Jeg er mig. Præcis lige så usikker, sårbar og fortumlet over livet som alle jer andre. Jeg er både indadvendt og udadvendt. Fuld af energi og hende der nærmest ikke kan komme ud af sengen. Hende der så gerne vil gå med flowet, men stadig er lidt for utålmodig og optaget af at kontrollere tingene. Og så er jeg nysgerrig - mega nysgerrig.

Derfor:

  • Har jeg min egen virksomhed så jeg har tid til at trække vejret, leve, føle og tænke,
  • Er jeg mor til en dejlig dreng på 9 år, der synes hans mor er lidt (meget) tosset en gang imellem,
  • Elsker jeg yoga og det det gør ved min krop og mit sind,
  • Er jeg tidligere balletdanser, og nu hende der giver den gas på et dansegulv, når jeg kan, fordi jeg er vild med det musik kan gøre ved vores krop og humør,
  • Holder jeg foredrag om formidling og Kropdansk Ordbog sammen med verdens bedste forretningspartner,
  • Er jeg advokat for iværksættere, freelancere og selvstændige, fordi de brænder for noget,
  • Er jeg astrolog, fordi den indsigt og mulighed for personlig udvikling der ligger i stjernerne, overrasker mig hver dag.

Jeg forsøger at holde begge ben på jorden, have ben i næsen men også at fodre min indre enhjørning.

Jeg har masser af ord og mine blog indlæg kan være lange, men jeg kan også skære ind til benet og vil helst gøre spiritualitet, rådgivning og formidling så konkret som muligt.

Min stil er intuitiv og løsningsorienteret, da jeg tror på, vi selv har ansvaret for, hvordan vi reagerer på livets skiftende omstændigheder, at vi alle kan udvikle og ændre os, og at vi alle har muligheden for at skabe det liv, vi ønsker. 

Og så drysser jeg gerne både min viden om feng shui, chakraer, krystaller, meridianbaner og andet godt ned over det hele.
 

JEG VIL GERNE STØTTE DIN BLOG

Kommende events