Hvad er feng shui?

Feng shui handler om god energi, og at de omgivelser du er i hver dag, afspejler hvordan du har det inden i. Feng shui er derfor et fantastisk værktøj til at skabe større trivsel og forandring i ens liv, blot med andre virkemidler, end dem vi traditionelt tager i brug.

Det kan fremstå lidt for nemt og simpelt blot at rydde op eller flytte rundt på et par ting, men det har en effekt, der går overraskende dybt. Og da mange af os har en tendens til at gøre ting sværere end de er, er feng shui en helt oplagt metode, til at skabe positive forandringer uden det behøver at være hverken dyrt eller besværligt.

Selvom feng shui er er mere end 1000 år gammelt er der intet gammeldags eller støvet over det, tværtimod, det er i høj grad ”common sense”, ting vi godt ved, men alligevel ikke lever efter, og feng shui er derfor både for jordbundne praktikerne, og dem der mener der er lidt mere mellem himmel og jord.

Feng shui baserer sig på 9 livsområder, hvor der til hver område kan knyttes et element. Alle disse ni livsområder er repræsenteret i den bolig, du bor i, både det positive og alle udfordringerne.

 

Besøg af mig?

Jeg er uddannet af Rebekkah Leve i 2017, en uddannelse der ikke kun lærte mig alt om feng shui, men også en hel del om mig selv.

Mit fokus som intuitiv feng shui konsulent er balancen i indretningen, for at skabe størst mulig harmoni i dig og dine omgivelser. Jeg er ikke boligstylist og vil hellere bruge de ting, du allerede har i dit hjem end foreslå, du skal investere i nye.  Og al rådgivningen vil være tilpasset den du er.

Derudover baserer feng shui sig i vidt omfang på de samme elementer som astrologien gør, så de to ting kobler jeg gerne, hvis der er behov for det. 

Et besøg koster 1.495 kr. ekskl. transport og varer halvanden til to timer. Det eneste du skal er at have sendt mig en plantegning over dit hjem senest 48 timer, før jeg ankommer, og så måske skrive lidt om, hvis der er særlige områder af dit liv du ønsker fokus på.

Udover private feng shui konsultationer, rådgiver jeg gerne om feng shui på dit kontor og i din virksomhed. Og så kan jeg vist noget særligt i forhold til at formidle feng shui til mænd.