VENUS I VANDBÆREREN

I dag går Venus ind i Vandbæreren, og alt hvad der handler om kærlighed, sociale relationer, økonomi og selvværd får nu en lidt anden tone end i Stenbukken.

I Stenbukken var status, loyalitet, det traditionelle og det materielle måske vigtigt. Vi forsøgte at finde vores autoritet i det feminine, men måske stadig baseret i noget lidt for traditionelt eller hvor vores ambitioner eller ansvar for andre fyldte lidt for meget. I Vandbæreren mærker vi, at Vandbærerens ene regerende planet er Uranus, og dermed får vi muligheden for et skud frihed og rebel energi, der måske passer meget godt med, at det sidste aspekt Venus lavede, før det gik ind i Vandbæreren var til Uranus i Vædderen (hvilket også er Uranus sidste aspekt inden den skifter tegn) . Vi bliver vækket lidt. Enten til mere Uranus og nye ideer eller til Saturn og mere grounding og flere grænser.

Det der er acceptabelt, det der er samfundets værdier, gruppen og vennernes værdier tør vi måske nu gøre op med. For er de helt ærligt også dine værdier? Eller har du behov for noget nyt, noget blødere? Måske har Venus behov for en ny gruppe, der understøtter hendes værdier og hvor fællesskabet giver en ny form for autoritet til alle involverede. At Venus finder sin tribe.

I Vandbæreren handler det ikke om at være anderledes eller adoptere utraditionelle værdier for at være unik eller en rebel. Vandbæreren stræber efter at udtrykke sin unikke essens uanset, hvad andre synes. Og med Vandbæreren i Venus er vi allerede koblet ind i fremtiden. Vandbærere har en unik evne til at kunne spotte trends, have en tøjstil som er helt unik og fantastisk, men kun ser godt ud på dem, og de går ofte også lidt utraditionelt til det med kærligheden.  

Med Venus i Vandbæreren betyder venskabet og gruppen mest. Men ikke kun venskabet. Det at kunne have et intellektuelt fællesskab, dele idealer, visioner, og overbevisninger om livet er det der knytter en Vandbærer til andre. Derfor er det også nu, at det er et virkelig godt tidspunkt, at møde andre gennem fælles venner, eller en gruppe man har et værdifællesskab med.

 Det betyder også, at vi kan forholde os lidt mere distanceret til Venus temaerne. Vi kan være lidt mere objektive og vi klamrer eller klæber os ikke til andre. Venus i Vandbæreren har fokus på den skønhed der bor i hver af os, uanset hvor skæv og skør den måtte være. Men for at vi kan bevare denne unikke skønhed, er vi også nødt til at trække os tilbage en gang imellem. For ikke at blive for farvet af gruppen, og fastholde vores egen unikke skønhed. 

 Hvornår bliver vi for observerende, og afventer at handle på økonomi eller kærlighed, fordi vi venter på andre skal handle først, eller vi altid synes vi har behov for flere informationer. Hvornår bliver vi for følelsesmæssigt distanceret, så det sårer andre eller vi træffer hovedbeslutninger, i stedet for beslutninger med hjertet?

Relaterer vi til andre som individer, eller mere som den funktion de har i vores liv? Er vores værdier baseret på, hvad der er til gruppens bedste kombineret med, hvad der er til fordel for os selv. Kan vi skabe win win løsninger, funderet i en følelse af vi er lige frem for nogle er mere værd end andre, og kan vi anerkende hinanden som unikke og særlige, uanset vi er forskellige fra hinanden.

Alt det, er formentlig noget, vi skal se på den næste måneds tid. Om det er grounding eller et nyt perspektiv vi mangler, vil Venus møde med Chiron vise os allerede lørdag. Og det kan vi så søge imod resten af måneden.

Så hvis du bøvler enten med selvværdet, udfordringer på økonomien eller i dit kærlighedsliv, så skulle vi måske tale sammen 30 min, så du kan transformere dit selvværd, din økonomi og dit kærlighedsliv. Det er ikke et quickfix, du skal selv gøre arbejdet, men du får nogle helt konkrete værktøjer til at komme videre med, så du kan slippe de gamle mønstre. Medmindre det også er en af de ting, du hellere vil udskyde til imorgen, i næste uge eller længere ude i fremtiden 💙

Læs mere her