med at være alt for fokuseret på overfladen frem for indholdet og det meningsfyldte.

Det her med at ”bruge” andre. Hvilket ikke er en dårlig ting. Vi bruger alle sammen hinanden hele tiden. Der skal blot være et samtykke og en klarhed fra begge parter om, at man bliver ”brugt”. En omsorg for at det er et menneske vi bruger og ikke en ting. Og i øvrigt, måske faktisk passe lige så godt på andre, som vi gør på vores ting (telefonen, den dyre bil eller taske).

Venus i Vægtens akilleshæl er, at hun mærker sin værdi, sit værd gennem andre. Det vil sige, at det nærmest føles umuligt at være alene. Men det gør også, at hun måske hellere vil være nogens partner for partnerskabets skyld, frem for et aktivt tilvalg af en bestemt partner. Idéen om kærligheden og parforholdet er noget der fylder hende med energi, men de lidt mere rodede og uskønne dele af det, forsøger hun at undgå, hvilket svarer til at ville undgå intimiteten, undgå dybden i et forhold

”Hvorfor kan vi ikke bare hygge os”, er en klassiker fra en Venus i Vægten type.

Omvendt kan hun være den aller bedste partner. Da hun kan fornemme præcis hvad andre har behov for og give det, uden at ofre egne værdier/integritet.

Og så er der det her med kompromis. Sandheden om kompromis. At kompromis der er en mellemting mellem 2 ønsker, ikke gavner nogen, men kompromis i form af et 3 alternativ begge er ok med, er den rette vej at gå.

Og endelig projektioner. Det er kernen af temaet med Venus i Vægten. Hvordan vi projicere både det vi ikke vil eje (skyggesider) over på andre, og også alt det vi gerne vil eje (idealisering). Hvordan får vi taget dem tilbage til os selv. Vi projicere alle sammen hele tiden, men vi er nødt til at forstå, at det handler om os, ikke om andre.

Første aspekt Venus tager her er også til Chiron i Vædderen, præcis som Merkur. Hvor meget handler alting om dig, vs. om andre. Og er det tid til at ændre fokus? Er det tid til at finde en ny balance, der giver mere plads til dig, eller mere plads til andre/relationer.

Venus/Chiron er smerten ved relationer, økonomi, skønhed, selvværd. Hvor meget af din indre smerte, lader du gå ud over andre. Særligt det feminine. Straffer du det feminine/følelserne i dig? Har hun altid kæmpet, skulle gøre sig hård, overleve. Er det tid til at kæmpe lidt mere for hende. For nydelsen. For at modtage. At hun kæmper for sig selv, i stedet for at gøre sig til offer, eller skjuler sig bag hårdhed? Vi kommer ikke uden om sårbarhed her, eller om fortællingen om, at det maskuline har kæmpet mod det feminine i mange år, og det er en del af de sår, vi skal til at slippe. Hvad med om de dansede sammen. Støttede hinanden. Fandt balancen. At vi ikke kan undvære nogle af delene, men at de er ligeværdige.

Venus i Vægten er en ny begyndelse for dansen mellem det maskuline og feminine, lys og skygge.

 

https://astroswan.dk/playshops/playshopchironaries